Carrier IQ: Så meget ved vi om 150 millioner smartphones

Browservaner, batterilevetid og installerede apps er blandt det, den omstridte Carrier IQ-software opsnapper fra 150 millioner kunders mobiltelefoner.

Den omstridte Carrier IQ-software kører på daglig basis hen over data-landskabet på omkring 150 millioner smartphones og høster alt fra batterilevetid til browservaner, og hvilke apps brugeren installerer, skriver it-magasinet Wired.

Det fortæller marketingdirektør Andrew Coward, Carrier IQ, der samtidig indrømmer, at den daglige datahøst kan være ekstremt værdifuld i markedsføringssøjemed.

»Vi er klar over værdien af disse data. Vi ved godt, hvor følsomme informationerne er. Det er en skatkiste,« siger Andrew Coward til Wired.

Direktøren fortæller, at data sendes krypteret og bruges af teleudbyderne til at 'forbedre brugeroplevelsen' på kundernes telefoner.

Han afviser dog, at Carrier IQ's software opsnapper hvert et tastetryk, som brugeren gennemfører på telefonen.

Carrier IQ er løbet ind i en sand mediestorm, efter at det i sidste uge kom frem, at selskabets software på Android og iPhone kan bruges til regulær overvågning og ikke blot til teleselskabernes fjerndiagnosticering af kundernes telefoner.

Læs også: Teleselskaber afviser overvågningssoftware på danske telefoner

En amerikansk Android-udvikler offentliggjorde en video på tjenesten Youtube, hvor i han viste hvor mange data softwaren fra Carrier IQ opsamler.

Han hævdede samtidig, at softwaren opsamler samtlige tastetryk på mobilen. En påstand, som Carrier IQ altså afviser.

Andrew Coward medgiver, at softwaren for eksempel kan sende en indtastet webadresse i telefonens browser videre til teleudbyderen:

»De (teleudbyderne, red.) kan for eksempel bruge det til at fortælle kunden, at Facebook staves F-A-C-E-B-O-O-K, hvis kunden ringer ind og klager over, at Facebook ikke vil indlæse i browseren. Men vi anerkender bestemt, at det fremover kan være meget interessant fra et marketingsynspunkt at have adgang til den slags informationer,« siger Andrew Coward.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Toft

Har de aftaler med danske operatører??
Det er her da skræmmende: "Direktøren fortæller, at data sendes krypteret og bruges af teleudbyderne til at 'forbedre brugeroplevelsen' på kundernes telefoner.". Min bare r**

Mikkel, kan I ikke ringe rundt og spørge om de kan afvise at de anvender services som denne?

  • 0
  • 0
Henrik Rathje

implicit via funktionen ""Diagnostik og brug" som findes under(iOS5.1.. ved ikk om det er samme sted i 3 og 4):

Indstillinger->Generelt->Om->Dianostik og brug (nederst på skærmen.. scroll ned)

slå det fra: marker "Send ikke"

det er da meget sjovt at de skriver der "..Diagnosticeringsdata kan inkludere oplysninger om lokalitet".. dvs. de bruger GPS'en til at tracke dig...
Alt dette seføli kun til fejlfinding!!
Det er klart!!.. de kunne da AAAALLLDRIG finde på at bruge det til andet.. vel?

Lidt læsestof: http://articles.businessinsider.com/2011-12-01/tech/30462036_1_nexus-one...

  • 0
  • 0
Henrik Rathje

øhmm.. ja.. men så kan de jo passende spørge kunden om HVOR problemet er. Adresser er fine i DK, de behøver næppe GPS data.
Og hvis de gør, så kan de jo bede kunden om dem (SÅ svært er det ikke at guide igennem menuen så de kan finde deres position).
Ergo: Det er ingen valid undskyldning for at logge brugerens position.

Er faktisk ret sikker på det er ulovligt i DK, med mindre brugeren eksplicit har givet Apple lov til det(som når man giver apps lov til at benytte lokations data, hvilket jeg aldrig gør af samme årsag).
Men i de knudrede betingelser som det tåbelige firma forlanger man accepterer, kan det da godt ske det står faktisk .. skulle ikke undre mig.

hvem har orket læse og forstå deres betingelser??

  • 0
  • 0
Jakob Trold

Det er kendt at Carrier IQ findes i Nokia, Blackberry, Android og iPhones (Apple har dog for nyelig meldt ud at de har fjernet support for Carrier IQ i mange af deres telefoner http://bit.ly/vy0mHT ), men er der nogen der har kunne finde oplysninger om hvor længe CIQ har eksisteret og om det også findes i Windows telefoner?

Jeg tænker at det må være relativt nyt i Android verdenen da det er et forholdsvis nyt OS, men Nokia og Blackberry har jo eksisteret i mange år - det er interessant om CIQ også eksisterede i de Nokie telefoner eller PalmPilots man gik rundt med for 5-10 år siden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere