Canada lukker offentlig selvbetjening efter SSL-sårbarhed

11. april 2014 kl. 09:05
Heartbleed har sat internettet på den anden ende. Og nu får det de canadiske skattemyndigheder til at lukke ned for digital selvbetjening.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det alvorlige sikkerhedshul i OpenSSL-biblioteket, der går under navnet Heartbleed, har bragt internettet i en tilstand af kaos og kodeords-paranoia. Og nu har det også påvirket det canadiske skattevæsen.

Sikkerhedshullet har fået de canadiske skattemyndigheder til at lukke for deres online-tjenester for at undgå, at sårbarheden eventuelt kan udnyttes der. Det betyder, at Canadas borgere blandt andet ikke kan indberette selvangivelser og andre skattemæssige forhold, for hvilke der snart er deadline. Derfor understreger myndighederne nu, at man er undtaget, så længe online-tjenesterne er lukkede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi ved, at det er ubelejligt for mange, og derfor har skatteministeren bekræftet, at man ikke vil blive straffet for manglende indberetninger, imens det står på,« hedder det på myndighedens hjemmeside.

OpenSSL er meget udbredt og bruges blandt andet i webserveren Apache. Derfor kan et stort antal tjenester være berørt af sikkerhedshullet, og Indtil videre er det bekræftet, at det blandt andet gælder Flickr og Yahoo.

Herhjemme har Nets, der driver dankort-systemet og NemID, meldt ud, at man tager situationen yderst alvorligt og er i gang med at tjekke, om virksomhedens systemer har været udsatte.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger