Cambridge Analytica får dom for brud på datalovgivning

Illustration: LuMaxArt, BigStock
En britisk domstol har dømt den skandaleramte analysevirksomhed Cambridge Analytica for brud på den britiske datalovgivning, efter virksomheden nægtede at oplyse hvilke data de havde lagret om en amerikansk professor

Analysevirksomheden Cambridge Analytica, som arbejdede for Donald Trumps valgkampagne i 2016 og blev lukket ned efter en stor skandale med misbrug af Facebook-brugerdata, er blevet dømt for brud på britisk datalovgivning. Det skriver Daily Beast

Læs også: Facebook: 37 mio. flere brugere ramt af Cambridge Analytica-skandalen

Dommen faldt, efter Cambridge Analytica nægtede at oplyse den amerikanske professor David Caroll om, hvor virksomhedens data om ham kom fra, og hvem de var blevet delt med.

Cambridge Analyticas moderselskab, SCL Elections, bekræftede over for David Caroll at de havde data om hans politiske holdninger og forudsigelser om hvordan han ville stemme på en række områder, men afviste at udlevere detaljerede informationer med henvisning til, at David Caroll er amerikaner.

Det betød ifølge Cambridge Analytica, at David Caroll ikke havde mere ret til informationerne end »et medlem af Taliban, i en grotte i det fjerneste hjørne af Afghanistan.«

Begrænset effekt

Dommeren kendte, at Cambridge Analytica forsætligt har tilsidesat at leve op til datalovgivningen, og idømte virksomheden en bøde på omkring 26.000 dollar – ca. 170.000 kr. – inklusive omkostninger til retssagen.

Men der er ikke umiddelbart udsigt til, at David Caroll får adgang til de mere detaljerede informationer om, hvilke data Cambridge Analytica har samlet om ham, og hvem de er blevet delt med. Cambridge Analyticas data ligger nemlig nu på servere, som ICO – den uafhængige britiske datamyndighed – har beslaglagt, og som indeholder 700 terabytes af data.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Christensen

Formålet for stort set alle datahøstere er at få data. Hvis disse data beslaglægges af myndighederne og iøvrigt ikke kommer tilbage til den formastelige datahøster - så er det en betydelig større straf end stort set en hvilken som helst størrelse bøde!
Prøv lige at tænke over hvor penge CA har brugt på deres datahøst - disse penge er nu spildt. De har nok nået at dele nogle data, men slet ikke hvad man normalt kan dele over mange år. Så beslaglæggelse og destruktion er helt fint og ret effektivt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere