Californien vedtager privacylov – borgere ejer nu data om dem

Illustration: MI Grafik
Californien har netop vedtaget en omstridt datalov, der skal give borgerne kontrol over data der omhandler dem.

Torsdag aften blev »The California Consumer Privacy Act of 2018« enstemmigt vedtaget ved en afstemning i det californiske senat. Dataloven skal give borgerne kontrol over data om dem, som virksomheder indsamler.

Det skriver Ars Technica

Personlige informationer

Personlige informationer defineres som alt der kan assosieres med, eller rimeligvis kunne kobles med en bestemt forbruger eller husstand, både direkte og indirekte.

Det inkluderer internetsøgning, søgehistorik, biometrisk data, geolokations data, ansættelses- og uddannelsesinformationer.

Dertil omfatter det også de mere gængse identifikationsmuligheder som navn, kendte kaldenavne, post- og emailadresse, kontonavne, Social Security nummer (pendant til det danske CPR), samt kørekort- og pasnummer.

Nye rettigheder

Loven giver borgere i Californien ret til at vide hvilken personlige informationer der indsamles om dem, hvorvidt den data bliver solgt, og til hvem den sælges. Loven giver dem også ret til at slette data om dem, som indsamles.

Idet loven regner informationer om en person som personens ejendom, giver den også ret til at til- eller fravælge salg af data. Skulle en borger vælge at slette data, eller fravælge deling, har de krav på samme service og priser som alle andre.

Forbrugere har ret til to gange årligt, at udbede sig informationer om hvad der gemmes om dem. Data, der ellers er offentligt tilgængelige, er ikke omfattet af loven.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere