C: 30 år med MS-DOS

Verdens mest profitable softwarehandel faldt på plads for præcis 30 år siden i dag. Den 27. juli 1981 købte Microsoft nemlig 86-DOS for en lille million i nutidens penge.

Det var aldrig meningen, at DOS skulle have været født. Det kan lyde absurd i dag, hvor Microsoft i tre årtier på godt og ondt har domineret softwarebranchen og netop byggede sin succes på det lille styresystem.

Historien om tilblivelsen af DOS er én af de klassiske røverhistorier fra it-verdenens ungdom i samme kategori som Oracle, der hyrede pizzabuddet som den første økonomichef.

The Register har genfortalt historien om DOS i anledning af, at det i dag den 27. juli 2011 er præcis 30 år siden, at Microsoft blev ejer af styresystemet.

Microsoft har fået mange stryg for DOS, især fra de sidste år af styresystemets storhedstid, hvor de indbyggede begrænsninger for alvor kunne mærkes. De 640 kilobyte hukommelse, som systemet direkte kunne tilgå, var eksempelvis noget, der i begyndelsen af 1990'erne fik computerspillere verden over til at udvikle den særlige færdighed at trimme filerne CONFIG.SYS og AUTOEXEC.BAT ned til det absolutte minimum.

Bill Gates har dog aldrig sagt, at 640 kilobyte var nok til alle, selvom det er en udbredt myte.

Trods kritikken er det umuligt at se bort fra, at da Microsoft købte DOS, var vejen banet for de kloner af IBM's PC, som senere kom til at spille en stor rolle i udbredelsen af en de facto-standard for personlige computere og den it-revolution, som for alvor ramte verden i 1990'erne.

DOS blev skabt af det lille firma Seattle Computer Products, SCP, som oprindelig ville have brugt Digitals CP/M-styresystem til Intel 8086-processor. Men CP/M til 8086 lod vente på sig, og derfor besluttede SCP i stedet at lave dets eget styresystem.

Det blev til QDOS, som ifølge The Register virkelig står for 'Quick and Dirty Operating System'. Det var simpelt, men kunne afvikle programmer skrevet i assembler-sproget til 8086, og det havde de mest basale funktioner.

Det skulle have været en midlertidig løsning, men da IBM i løbet af 1980 ikke kunne blive enige med Digital om en aftale om at bruge CP/M på selskabets nye PC, så kom Microsoft på banen. Microsoft havde i forvejen udviklet en BASIC-fortolker til 8086 og samarbejdede med IBM.

Da IBM nu stod og manglede et styresystem til PC'en, så var Microsoft klar med en hjælpende hånd. For blot 25.000 dollars indgik Microsoft en aftale med SCP om at sælge og distribuere QDOS, som nu skiftede navn til 86-DOS.

På det tidspunkt kendte SCP dog næppe til IBM's planer for PC'en, og i juli 1981 gik selskabet med til at sælge 86-DOS helt til Microsoft for yderligere 50.000 dollars. Ifølge The Register svarer det til godt 925.000 kroner i nutidens penge.

I betragtning af hvor mange milliarder Microsoft endte med at tjene på baggrund af den handel og samarbejdet med IBM, så har der nok været folk hos SCP, som har ærgret sig. Dog næppe udvikleren af QDOS, Tim Patterson, for han skiftede nemlig arbejdsplads til Microsoft.

IBM introducerede den første IBM-PC i august 1981 med Microsofts MS-DOS, og det partnerskab varede frem til slutningen af 1980'erne, hvor Microsoft valgte at satse på dets Windows-platform, mens IBM ville udvikle videre på det fælles projekt OS/2.

I dag har Microsoft pensioneret MS-DOS. Der findes stadig kloner som Freedos, der kan bruges til at afvikle applikationer, som kun kan køre i et DOS-miljø, men for Microsoft var den sidste MS-DOS-version 8.0, som kun blev brugt til bootdisketter til Windows XP.

Hvilken version var din favorit? Var det den sidste rigtige MS-DOS 6.22, eller var det MS-DOS 4.0, der dominerede i de sidste dage af kommandopromptens storhedstid?

Har du stadig applikationer, som kræver DOS, og hvordan får du dem afviklet?

Del dine bedste DOS-anekdoter med os andre, der har overvejet at give op og bare skrive format c: når styresystemet drillede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Lykke

Åh ja, jeg husker stadigvæk hvordan jeg mange gange har siddet og brugt timer på at optimere autoexec.bat og config.sys til det yderste. Hver eneste lille ændring krævede en genstart og et check af den ledige hukommelse for at se om det gik i den rigtige retning.
Det var en stor sejr hvis det lykkedes at frigøre nogle få kb hukommelse og det var ligefrem noget der kunne prales med overfor andre "nørder" - Der var respekt for den der fandt nye måder at optimere filerne på. :)

Og når vi nu snakker om "de gode gamle dage" så var der jo også det famøse DoubleSpace som kunne give en masse mere plads ved at komprimere din disk - Men det var absolut ikke for sarte sjæle med performance problemer og regelmæssige ødelagte data.

Michael Lykke

Den største sejr med optimering af autoexec.bat var da det første doom spil udkom og min daværende computer ikke kunne starte spillet. Mange mange timer senere da det endelig lykkedes var der kæmpe jubel og efterfølgende forsvandt MANGE timer i det spil. Først et stykke tid efter en deltagelse i DM i Doom 2 blev besættelsen lagt på hylden :)

Jarle Knudsen

Her der var ingen andre spil end Master of Magic der krævede mere ud af hukommelsen. Husker at der var noget omkring 610k eller 620k og så skulle der ligge lydkort- og musdriver.

Personlig klarede jeg at presse ledig hele 630k inkl. lyd og mus! (dog en DOS-session under Win95).

BTW. Kan nogen huske Win95 håndterede hukommelsen på to forskellige måder afhængig om autoexec/config.sys var tilstede på C: eller ej?

Rasmus Kaae

De 640kb har aldrig været et reelt problem. Der blev meget hurtigt "opfundet" en række værktøjer der kunne tilgå al systemets hukommelse (himem, xmms, emms, osv).

Jeg undrer mig over at man altid har denne "myte" med i historiske "artikler" om MS-DOS.

Der er andre begrænsninger der er væsentlig mere interessante, f.eks. at 16-bit arkitektur gav en naturlig begræsning med tilgang til hukommelse i 64kb blokke hvilke medførte en række "tricks" for at tilgå f.eks. et segment på 4mb.

Kaspar Nielsen

På min tidligere arbejdsplads, brugte vi DOS 6.22 som OS på USB-nøgler. Derfra kunne vi lynhurtigt opdatere firmware, BIOS og udføre de mest basale tests som tastaturtest og lede efter pixelfejl og tjekke harddiske før vi sendte laptoppen videre til kunden. Det var en sand fornøjelse at udvikle applikationer til DOS. Det var præcis som den gang man var teenager og sad og nørdede med 386'eren :)

Michael Eriksen

DOS 3.20b var den mest vellykkede version. Måske ikke så meget på grund af selve OS'et, men den ramte tidsånden rent: applikationerne var ikke større end at de let passede samtidig med 3.20b var ret moden og poleret efter tidens standard.

4.0 var en katastrofe. 5.0 genoprettede tilliden, 6.x var bare for lidt, for sent.

Jens Madsen

Min computer kører stadig dos - dog med windows 98SE ovenpå. Da Internet Explorer 6 efterhånden ikke virker mere, så bruger jeg firefox 2.0. En af årsagerne til, at jeg stadigt bruger dos, er at det var det operativsystem jeg lærte i sin tid. Først lærte jeg CCPM og herefter CDOS - så DOS blev det tredie OS. Jeg kender det grundigt, læste mange tekniske referance manualer osv. Mit indtryk fra starten, var at Windows var sløv, upålideligt, og useriøs. Og de har holdt ved. Derfor, tog jeg aldrigt skridtet, og lærte at programmere i windows. Så min computer kører windows 98 dos, og windows 98se.

Jeg kan nemt se ulemperne ved dos - men problemet er, at hvis jeg skriver ulemperne op, så kan jeg finde ligeså mange på windows. Et af de problemer, som jeg hader ved windows, er alt det automatisk indstallation. Jeg har simpelthen ikke styr på hvad der foregår. Det er imod min sunde fornuft, og logik, at man kan indstallere et program, herefter et andet program, så afindstallere et program, og så afviger indstallationen fra, hvis kun første program var indstalleret - der ligger åbentbart en rest på computeren. Sammenligner du harddiskens indhold, for hver opstart - så er den aldrig ens ved windows. Filerne muterer konstant. Derfor bruger jeg dos. Filerne er ens. Den kører fint som read-only. Og det går hurtigt. Jeg kan reindstallere hele dos, inklussiv Windows 98, og open office, samt de programmer jeg bruger, på under et minut. Det er samme tid - eller mindre - end windows XP bruger på at starte op.

Denne tekst, er også skrevet på dos/windows 98se.

Windows 98SE, var det sidste operativsystem, som havde en rigtig dos under sig. XP har også mulighed for at køre dos programmer, men rigtig dos, har vi kun med windows 98 dos, og windows 98. Windows 98's dos, er dog ikke så god, som de rigtige dos versioner. Blandt andet henter dos'en windows registreringsdatabase ind, henter masser af filer, og blandt andet kan et windows program, gå ind og lægge sig på en port, og dette vil også ske i dos, med mindre der startes op på dos opstarts diskette.

Jeg venter stadigt på et operativsystem, som jeg vil skifte til. Men indtil nu, er det ikke kommet. Ingen har giddet investere i forskning i operativsystemer. Jeg har en bunke krav, som skal opfyldes, for at jeg skifter til et nyt operativsystem, og disse har ingen nye operativsystemer kunnet efterkomme. Et af de mest basale, er at brugeren skal have ret til at indstallere software, og at software der indstalleres samlet, skal altid kunne afindstalleres samlet - og det må ikke være en rest bagefter. Derudover skal indstallationsrækkefølgen være ligegyldig, således der ikke opstår et antal kombinationer for indstallationer, der kan have betydning for funktionen, som er stiger drastisk med antallet af programmer. I operativsystemer efter DOS, har brugeren ikke mere "ret" til at selv stå for indstallation og afindstallation. Det gøres af scripts. Og det betyder også, at kunden hverken kan, må eller skal vide, hvad der er på computeren, og hvordan det er indstalleret. Ønsker de at vide det, kan de læse logfiler på 20 A4 sider, men beskrivelser af bunker af filer, der er kopiere spredt ud på harddisken, og modifikationer i registreringsdatabasen. Formålet er, at vi ikke må vide det underliggende - efter min opfattelse, fordi det sandsynligvis er kriminelt. Jeg mener også, at det er årsagen til, at computerne får virus. De er designet til det. I de tilfælde, hvor man har haft et valg - at vælge noget logisk, eller at vælge noget ulogisk, som kunne muliggøre virus, der har man valgt det ulogiske, fordi det kunne muliggøre virusser. Computernes operativsystem, er lavet til at være syg.

Måske burde jeg lære Linux. Men, da jeg foretrækker at bruge tiden på andet, og at Linux også har bunker af fejl, så synes jeg ikke, at det er værd at spille tiden på det. Der skal ikke mange sekunders brug af Linux til, før man kan se, at det også bygger på en fejl. F.eks. at bruge C og C++.

Mark Ruvald Pedersen

Holy sh!t, Jens Madsen. Dit indlæg ville være morsomt hvis ikke dets længde får mig til at tro at du mener det oprigtigt.

1) Hvordan kan overtale Win98 til at acceptere nyere hardware? Sidder du stadig med ved AT 486'er?

2) Firefox 2.0? OMG

3) "afindstalleres samlet - og det må ikke være en rest bagefter".
3a) Det er vel netop hvad Win98 ikke kan.
3b) Det er netop hvad debians apt (og sikkert mange andre pakkesystemer til Linux) kan.

4) "Linux også har bunker af fejl,"
I see...

5) "Der skal ikke mange sekunders brug af Linux til, før man kan se, at det også bygger på en fejl. F.eks. at bruge C og C++."
Ah ja, vist ligesom DOS og Windows 98?

John Poul Johansen

Den første MS-DOS version jeg arbejdede seriøst med var MS-DOS 1.24.
Vi brugte ”Slæbbare” PC’er fra Texas Instruments med 2 stk. Floppy-diskdrev. Et til MS-Dos disketten og et til applikationer og data. På data-disken var der jo plads til hele 320K data!
Men sikke et fremskridt. Vi brugte hovedsagelig PC'en til at programmere industrielle styresystemer ( PLC'er) med. Det var virkelig et fremskridt at kunne "tegne" kontakt-diagrammerne direkte på skærmen i stedet for at bruge den håndholdte trykknap-programmeringsenhed, hvor hver funktion (AND, OR, NOT, OUT osv.) havde sin egen knap, og hvor visning og tjek af det indtastede, foregik ved at se, om den rigtige diode (mærket AND, OR, OUT osv) lyste, når man "steppede" sig gennem programmet.
Tænk sig! Nu kunne man på skærmen se op til flere strømveje af gangen, og let overskue og evt. rette i programmet.
Den største gevinst ved at benytte PC'en var dog, at man automatisk kunne udskrive programmerne som "Ladder-diagrammer" og dermed nemt dokumenterer og endda tilføje egne kommentarer til de enkelte "Rungs" eller programlinier. Ladderdiagrammerne blev udskrevet på en Matrix-printer på papir i endeløse baner med huller i siderne. Udskrivningshastigheden var ikke overvældende. Det var bedst at starte udskriften lige inden man gik hjem om eftermiddagen. Så kunne man håbe på, at der lå en færdig udskrift når man mødte næste morgen. Men -AK! hvor skete det ofte, at kassen med papir var løbet tom, eller oftere- at der var "PaperJam". Papiret havde sat sig fast, eller var begyndt at løbe skævt el. lignende, når man kom om morgenen. Så var det bare "Om igen".
Vi fik også andre styresystemer. Fx. kørte det første overvågningssystem på Farø-broerne på en computer med Q-dos (eller hed det P-Dos?). Computeren benyttede ikke de "nye smarte små" 5 1/4 tommer disketter, men de "gamle" 8 tommer "Floppy-disks" (ca. 20x20 cm)
CP/M kom vi også i kontakt med. På Texas-PC'en kunne vi enten loade MS-DOS eller CP/M. Jeg fik også fat i en version af " Concurrent CP/M" tror jeg den hed. Det var et operativsystem, der kunne køre MultiTask længe før der var noget der hed Windows. Det var en kæmpe fordel, idet fx. kommunikationsprogrammer kunne ligge bagved og køre samtidig med andre programmer, i modsætning til MS-DOS, hvor der kun kunne køre eet program af gangen. Egentlig tror jeg " Concurrent CP/M" på det tidspunkt, var en langt bedre styrestem for industrien, end MS-DOS. Men MS-DOS vandt jo som bekendt markedsføringenskrigen.

Når det er sagt, må jeg så sige at: Hvor var det dog meget nemmere efterhånden som systemerne blev- skal vi kalde det "standardiseret". For de der 25-30 år siden, var det sådan, at hver gang man kom til en ny maskine, så var der nye kommandoer, nye begreber, nye funktioner osv, man skulle sætte sig ind i. Bare man skulle skrive et enkelt dokument, skulle man finde ud af: var det et WANG tekstbehandlingsanlæg, En Digital PC, en [Bouroughs] computer eller en ”IBM- compatible", der kunne køre MS-DOS? Og derefter: hvilket af de efterhånden utallige tekstbehandlingsprogrammer var det?
Set fra et undervisnings-synspunkt var det en stor lettelse da Windows blev udbredt og kendt af de fleste brugere.
Mens vi kørte MS-DOS, brugte vi ofte mere end den første dag til at lære eleverne hvad der gemte sig under de forskellige funktionstaster. Hvilket Menu-hiraki var netop dette program opbygget efter? Hvordan slettede man? osv. Med den form for standardisering der kom med Widows, dvs. F1=Help, Ctrl-C=Copy, Ctrl-V = Paste osv.osv., kunne vi skære flere timer af, og meget hurtigere komme til programmernes egentlige funktioner og virkemåde.

John Johansen

David Mulbjerg

Jeg ser også med glæde tilbage på tiderne med autoexec.bat og config.sys. Jeg husker specielt Alone in the dark. Det krævede EMS hukommelse. Og med kun 4 Mb RAM måtte man prøve sig frem. Godt man kan genopleve de gode gamle dage med emulatorer!

Jens Madsen

Min computer har 1GB ram, og er en 3GHz pentium processor. Grafikkortet er et ATI Radeon X550 til PCI-E. Harddisken er på 250GB. Og styresystemet er DOS/Win98SE. Computeren har mulighed for både SATA og IDE harddisk - men SATA driveren til windows 98SE kan ikke køre, sammen med blandt andet CD-ROM'ene på IDE, så jeg anvender IDE. DOS kører dog fint med SATA. Det indbyggede HD-lydkort på bundkortet har ikke drivere til dos, så det er disabled, og jeg anvender et billigt PCI lydkort, der også har optiske ind/udgange, og kan fungere sammen med TV-kortet. Systemet kører fint, og alle drivere loader perfekt, uden fejl. Spil mv. kører fint med X550 grafikkortet. Grafikkortet, har fået en stor passiv køler, så det ikke larmer, og computeren er stort set lydløs.

Sammenlignet med min gamle 486 computer, må jeg sige at systemet kører meget hurtigere - men det er jo også en 3GHz pentium. Opstarten er hurtig, operativsystemet inklussiv alt mit software, fylder under 1GB.

Min firefox, er ikke seneste nye - men 2.0, revision 1.8. De nyere virker ikke.

Ved normal brug, opdager jeg ikke større forskel til Windows XP. Måske er Windows 98SE en smule hurtigere - men nyere computere, har SATA harddisk, hvilket så til gengæld, gør dem hurtigere.

Da jeg stadigt anvender pascal til dos som programmeringssprog, så har jeg ikke tænkt at skifte bort fra computeren foreløbigt. Af hensyn til diverse FPGA udviklingsværktøj mv. så har jeg dog købt en XP computer til 500 kroner, der var inklussiv XP professionel. Den har jeg monteret udskiftelige harddiske på, så jeg har en harddisk til hvert formål. Jeg bruger den til blandt andet bank, således at harddisken til bank, kun anvendes til homebank, og at tømme post på e-boks, der delvis er integreret med homebanking.

Jens Madsen

4) "Linux også har bunker af fejl," I see...

5) "Der skal ikke mange sekunders brug af Linux til, før man kan se, at det også bygger på en fejl. F.eks. at bruge C og C++." Ah ja, vist ligesom DOS og Windows 98?

Ja, desværre. DOS og Windows er bestemt ikke fejlfri. Eneste årsag til, at jeg bruger det, er at de er fra dengang, hvor jeg synes det var interessant at lære nyt, og gik til det med stor entausiasme, fordi det var spændende at lære hvordan et OS fungerede. Idag konkluderer jeg bare hurtigt, at det ikke er væsentligt bedre end det gamle, og bygger på samme gammelkendte og dårlige fejl. Stort set, er der ingen forskel. Når noget er bedre, er det typisk indført som lappeløsning, og bygger på et underliggende system, der er defekt. Programmernes størrelse, siger også lidt om, hvordan systemet er lavet. Operativsystemerne er ikke programmeret, men "komponeret" ligesom musik. Man sætter det sammen af dele, fra forskellige stæder, og klistrer det sammen med lim. Da der ikke er intelligens bag, så bliver programmerne store. Der mangler simpelthen, den grundlæggende logik, at hvis noget kan gøres ens, så skal det gøres ens. Og det betyder, at alt softwaren, består af bunker af programmer, der stort set er ens - dog ikke helt ens, da de jo adskillser sig, udfra de fejl som er programmeret.

Jens Madsen

Jeg fik også fat i en version af " Concurrent CP/M" tror jeg den hed. Det var et operativsystem, der kunne køre MultiTask længe før der var noget der hed Windows.

CCPM var en videreudvikling af CP/M så det kunne multitaske. Det var det første OS som jeg lærte i sin tid. Stort set, var det som CP/M, men der var tilføjet multitasking. Derudover, var det oversat til C, så det fyldte væsentligt mere end CP/M. Men de kære gutter, kunne stadigt ikke hverken programmere, eller logik. CCPM var præget af begrænsninger - f.eks. havde men ikke kataloger og underkataloger. Alt software, og programmer, skulle ligge i rodkataloget. For at lappe på problemet, havde man lavet 16 brugerområder, fra 0..15, der virkede som 16 kataloger. Håbløst dumt design. I stedet for, at kunne udskifte kataloget, ved at loade et nyt fra en fil med en ordre. Man brugte buker af tid, til at "omkode" alt, men var ikke i stand til at kunne programmere så meget, at man kunne loade et nyt katalog. Muligheden for nye kataloger, kom først senere med C-DOS.

I gymnasiet fik vi computere med C-DOS og netværk. Netværket kørte håbløst. Det var baseret på kollisionsbaseret ethernet. I praksis virkede det ikke. Så vidt jeg husker, så gjorde man bare det, at man ved en kollision ventede lidt tid, og så gik på igen. Systemet duede ikke. Det er vigtigt, for at kollisionsbaseret system, at man ikke kun venter et stykke tid og prøver igen, men har en "venteprotokol", der fungerer ligesom mennesker gør ubevist. Dvs. at man ikke bare skal vente, men også f.eks. kræve en længere pause i data, hvis man har fået et ord (eller en pakke) igennem. På den måde, så falder antallet, der forsøger at få adgang, hver gang at en får en pakke igennem. Og, først, når pausen er ekstra stor, og alle derfor har fået pakker igennem, og er sat på stor tålmodighed, så begyndes forfra. Derudover, er vigtigt, at man ved kollisionerne ikke kun venter en tilfældig tid, men har f.eks. en binær abitrering. Det sker ved, at tiden skal være tilfældig, f.eks. t0 eller t1 - hvor de to tider, er sat udfra kabellængde. Er der kollision, er 50% chance for, at en computer vælger t0, og 50% for, at der vælges t1. Dem, der vælger t0, har mulighed for at komme til - dem der vælger t1 venter. Er kollisioner, blandt dem der vælger t0, vil 50% gå videre, og 50% vælge t1, så at 50% også sorteres fra. Vælges en random generator, udfra computerens ID, så vil computerne komme til i rækkefølge, udfra deres ID nummer, og det maksimale antal kollisioner kan beregnes eksakt, udfra antal computere, som samtidigt går på. For hver pakke, er det maksimale antal kollisioner log2 til antal computere, der samtidigt søger at gå på, hvis der vælges en binær abitrering. Ethernet, anvender ikke binær abitrering, men et tilfældigt tal. Det kan man også, så længe man sikrer sig, at det som ved binær abitrering, sker en maksimal antal kollisioner. F.eks. kan vælges trinær abitrering, og her kan antallet af maksimale kollisioner reduceres til log3(n), hvor n er antal computere, der søger at gå på samtidigt. Det er omtrent sådant, at kollisionsbaseret internet fungerer, og som man kan se, virker det effektivt, med et maksimalt antal kollisioner, for hver gang at der søges overført en pakke. Vi havde 16 computere, og som det ses, vil det ved binær abitrering (som er worst-case), medføre højst 4 kolisioner per transmitteret pakke - og det er worst-case, det burde være bedre ved kollisionsbaseret ethernet, og må teoretisk ikke kunne være dårligere, da binær abitrering er worst case, og kan bevises er maks 4. En kollision tager ikke lang tid at detektere, og behøver ikke en hel pakke. Hvis den behøver en pakke, så vil nettet blive 4 gange langsommere. Hvis der bruges pakkelængde er to størrelser - en kort, der bruges når man vil til, og en stor, der bruges når man kommer til - så opnås, at nettet så godt som ikke har nogen kapacitetsforringelse, da det kun f.eks. er "header" pakken, som udsættes for kollision, og ikke datapakken, da den først sendes, når det er besluttet hvilken computer som skal sende. Datapakken skal så sendes, indenfor kort tid, da det skal være under den tid, som andre venter før de går igang med at sende, når de detekterer at nettet er ledigt. Konklussionen er, at hvis ethernet programmeres korrekt, så er der ikke problemer, hellerikke ved et 100% belastet ethernet. Det skyldes alene programmeringsfejl, og at programmørerne ikke har forstået ideen bag ethernet. Måske er enda ethernet specifikationen blevet forkert, fordi at den tekniske writter der skrev dem, ikke forstod indholdet. Og så koder hele verden "sku" forkert. Uden at se, at noget er helt galt. Er det fed humor, en måde at opnå højere løn, og større beskæftigelse, eller er det regulær dumhed?

For vores kollisionsbaserede ethernet computere, medførte den forkerte håndtering af pauserne på systemet, at der ikke var et maksimalt antal kollisioner, og at nettet gik totalt i stå, når mange (bare 16 styk), forsøgte at få adgang samtidigt. Det er ufatteligt. Mest, fordi at ingen åbentbart brokker sig, og indrømmer, at de ikke kan forstå det som står i specifikationerne, hvis der står noget forkert, der ikke var den oprindelige hensigt i systemet. Min opfattelse er, at man skal forstå indhold. Og ikke specifikationer. Er der fejl i dem, så skal de laves om.

Michael Lykke

De 640kb har aldrig været et reelt problem. Der blev meget hurtigt "opfundet" en række værktøjer der kunne tilgå al systemets hukommelse (himem, xmms, emms, osv).

Det er ganske rigtigt at emms og lign. gav adgang til mere hukommelse, men det var ofte sådan at et stykke software krævende en vis mængde af hukommelsen skulle ligge under de 640 kb og resten kunne så ligge i det man kaldte extended memory. Så nej, det er på ingen måde en myte at der var gevaldige begrænsninger i hukommelsen og at mange af os har brugt MANGE timer på at optimere netop dette - Ikke fordi det var sjovt, men fordi det ganske enkelt var nødvendigt for at få spil og applikationer til at køre.

Per Erik Rønne

Lad os høre. Hvad var det med Oracle der hyrede pizzabudet som første økonomidirektør?

Angående DOS. Ja, jeg har da vel stadig DOS-programmer. Hvis alle disketterne da ikke er smidt ud ... jeg bruger dem aldrig, og kører mestendelens på Lion. MacOS X 10.7.

Jeg har heller ikke cp/m-ting tilbage. Amstrad CPC464 (med monokrom skærm, to diskettedrev og kassettebåndoptager i tastaturet) var min første persondatamat. En stor forbedring i forhold til de hulkort, vi brugte på datalogi 0, og de skærme vi brugte senere, og hvor vi virtuelt kunne behandle hulkortene på skærmen, næsten som om det var en fil vi redigerede i.

Editoren var en linje-editor, og fjernede vi et par blanktegn i begyndelsen af en linje, blev det opfattet som en ændring af en bestemt linje (med linjenummer), når vi trykkede på enter-tasten. DIKU-teknologi for 30 år siden ...

Jarle Knudsen

http://www.abandonia.com/files/extras/25934_game_extra_1.pdf

To play Master of Magic, your computer must have:
• an 80386sx processor or better (for best play, we recommend at least a
33MHz 80386 or faster)
• at least 575K of free conventional memory
• at least 2.7MB of free EMS (expanded) memory
• VGA graphics or better
• a mouse

Desværre nægtede spillet at køre med mindre end 610k, ikke 575k som angivet.

Peter Jespersen

OS/2 historien var lidt mere kompliceret, da IBM foretrak at holde OS/2 i 16-bit (på i286'eren) - mens Microsoft gerne lille udnytte kræfterne i den nylancerede i386 processor og de gik igang med at udvikle 32-bit systemet OS/2 NT (En server), der endte med både at være uafhængig både af både overliggende software API (Ved brugen af sub systems istedet for det der vel kan kaldes et master API)og den underliggende hardware - og ja resten er historie, OS/2 delen af navnet lev hurtigt strøget og erstattet med Windows - men OS/2 (16-bit) subsystemet blev først pillet ud i forbindelse med optimeringerne af NT 4.0.

Men det var primært magtkampen om projektet der fik slået skår imellem de to firmaer og det sjove er at IBM herefter ret hurtigt fik bakset OS/2 2.0 sammen, der var delvist 32-bit - med version 3.0 var systemet rent 32-bit.

MHT den bedste DOS-version : Mine to bud er IBM DOS 5.0 og DR-DOS 6.0.

Edwin Valde Johansen

Min første dos var 3,2 senere prøvede jeg 4,01 den med shellen, endnu senere blev det 5,0 og jeg husker tydeligt da jeg opdaterede den til 5,22 fra microsofts danske BBS med mit 2400 baud modem. Det var en hel megabyte! og det tog en krig. :-)
Et af de helt store problemer ved DOS var driverne. Hvis man købte f. eks en ny printer var der drivere med til de mest kendte programmer, hvis du brugte andet, f.eks det danske DSI, var man nødt til at nørkle sine egne drivere sammen.

Jens Madsen

640kb har aldrig været et problem - tværtimod. Ligesom begrænsningen på 8 tegn i filnavne, og 3 tegn i filernes efternavn, var indført for at få brugerne til at tænke sig ekstra om, ved navngivning af filerne, og ikke anvende uoverskuelige navne - så var 640kb en begrænsning, der pressede programmørerne til at kode mere optimalt, og tænke sig grundigt om.

DOS var desuden udviklet til seriøs brug - og ikke med hurtig grafik for øje. Grafik skulle opbevares på harddisken, og ikke være i ram. Teknisk set, var dos således uegnet til spil, og anden useriøs brug.

David Konrad

Som en del andre var mine første erfaringer (efter C64 mv) CCP/M, så det virkede jo nærmest som et setback pludselig at skulle bruge "copy" i stedet for den langt mere logiske kommando PIP :-) Mon ikke 3.3'eren er den der har siddet længst hos flest på flest maskiner? Det forekommer mig sådan, det er mange år siden. 4DOS var også meget brugt i en periode. Jeg kan huske jeg aktivt nedgraderede fra MS-DOS 5 til 3.3 for at få mere RAM. Da der senere kom Norton Utilities blev den installeret slavisk som en forlængelse af 3.3 - hvem glemmer ikke BE, Batch Enhancer, og naturligvis commanderen, hvor man kunne se indholdet af hele to kataloger på samme tid? Kan huske tastaturkommandoerne endnu. Det var manglen på denne "feature" i windows der gjorde der gik et par år før jeg gik over til windows - først da Delphi 1.0 kom, og jeg som mit allerførste projekt lavede en Norton Commander "klon" med standardkomponenter begyndte min windowstid. Flere taler om optimering osv, som alle bedrev - mit bedste "trick" i DOS 3.3 var et lille pascal program der via et interrupt (husker ikke hvilket) nulstillede delayet på keyboardet - så fik man en illusion af at computeren blev 3-4 gange så hurtig. Den blev MEGET populær hos alle jeg kendte. De gamle DOS spil er stadig de bedste, og jeg spiller stadig de gamle spil i DOSBox på min ubuntu - Elite, Civilization, Historyline. Ja, Version2 rusker op i noget. Det var jo dengang det faktisk var sjovt at have med computere at gøre.

Peter Jespersen

Hmmm havde helt glemt 4DOS familien - brugte den i DOS sessioner og OS/2 text mode sessioner - havde nogle venner der brugte 4NT med største fornøjelse - har brugt en del timer på at sætte dem begge op, så de lige var helt rigtige.

Sidste gang jeg kom i nærheden af DOS er vel for en fem-seks år siden - hvor jeg forlod OS/2 platformen, efter halvandet årti. Har end ikke DOSBox installeret.

Log ind eller Opret konto for at kommentere