Butikker betaler penge for at få en Pokemon inden for

Lokalitetsbaseret reklame er kommet til det populære spil Pokemon Go. Det betyder, at butikker og virksomheder kan betale for at få en Pokemon inden for, og dermed lokke den store skare af Pokemonjægere til.

Populariteten er ikke til at tage fejl af. Pokemon Go er en af de største virale succeser længe set, og antallet af folk, der render rundt på gader og stræder for at fange de virtuelle Pokemons er stadig stigende.

Læs også: Gotta Catch ‘Em All: Augmented Reality Pokemon-spil får australsk politi til at udstede advarsel

Det skal der selvfølgelig tjenes penge på, og det er også hvad udvikleren Niantic forsøger. I et interview med Financial Times fortæller direktøren fra Niantic John Hanke, at såkaldte ‘sponsorerede lokaliteter’ er godt på vej til at blive indført.

Sponsorerede lokaliteter betyder i al sin enkelthed, at eksempelvis butiksejere eller andre med en interesse i at lokke folk til, kan betale penge for at få placeret en Pokemon på deres lokalitet i håb om at lokke Pokemon Go-spillere, på jagt efter deres næste fangst, til butikken.

Selve Pokemon Go-spillet er gratis, mens Niantic indtil nu har tjent penge på de opgraderinger, man kan købe i selve spillet.

Læs også: Pokemon Go-mani kan gøre Android-telefoner sårbare for malware-angreb

Ifølge Financial Times har Niantic med stor succes brugt samme model i et andet af deres spil, Ingress, som er meget populært i Japan. Her har alt fra apoteker til juicebarer og biludlejningsfirmaer investeret i spillet, og bliver således betalt ud fra en model, hvor de bliver betalt et bestemt beløb pr. gæst der finder vej til butikken via Ingress.

De første virksomheder i USA har allerede berettet lagt penge på bordet for at få en Pokemon indenfor. New York Post har snakket med ejeren af et pizzaria i Queens, New York, som kan berette om en 75% stigning i omsætningen efter hans investering i Pokemon Go.

Også andre organisationer har set potentialet i den store skare af jægere, der render rundt og fanger virtuelle skabninger. Chicagos Art Institute har investeret stort, og lokker med hele 14 ‘Pokestops’ rundt på museet.

Illustration: Art Institute Chicago's facebook
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Annika Pedersen

Sikker på at det er spillet? Den skulle være gratis at hente og installere... I Play store er der rigtigt mange "manualer" mm, inkl ting der koster penge. Husk at står man som DK kan man ikke se selve spillet endnu.

Jeg har i weekenden haft "fornøjelsen" af at være i selskab med en del der var på den samt Hayday (eller hvad det hedder).

  • 2
  • 0
Peter Lund

Der er ingen spil på den danske app store der hedder pokemon go, søger du på det får du i første omgang pokedex for pokemon go frem til 8kr.

ved ikke om det gør en forskel du skriver pokeman selvom det staves pokemon?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize