Business Intelligence hjælper med at afsløre socialt bedrageri

Sagsbehandlerne hos Udbetaling Danmark får hjælp af klassiske business intelligence-værktøjer til hurtigere sagsbehandling af sager, hvor der er mistanke om socialt bedrageri.

Udbetaling Danmark har overtaget opgaven med udbetale en række sociale ydelser fra kommunerne. Udbetaling Danmark er en ny myndighed, som drives af ATP, og ATP har også udviklet et nyt system, som skal hjælpe sagsbehandlerne med hurtigere sagsbehandling i sager, hvor der er mistanke om uretmæssig udbetaling af ydelser.

Systemet er ikke beregnet til at afgøre sagerne, men derimod at hjælper sagsbehandlerne med at finde og prioritere sagerne og stille den relevante information til rådighed.

»Det er aldrig systemet, der afgør en sag. Det kan kun hjælpe med hurtigere sagsbehandling,« forklarer sektionschef Lars Thoft-Christensen fra ATP, som står for systemet til Udbetaling Danmark, til Version2.

Eksempelvis kan systemet hjælpe ved ud fra den erfaring, som er opbygget, ud af 100 mulige sager at prioritere de fire sager, som bedst opfylder de kriterier, sagsbehandlerne normalt kigger efter.

Systemet bygger på muligheden for at samkøre ikke-personfølsomme data fra forskellige registre, som sagsbehandlerne i forvejen har haft adgang til. Den opgave lå tidligere i kommunerne, men hos ATP og Udbetaling Danmark giver det mulighed for at tage nye teknologier i brug, som kommunerne som regel ikke har kunnet.

»Vi har en stor business intelligence-afdeling, så for os er det helt naturligt at bruge de værktøjer. Vi kan bruge de erfaringer, teknologier og de servere, vi har i forvejen,« forklarer Lars Thoft-Christensen.

Mange kommuner har ikke en afdeling med de nødvendige kompetencer til store business intelligence-systemer, mens ATP i forvejen bruger teknologien til selskabets pensions- og forsikringsprodukter.

Systemet til registersamkøring hos Udbetaling Danmark bygger således på de samme teknologier, som ATP i forvejen bruger. Af juridiske grunde kører det nye system på en adskilt platform, men er i øvrigt identisk med det, ATP allerede har erfaring med.

»Vi kan ikke prale med, at vi har valgt én teknologi frem for en anden. Det er helt standard. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken og købe noget, der er lavet inden for de sidste to-tre år,« siger Lars Thoft-Christensen.

Selvom der er tale om at trække data fra forskellige systemer, så er det altså Big Data i klassisk forstand snarere end nye teknologier som Hadoop.

»Men det er nok én af de mest spændende BI-løsninger, jeg har været med til at lave. Processen fra data til værdi er voldsomt stor,« siger Lars Thoft-Christensen.

Målet med både business intelligence og Big Data er netop at tage rå datasæt og omsætte dem til viden på en måde, som hjælper mennesker med at træffe bedre og mere effektive beslutninger.

Udbetaling Danmark samler de offentlige registre i et stort data warehouse, som ifølge Lars Thoft-Christensen er opbygget efter gængs best practice på området. Derefter bliver dataene filtreret og præsenteret i en brugerflade, som tilpasses slutbrugerens arbejdsopgaver.

Da der er tale om mange personlige oplysninger i systemet, er det kun få brugere, som har adgang til alle data. Tilsvarende er det heller ikke alle data, der er lige relevante til alle arbejdsprocesser.

Så Udbetaling Danmark forsyner brugerne med en brugerflade, som er fleksibel, hvor de relevante data fra forskellige kilder bliver præsenteret efter en logik, som er baseret på erfaringer og forretningsgangen.

»I ATP bruger vi data mining til at berige data og få mere viden ud af dem, så vi skaber værdi i form af eksempelvis, at kunderådgiverne sparer tid. Det kommer også fra at have en god brugerflade,« forklarer Lars Thoft-Christensen.

Hele systemet er bygget på de erfaringer, som ATP gennem årene har gjort sig med klassisk business intelligence, og selvom der således ikke er noget revolutionerende i værktøjerne, så er det en opgave, der ville have været vanskelig for den enkelte kommune at løfte på egen hånd.

»Vi har samlet flere data, og samtidig er vi et it-hus, som har nogle flere kompetencer på området,« siger Lars Thoft-Christensen.

Læs mere om Big Data i Version2's whitepaperbibliotek.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

@Version2

Har I spurgt Udbetaling Danmark hvad det er for nogle personoplysninger som de behandler i deres overvågningssystem?

Det udsætter hele befolkningen for sikkerhedsrisici når man samler så mange oplysninger om den enkelte borger et centralt sted. Udbetaling Danmark kan ikke sikre deres systemer 100% mod kriminelle hackere (herunder NSA).

  • 4
  • 1
Allan Høiberg

... hvorfor så ikke lave en sammenkøring der rent faktisk hjælper borgerne? Jeg har bare i den sidste måned hørt fra to forskellige, hvordan det er et galehus at lave simple ting som at melde sig til boligstøtte efter at to pensionister er flyttet hver til sit - "DU skal give OS en kopi af din partners bilag, som vedkommende oprindeligt har fået fra OS, før vi tror på DIG" og lignende overflødigt frustrerende krav der burde have været overflødige at stille.

  • 2
  • 1
Lars Lundin

Ifbm. sådan en samkøring, der kunne være i borgerens interesse, så indstiller der sig spørgsmålet:

Er det teknisk muligt (herunder økonomisk realistisk) at lave:

1) En rigtig digital signatur til enhver borger, der ønsker det ?

2) En adgang med denne digitale signatur så borgeren kan se log-filen over hvem der har haft adgang til hvilke personlige oplysninger ?

Sådan en logning kunne være med til at begrænse unødvendige for ikke at sige ulovlige opslag.

  • 1
  • 1
Pelle Söderling

Lars: Nu er der jo tale om mange forskelligartede systemer som anvender det fælles loginsystem, med et mix af både offentlige og private virksomheder. Hvis enhver tilgang af private oplysninger skal logges i et fælles log-system, så vil det kræve en hel del koordinering og det vil nødvendigvis være en slags "opt-in" for ingen kan reelt kontrollere om der er offentlige eller private virksomheder der udelukker at sende visse data over - dermed kan det højest blive en slags falsk tryghed.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Pelle: Siger du dermed, at udover at borgeren ikke skal have mulighed for at bestemme, hvem der har adgang til de oplysninger om borgeren, som det offentlige ligger inde med, så skal borgeren heller ikke have mulighed for at se, hvem der har haft adgang til disse oplysninger.

Og begrundelsen for at borgeren ikke skal have denne mulighed er, at det vil være besværligt og "kræve en hel del koordinering".

Vorherre bevares, det er vel noget, man kunne klare med det der moderne EDB.

Men tak. Nu har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg som borger ønsker mere digitalisering.

Lars Frelle-Petersen: Værsgo at gå igang.

  • 1
  • 1
Pelle Söderling

Pelle: Siger du dermed, at udover at borgeren ikke skal have mulighed for at bestemme, hvem der har adgang til de oplysninger om borgeren, som det offentlige ligger inde med, så skal borgeren heller ikke have mulighed for at se, hvem der har haft adgang til disse oplysninger.

Nej, jeg siger at det i praksis er umuligt at gennemføre hvis de pågældende organisationer eller private virksomheder ikke ønsker at lege med - hvordan vil du kontrollere at de rent faktisk vælger at logge adgangen til dataene? Eller vælger kun at logge "uskyldig" brug af et udsnit af data så alt ser godt ud fra dit synspunkt som borger?

Ejeren af dine data kan i praksis gøre hvad de vil, der er ingen konsekvenser hvis det foregår i det skjulte og der er ingen mulighed for at kontrollere det.

  • 2
  • 0
Jan Rouvillain

Jeg kan ikke forstå hvordan oplysninger kan være ikke-personfølsomme og samtidigt tjene til at afdække socialt bedrageri.

Hvor er grænsen mellem privatlivets fred og myndighedernes snagen?

Herudover vil jeg henlede opmærksomheden på Poul Henning Kamp udmærkede blog indlæg, om hvordan man holder noget hemmeligt uden bagtanker om at bedrage: http://ing.dk/blog/hvordan-holder-man-noget-hemmeligt-161711#comment-555021

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere