Bryggerier og banker bag tidobling af QR-skanninger med mobilen i 2011

1,2 millioner skanninger af QR-koder med er blevet gennemført med skannings-app'en Scanlife i 2011.

I år har danskerne skannet ti gange så mange af de såkaldte QR-koder med mobiltelefonens kamera sammenlignet med 2010, oplyser Scanbuy, der står bag skanningsapplikationen Scanlife.

Det skyldes primært, at det er blevet populært at downloade applikationer ved at indskanne en af de små, firkantede QR-koder med mobilen i stedet for at søge efter den og downloade den manuelt i for eksempel Apples App Store og Googles Android Marked.

Men også bryggerier, banker og teleselskaber har en god andel af æren for, at danskerne har skannet flere end 1,2 millioner QR-koder med Scanlife-applikationen i 2011.

»Det skyldes, at bryggeriernes produkter – øl eller sodavandsdåsen – passer perfekt til QR koderne, da forbrugeren tilbringer relativ lang tid sammen med produktet i forhold til outdoor- og printannoncer. De store banker og teleselskaberne har ligesom bryggerierne nemt ved at tilbyde merværdi i form af hurtig download af netbank til mobilen og musiktjenester,« udtaler Steffen Krabbenhøft, der er Mobile Director i virksomheden Mediacom, i en pressemeddelelse fra Scanbuy.

Bryggerierne stod for 10 procent, bankerne fem procent og teleselskaberne for to procent af det samlede antal skanninger med Scanlife-applikationen.

Antallet af QR koder tidoblet i 2011

Danskerne scannede via app’en Scanlife mere end 1,2 millioner QR koder i 2011. Det er en tidobling i forhold til 2010 med bryggerierne, bankerne og teleselskaberne som frontløbere. I 2012 kan danskerne se frem til at kunne bestille dagligvarer i bus og tog ved at scanne annoncer fra supermarkedskæderne

De er for længst blevet hvermandseje, de små firkantede QR koder, der scannes ved hjælp af mobiltelefonens kamera. Det er primært de store virksomheder, der har drevet udviklingen ved stigende brug af koderne i deres markedsføring. Steffen Krabbenhøft er Mobile Director i virksomheden Mediacom, der har speciale i Mobile Marketing. Han fortæller om udviklingen:
”Der har længe været en stor skepsis og uvidenhed på det danske marked omkring, hvordan koderne kunne bruges set i forhold andre lande, vi sammenligner os med. I 2011 har vi i Danmark set en række anerkendte brands, der har haft succes med at bruge koderne i deres markedsføring, og det har trukket en del mindre spillere med. De danske reklamebureauer har også været lidt langsomme i optrækket, men de nåede også at dufte kaffen i 2011, da de store brands kom med.”

Download af apps blev størst i 2011
Det mest populære scan i 2011 blev muligheden for at downloade en app direkte uden at skulle omkring eksempelvis Apples App Store eller Googles Android Market, hvor brugeren manuelt skal søge sig frem til den ønskede applikation. Bryggerierne stod for 10 %, bankerne 5 % og teleselskabernes for 2 % af det samlede antal scan i Scanlife. Om dette fortæller Steffen Krabbenhøft:
”Det skyldes, at bryggeriernes produkter – øl eller sodavandsdåsen – passer perfekt til QR koderne, da forbrugeren tilbringer relativ lang tid sammen med produktet i forhold til outdoor- og printannoncer. De store banker og teleselskaberne har ligesom bryggerierne nemt ved at tilbyde merværdi i form af hurtig download af netbank til mobilen og musiktjenester. Det handler om helt enkelt om convenience. Forbrugeren får produktet hurtigere, end ved at skulle søge i App Store.”

Køb mælk på farten i 2012
I det nye år står den på nye tiltag fra supermarkedskæderne, der forsøger at tilgodese den travle dansker. Vi får nemlig mulighed for at handle de mest almindelige dagligvarer i store dele af den offentlige transport ved hjælp af mobilen. Jesper Stuhr er Direktør i Scanbuy Danmark. Scanbuy er en global virksomhed med speciale i QR koder og -løsninger og som også står bag scannerapplikationen ”Scanlife”.
”Vi får væsentligt flere kreative eksekveringer at se i Danmark i 2012, såsom indhold der inspirerer til nye spændende måder at bruge virksomhedens produkter på. I Østen er det f.eks. helt normalt at de store supermarkedskæder tilbyder kunderne at købe de mest almindelige dagligvarer i den offentlige transport. Det foregår ved at forbrugeren scanner annoncer, hvorefter varerne i korte intervaller bliver sendt hjem til dem. Det kommer til Danmark i 2012”, slutter Jesper Stuhr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 ab ab

Hvorfra har Scanbuy disse tal? Lækker deres app ens private oplysninger, når man bruger den? Og hvilke oplysninger bliver i givet fald lækket?

  • 2
  • 0
#3 jesper stuhr

Vores Scanlife applikation har 2 spørgsmål liggende i appen, når man downloader. Og man bestemmer selv om man vil svare på den, svare på et eller begge. Spørgsmålene er "aldersgruppe" og "køn". Der er ikke tale om personhenførbare data, men om anonyme data - og helt frivilligt om man vil give dem eller ej. Applikationen virker fint uanset om man svarer eller ej.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere