Bruttolønsordning slagtes: Du risikerer massivt skattesmæk for din billige iPad

4. november 2011 kl. 10:448
Har du købt billigt multimediaudstyr gennem en bruttolønsordning, risikerer du fra 2012 at betale 150 procent i skat, hvis det kategoriseres som fryns. Det vurderer skatterevisor efter afskaffelse af multimediaskatten.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danske medarbejdere i titusindvis er de seneste år blevet tilbudt at købe iPads, fladskærme og computere gennem den såkaldte bruttolønsordning, hvor de får it-udstyr til hjemmebrug mod at gå ned i løn.

Med den nye finanslov, som blev præsenteret torsdag, risikerer de nu at betale massiv overpris for it-udstyr, der falder under kategorien fryns - eksempelvis Apples populære tavle-pc iPad eller store fladskæms-tv.

Den nye finanslov fjerner nemlig hele grundlaget for disse bruttolønpakker, når det drejer sig om multimedieudstyr, og det er usikkert om eksisterende lønpakker eller bruttolønsaftaler indgået efter Finanslovens fremsættelse vil være dækket af de samme gunstige betingelser.

I en oversigt fra Skatteministeriet fremgår det, at man vil genindføre en værnsregel mod bruttolønsordninger, så udstyr, der ikke er nødvendigt i arbejdssammenhæng, beskattes med 50 procent af udstyres nyværdi i hele leasingperioden. Det betyder, at en aftale, der løber over tre år, bliver beskattet med 150 procent, fortæller skatterevisor Niels Sonne fra Deloitte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det hænger måske sammen, når der er tale om en 12 måneders leasingperiode. Men når man kommer ud i leasingperioder, der strækker sig over flere år, bliver det problematisk. Beskatningen slår hårdt igennem på en computer til 15.000 kroner, man har valgt at finansiere over tre år, for så er det lige pludseligt 150% beskatning af 15.000,« siger Niels Sonne til Version2.

Niels Sonne kalder reglen for en ”monster-værnsregel” og kalder det overraskende, at man har valgt den løsning, man ellers gik væk fra med multimedieskatten. Han bliver kimet ned, fordi mange af de virksomheder, som Deloitte rådgiver, vil vide, om de skal stoppe de tilbud, de lige nu har til deres medarbejdere om aftaler, der løber de næste tre år.

For selv om skattereglerne er meldt ud, er det endnu uklart, om der vil være en overgangsperiode hvor de, der allerede har et produkt, eller netop har valgt, ikke vil blive ramt af beskatningen, der står til at træde i kraft 1. januar.

»Skatteministeriet skal være hurtig og melde noget ud meget snart. Der er rigtig mange, der lige har valgt produkter, og der er nogen, der har valgt tilbage i 2009, som blev leveret 1. januar 2010, da multimedieskatten trådte i kraft, som risikerer at blive ramt af den nye beskatning.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet er nemlig, at hvis man fjerner multimedieskatten og genindfører reglerne om beskatning af fri telefon og samtidig vil have en overgangsordning, så skal man faktisk finde en ny skatteregel, for at kunne beskatte dem, der er omfattet af overgangsordningen, fortæller Niels Sonne, der kalder det for et meget kompliceret regnestykke.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
4. november 2011 kl. 14:53

Jeg synes det er komisk at alt pressemateriale i forbindelse med finansloven taler om at det koster 500 millioner at afskaffe multimedieskatten. Jeg tænkte med det samme at det nok var tættere på 0kr når man regnede alle bruttolønsordningerne med.

Og medierne spiller bare med. Personligt kender jeg ikke nogle ingeniører der ikke satte sig ned og regnede på multimedie-skatten da den blev indført og kom frem til "det er da ok det her" så snart man regnede det hele med.

Så hele denne misere handler mere om at regeringen forsøger at maskere en skattestigning som en afskaffelse af en skat.

Men det er nok bare begyndelsen, og prisen for at vore medborgere har valgt en Robin-hood regering til magten i krisetider.

7
5. november 2011 kl. 21:53

Så hele denne misere handler mere om at regeringen forsøger at maskere en skattestigning som en afskaffelse af en skat.

Til sammenligning med den forrige regering der forsøgte at snige en ekstra skat ind under deres skattestop?

3
4. november 2011 kl. 14:45

Det lyder som om man vil ændre på forudsætninger for allerede indgåede kontrakter. Hvad er der blevet af princippet om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft?

5
4. november 2011 kl. 14:59

Det er noget vrøvl. Denne ændring af skattelovgivningen har helt klart kun fremadvirkende kraft. Den dækker kun lønydelser du ikke har fået udbetalt. Hvordan du får din lønydelser udbetalt er skattevæsnet underordnet.

Du har måske misforstået forudsætnignerne for den kontrakt du har indgået med din arbejdsgiver, men med mindre arbejdsgiver har bestyrket den misforståelse er der ikke noget at komme efter.

6
4. november 2011 kl. 21:37

Det ændrer da ikke på at folk baserer deres beslutninger på gældende regler. Det lugter lidt af skadefro at rykke ansvaret over på medarbejderen når det har været fuldstændigt legalt i første omgang. Præcist det samme er gældende (dog i noget større skala) når folk bosætter sig langt fra arbejdspladsen og regner med et transportfradrag, eller rentefradraget osv osv.

Jeg siger ikke at landets love skal være sat i sten, men folk tager nu engang beslutninger ud fra hvordan reglerne er udformet, og det synes jeg ikke man bør klandre dem for. Personligt synes jeg det er værd at miste lidt indtægter men til gengæld indføre større regelændringer over lidt tid så der er mulighed for at justere. Om denne her så er for lille til kvalificere...

2
4. november 2011 kl. 12:51

Det gør det jo så heller ikke bedre når mange medarbejderordninger i forvejen har været prissat 20% over en fornuftig kontantpris (dækker over renter, påtvungne serviceordninger, øget fortjeneste).

Jeg havde nok været lidt bitter hvis jeg var hoppet på vognen i sommers, nu ender jeg sikkert i nærheden af kontantprisen for en tilsvarende maskine. Men jeg har nu altid opfattet det som et socialt skævt skattefradrag og jeg har det egentligt også fint med at få et skattesmæk - det er risikoen når man baserer sin økonomi på skattetricks.

8
6. november 2011 kl. 10:06

Enig. Hvis man køber på en bruttolønsordning, eller på anden vis baserer sig på kørselsfradrag, rentefradrag, skattefri diæter,arbejdsgiverbetalt xyz, så risikerer man at ens grundlag skifter.

Det er usikkert at leve i en foranderlig verden. Hvis du ikke er til den slags øgede risici, så lad være med at benyt de usikre ting. Men PLEASE hold op med at tude, når noget ændres en lille smule til ens ugunst. Det her burde ikke ændre noget videre på nogens samlede skattebetaling,- og hvis det gør, så har man nok været lidt vel kreativ...

1
4. november 2011 kl. 12:06

Generelt er det en dårlig ide hvis det er ens arbejdsgiver der kan sætte en i skat, det burde kun være skatteministeren. Bruttolønsordninger har være firmastyret skattepolitik, idet nogen firmaer synes det var en god ide, mens andre ikke synes de ville være med.