Brugerønsker til Sundhedsplatformen hober sig op: Nu over 4.000 ændringsforslag
Bunken af uopfyldte ønsker fra brugerne i Region H til optimering af Sundhedsplatformen bare vokser og vokser uge for uge.
Det viser en oversigt over antallet af såkaldte forbedrings- og ændringsønsker fra Region H's brugere af Sundhedsplatformen, som Version2 har fået udleveret. Ifølge materialet var der i uge 24 4.222 aktuelle og åbne forbedrings- og ændringsønsker, også kaldet requests.
Et eksempel på et ønske til forbedring kan være, at klinikerne efterlyser bedre overblik over svar på prøver, f.eks. blodprøver.
En graf over antallet af nyoprettede og lukkede requests viser, at der i langt de fleste uger siden maj 2016 er lukket færre ønsker, end der er kommet ind. Derfor ophobes antallet af åbne requests.
Kilde: Bruger af SundhedsplatformenEksempler på ønsker til ændringer:
Klinikere i Region H har også kontaktet Version2 og beklaget, at set fra deres stol har 'systemforbedringerne i løbet af det seneste år været meget små'.
Administrationen i Region H skriver samtidig til politikerne, at man har styr på området:
»Driften af Sundhedsplatformen vurderes fortsat tilfredsstillende, idet antallet af brugerhenvendelser og utilsigtede hændelser ligger på et forventet og håndterbart niveau,« lød det i en sagsfremstilling op til Regionsrådets møde midt i juni.
Ph.D. og lektor i projektledelse Per Svejvig, Aarhus Universitet, kender ikke i detaljer til Sundhedsplatformen, men mener ikke, et absolut tal på 4.222 siger noget om, hvorvidt det er højt eller lavt.
Det bør sammenholdes med andre studier koblet med størrelsen og kompleksiteten af it-systemet - f.eks. antal brugere, hvor mange arbejdsprocesser det dækker, antal integrationer osv., påpeger han.
»Jeg underkender ikke, at det kan være et slid og slæb for de ansatte på sygehusene at komme ind på Sundhedsplatformen, men jeg hører ikke om problemer eller projektforhold, som ikke er set før,« siger han og tilføjer, at antallet af (change) request ofte vil stige i en periode, hvor man tager et nyt system i brug.
»Ofte vil man fokusere på at rette kritiske fejl frem for at indføre ændringer i et system. På længere sigt bliver der så plads til løbende forbedringer,« siger han og maner til ro - også blandt brugerne:
»Alle parter er nødt til at acceptere, at indkøring og retning af fejl og performanceoptimering tager tid - typisk 1-3 år - inden et system af den størrelse når almindelig drift,« siger han.
Ledelsen overser, at it-projekter tager tid
Problemet ligger nærmere i, hvilken forventning både brugere og ledelse har til det at indføre et nyt it-system:
»Det er et kæmpe og gennemgribende forandringsprojekt at implementere et nyt fagsystem for 40.000 ansatte. Det giver typisk mange udfordringer: Der kan være fejl i systemet, designet skal måske tilpasses til de enkelte afdelinger eller hospitaler - og det griber også ind i rigtig mange ansattes arbejdsmæssige forhold,« siger Per Svejvig.
»Det skaber selvfølgelig turbulens blandt brugerne,« siger forskeren.
Og politikere og topembedsmænd har i forberedelsen af systemudrulningen en tendens til at glemme, at det tager år at få så stort et projekt til at gå i drift:
»Dem, der køber ind og implementerer, er for optimistiske og lærer ikke af de historier, der har været om tilsvarende systemer i f.eks. England. Det duer ikke at have en optimistisk tro på, at man kan undgå performance-drop, utilfredse brugerne og fejl, der skal rettes. Det er en helt normal situation - og det skal man selvfølgelig også forberede sine brugere på,« siger han.
Mere fart på fejlretningen
Tallene fra Region H viser også, at antallet af henvendelser fra brugerne stiger, når et nyt hospital går på Sundhedsplatformen, men at antallet falder igen, efterhånden som brugerne lærer systemet at kende.
I forhold til indberetning af fejl er der aktuelt 4.694 såkaldte hovedincidents ifølge tallene fra Region H. Tallet er frasorteret dubletter, dvs. henvendelser om de samme incidents. Men i modsætning til ønsker om ændringer lukkes der ofte flere fejl/incidents, end der meldes ind – det sker i cirka halvdelen af ugerne.
Regionen oplyser endvidere, at når en eller flere brugere opretter en sag som en fejl (incidents), og det efterfølgende viser sig, at systemet fungerer efter hensigten, kategoriseres henvendelsen som en 'anvendelsesfejl'. I denne kategori er tallet knap 2.000.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
