Brugerinddragelse sikrer opbakning til jysk EPJ-succes: Men der er ingen business case

Illustration: Region Midt
Jyske Systematics EPJ-system har snart indtaget tre af landets fem regioner, og historien står i skarp kontrast til Sundhedsplatformen. Systemet har ingen business case - til gengæld er det lægerne, der bygger det, fortæller den it-ansvarlige.

Denne artikel er en gratis smagsprøve fra Ingeniørens nye medie, DigiTech, som lanceres i dag.

»Det er klinikere, der har bygget dette her system.«

Sådan beskriver it-leder Henrik Thuren systemet MidtEPJ, der it-understøtter alle hospitalerne i Midtjylland – og af både politikere og aktivister fremhæves som det lykkelige alternativ til Sundhedsplatformen.

Inden længe bliver Systematics EPJ også det eneste alternativ til det udskældte Epic-system, der er i brug på et dansk hospital. Midtjylland bruger det allerede, og regionerne Syd og Nord er begge på vej i samme retning.

Læs også: Endnu en region vælger Systematics EPJ-system

Og mens det sjællandske sundhedspersonale retter den ene kritik efter den anden mod Sundhedsplatformen, har MidtEPJ de seneste mange år været mere eller mindre forskånet.

Og ifølge Henrik Thuren, der er ansvarlig for, at systemet virker, er det resultatet af, at man tager brugerinddragelse meget alvorligt.

»Jeg er dataloguddannet, så jeg kommer med Datalogisk Instituts opdragelse i, at it-folkene er de klogeste, og brugerne – de kan en gang imellem få vores hjælp. Men det er spændende at være i Midtjylland, fordi det er meget klinikerdrevet. Udviklingen foregår ved, at man samler en gruppe læger, lægesekretærer og sygeplejersker og sætter dem sammen med it-folkene. Og sådan er alle løsninger i MidtEPJ bygget,« siger han til DigiTech.

Som eksempel på processen fremhæver han et igangværende projekt med at bygge skemaer til kontrol af kræftmedicin ind i EPJ-systemet. Det er en funktionalitet, lægerne har efterspurgt, og da man gik i gang med foranalysen, sad der repræsentanter med fra tre forskellige kræftafdelinger.

Efter en række møder mellem klinikere og regionens it bliver der også koblet udviklere fra Systematic på, og ifølge Henrik Thuren betyder det, at man kommer så tæt som muligt på det produkt, brugerne vil have.

Og måske endnu vigtigere fra it-projektvinklen: et produkt, som lægerne bakker op om ude på afdelingerne.

»Det er en dialog, som gør begge parter klogere. It-folkene på den kliniske virkelighed og klinikerne på it-problematikker. Og det har den effekt, at når vi så kommer med løsningerne, så har vi allerede ekspertbrugere på afdelingerne, der har været med til at føde barnet. Og de vil selvfølgelig kæmpe for deres barn,« siger Henrik Thuren.

Han medgiver dog, at det koster noget på tiden at have brugerinddragelse på alle ændringer.

»Det tager cirka halvandet år, fra vi får en idé, til vi kan rulle den ud.«

Ingen business case

I modsætning til MidtEPJ står fortællingen om Sundhedsplatformen. Ud over problemer med implementering og funktionalitet, har kritikken gået på, at man ikke kan realisere de mange besparelser, som Region Hovedstaden lovede til at begynde med.

Men selvom det midtjyske system beskrives af både regionsrådspolitikere og klinikere som både billigere og bedre, er det i praksis svært at vurdere, om Systematics EPJ er en god forretning for de regioner, der tilslutter sig.

MidtEPJ er en videreudvikling af det tidligere Århus EPJ fra 1999. Regionens samlede EPJ har aldrig været i udbud, og ud over en besparelse ved at skrotte en række af de systemer, man havde før, til fordel for ét fælles, så arbejder Region Midtjylland slet ikke med gevinstrealisering på EPJ-systemet.

»Man har ikke centralt gennemført et systematisk arbejde med opfølgning på gevinstrealisering. Arbejdet med at realisere gevinster har hele tiden været placeret lokalt på de enkelte afdelinger, og værdien af disse gevinster har ligget lokalt,« skriver chefstrateg Mogens Engsig-Karup i en e-mail.

»Det er ikke muligt at identificere et projektinitieringsdokument eller en business case for Region Midtjyllands EPJ-projekt.«

Heller ikke i Region Syd, der tidligere på året valgte samme system, har man fra starten haft en klar business case. I stedet arbejder man med en såkaldt 'dynamisk' business case, der skal opdateres løbende.

Årsagen er ifølge regionen, at den tidligere EPJ-kontrakt ikke kunne forlænges, og at business casen derfor ikke har til formål at retfærdiggøre investeringen.

Til sammenligning havde Regionerne Hovedstaden og Sjælland store planer for gevinstrealisering med Sundhedsplatformen.

Læs også: Analyse: Spørgsmålene som skandalen Sundhedsplatformen aldrig vil give svar på

Epic-systemet skulle give mere effektive arbejdsgange og kvalitative forbedringer i form af både større patientsikkerhed og medarbejdertilfredshed, ligesom regionerne forventede at høste økonomiske gevinster for mellem 6,6 og 10,5 milliarder kroner i perioden 2016-2019.

De planer er dog mere eller mindre faldet til jorden, og tallene har vist sig at bygge på skøn i stedet for empiri.

Det virker ...

Henrik Thuren medgiver, at det er svært at påvise på traditionel vis, at MidtEPJ er en succes som it-projekt.

Det vigtige er ifølge Henrik Thuren, at kvaliteten hæves på hospitalerne, og at klinikerne får det ønskede ud af systemet.

»Succeskriteriet er, at den funktionalitet, vi har lavet til det, klinikerne gerne vil have, også bliver implementeret – for eksempel med skemamedicin, som vi er ved at bygge ind i EPJ. Det er ikke skrevet ned som en decideret business case, men så er der jo et fokus på, at kvaliteten i medicin bliver bedre, fordi vi samler det i EPJ. Og når vi gør det, kan vi komme ind til statens medicinregister, og det er der nogle mål for,« siger han.

»Business casen er primært, at vi lever op til de mål og krav, der bliver sat af staten.«

Ifølge de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen klarer Region Midt sig eksempelvis bedre end regionerne med Sundhedsplatformen i forhold til at overholde patienternes udredelsesret. Men de ting, staten måler på, er givetvis knyttet til mange andre faktorer end blot EPJ-systemet, så uden en egentlig business case er det svært at sige, hvor godt eller dårligt MidtEPJ er som projekt.

Region Midt oplyser, at ansvaret for gevinsrealisering i EPJ-regi ligger på det enkelte hospital, men det er tilsyneladende ikke noget, der arbejdes systematisk med. Regionshospitalet i Horsens er det eneste hospital, der har besvaret DigiTechs henvendelse, og her følger man overhovedet ikke op på, om der er gevinster forbundet med MidtEPJ.

En ny måde at tænke it-systemer

Kim Normann Andersen er professor på CBS og ekspert i offentlige it-projekter. Og han kalder EPJ-systemer uden business cases et potentielt nybrud i den måde, man tænker it-systemer.

»Der er jo det i det, at de business cases, man laver på it-systemer – dem kan man få til at vise stort set hvad som helst. De er som regel beregnede til at tage en beslutning om anskaffelse på det tidspunkt, hvor man skal tage stilling til det,« siger han.

Han påpeger, at business cases og cost-benefit-analyser knyttet til offentlige it-projekter har en lang tradition for ikke at holde vand.

Derfor kan det give mening at bruge kræfterne på noget andet.

»Region Midtjylland har måske det standpunkt at, it er et grundvilkår her. Man laver jo heller ikke en cost-benefit-analyse af selve lægens funktion eller af nye telefoner eller af ambulancen. Det er sådan set bare en teknologi. Hvis det er sådan, de tænker, så er det jo lidt af et nybrud.«

Artiklen stammer fra Ingeniørens nye PRO-medie DigiTech, som er målrettet professionelle i såvel private virksomheder som offentlige organisationer, der arbejder med digitalisering og it-projekter i den offentlige sektor.

DigiTech sætter sætter fokus på de vigtigste udfordringer med it-projekter og digitalisering i den offentlige sektor og dækker alt fra gevinstrealisering i offentlige it-projekter, innovative projekter, metoder og løsninger, kommunernes gennemførelse af monopolbruddet til udviklingen af den næste generation af fællesoffentlig infrastruktur.

Sitet har en særlig mission ved at skrive til hele målgruppen, der er involveret i digitaliseringen i det offentlige; fra ledere og projektleder til konsulenthuse og it-eksperter. For kun ved at skabe synergi mellem alle led bliver it-projekter og digitalisering en succes.

DigiTech holder dig også opdateret på, hvilke leverandører der vinder kontrakter, hvad de offentlige kunder lægger vægt på, og hvilke problemer systemerne løser.

PRO-medierne giver læserne tre ugentlige nyhedsbreve. Her kan man læse nyheder, interviews, tendenshistorier, debatindlæg samt se navnenyheder og kalender. I slutningen af ugen samler redaktøren op på ugens begivenheder på området.

Du kan allerede nu tegne et prøveabonnement på DigiTech her. Og du kan desuden skrive til redaktionen på DigiTech@ing.dk med ønsker, tip eller spørgsmål.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

...slæbe på "gevinstrealisering" og "besparelse" som vigtige punkter for offentlige IT løsninger?

Gevinsten er at det skal være bedre for dem der bruger de systemer (dvs. medarbejderne i det offentlige) og borgerne. Besparelsen er at man kan gøre tingene hurtigere, ikke fordi nogle bønnetællere (jf. bean counter fra BOFH) fortæller at det skal gøres hurtigere men fordi systemerne rent faktisk gør det hurtigere.

Hvis fokus forbliver på kr & øre (besparelse og gevinstrealisering) kommer man ingen vegne.

  • 24
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

Hvis fokus forbliver på kr & øre (besparelse og gevinstrealisering) kommer man ingen vegne.

Jeg er enig, at man ikke altid i den offentlige sektor skal fokusere på business cases, som bliver finansiseret alenen udfra procesbesparelser.
Denne problemstilling er helt parallet med denne blog jeg skrev om Region Syddanmmark: https://www.version2.dk/blog/dissektion-business-case-region-syddanmarks...

Der skal være en vision med de investeringer man vil gennemføre - de bliver altid beskrevet i en business case.

  • 3
  • 0
Jan Heisterberg

Det er naturligvis dejligt at læse om en sundhedsløsning som virker.
Udviklingsmodellen ligner det som konne kaldes prototyping eller agile.
Og ville det ikke have været rart med samme model for e.g. POLSAG.

Men lad os LIGE træde lidt tilbage og se på det historiske perspektiv for it-løsninger i det offentlige regi ?
Tilbage, i forrige århundrede, da it var nyt og mystisk blev der dannet to virksomheder. Datacentralen og Kommunedata, som skulle levere disse løsninger. De endte med at blive store monopoler som sikkert leverede til ikke-konkurrencemæssige priser.
Så kom EU på banen og gennem den danske overfortolkning af diverse direktiver kom ALT i udbud, og som afgørende hovedregel blev billigste leverandør valgt - uanset domicil i Valby eller en garage i Jylland.
Og Kammeradvokaten skulle have sin del af kagen: trods enhver sund fornuft (men dog baseret på fortidens dårlige monopol-erfaringer), så skulle alt kontraheres i fast pris og tid - uanset ......
Det var og er ren Titanic .........

Syndromet med Business Case er en DJØF-fobi, som udspringer af politikernes behov for at "vide" hvad pengene går til - så de kan "forsvare" it-løsninger på bekostning af "varme hænder".

Det går ikke at sige: "Vi har 17 rådne it-løsninger, som er skabt som knopskydninger og lokale regneark; vi SKAL have noget andet - koste hvad det vil ! Vi kan ikke forsvare at borgere dør fordi systemet ikke virker, eller er nede, eller ........".

Hvorfor går det ikke ? For det kan jo være realia. Men DJØF'erne, herunder Kammeradvokaten, ser hele deres verden smuldre.

Naturligvis er der situationer, hvor "gevinstrealisering" er en del af baggrunden for at skabe noget nyt. Hvorfor skifte den gamle bil, hvis den kører fint og billigt 5 år endnu ? Hvorfor købe nye kontormøbler hvis ..... (uha, det kan man vist ikke tale om hverken på Københavns Rådhus eller i Udenrigsminiseriet).
Men der er også situationer, hvor der skal nyt til - koste havd det vil, og uanset DJØF-indvendinger.

Men det er ikke det samme som hovedløs monopolistisk tankegang - som i forrige århundrede, da alt det her it startede.

På et tidspunkt må der naturligvis OGSÅ stilles spørgsmål vedrørende den videre udvikling af Systematics EPJ - er det blevet et defacto monopol med tag-selv-priser ?
En vis overpris vil være acceptabel - det virker jo (i modsætning til de to østlige regioners dødssejler), men ........
Jeg håber Systematic er klogere end de gamle, faldne, mastodonter, og ikke malker deres cash-cow til døde ......

KONKLUSION:
- der er situationer, hvor en Business Case med eksplicit gevinstrealisering er sundt og fornuftigt
- der er situationer, hvor kravet er "en løsning" uanset .....; mange offentlige systemer (sagsbehandling, journal, osv) falder i denne kategori - på trods af DJØF og politikers indvendinger.

  • 9
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

Det går ikke at sige: "Vi har 17 rådne it-løsninger, som er skabt som knopskydninger og lokale regneark; vi SKAL have noget andet - koste hvad det vil ! Vi kan ikke forsvare at borgere dør fordi systemet ikke virker, eller er nede, eller ........".

Det skal være OK at skrive en vision for et projekt i det offentlige, som går på reduktion af "kludetæppe" og dermed reduktion af risici.

Jeg har en tyrkertro på , at det også giver en omkostningsbespraelse, da man ikke efterfælgende skal etablere 17 integrationer til f.eks. FMK - men ét (dog mere kompliceret integration forstås).

Men som du selv kommer ind på, så skal det ikke finansieres af procesbesparelser - og det betyder for hospitaler reduktion af varme hænder. Derimod skal alle initiativer i regionerne trække hen i mod at de varme hænder bliver frigjort til det de er bedst til - og sat i verden til - at behandle patienterne. Det er en af de vigtigste gevinster, som bør indgå i en business case for EPJ.

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Du argumenterer igen for omkostningsbesparelser.
Jeg forsøger at argumentere for, at ANDRE hensyn, behov, kan være tungtvejende.

Det er dog OGSÅ klart, at et ineffektivt system som Sundhedsplatformen aldrig burde være sat i drift. En kompetent projektledelse ville i pilotfasen have konstateret: "det går ikke", STOP:

Jeg er enig i, at økonomiforståelsen hos regionerne er besynderlig. Tilsyneladende har de et enormt kostbart produktionsapparat (etableret eller under etablering) og en enorm efterspørgsel på ydelserne, samt en ekstern ukontrollerbar prisstigning på medicin (som ikke burde overraske for sådan har det været i årevis9.
Regionerne opfatter så personaleomkstningen som eneste variable parameter - blandt andet fordi regionerne ikke kunne vinde argumentet om "produktivitetsforbedringer" (som alle andre kan lave, naturligvis).
Derfor opsiges medarbejdere for det er den eneste variable.

Det er fundamentalt misforstået, og det gælder både regering og andre involverede, at regulere på medarbejdernes antal. Og hvis den bevilgede milliard ikke rækker, så må der bevilges mere. Megen luft kunne fjernes fra argumentationen HVIS regeringen besluttede at holde regionerne skadesløse for medicinudgifterne - som de trods alt IKKE kan styre.

MEN jeg har også en klippefast tro på, at der kan arbejdes mere effektivt. Senest idag har Region Hovedstanden fundet på en effektivisering af patienttransport .... Hvorfor først nu ?
Mon ikke der er mange muligheder - hvis man ville, altså.

  • 2
  • 0
Kenn Nielsen
  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

MEN jeg har også en klippefast tro på, at der kan arbejdes mere effektivt. Senest idag har Region Hovedstanden fundet på en effektivisering af patienttransport .... Hvorfor først nu ?


Måske affødt af det åbenlyse behov for at skære ned på alt, for at få penge til sløringen af konsekvenserne ved at købe Epic ?

Eller er det bare så simpelt, at der er en julebonus forbundet med en gevinstrealisering af en bestemt størrelse ?

K

  • 2
  • 1
Jan Heisterberg

Som bekendt (?) kræver det stor ærlighed at sælge elastik i metermål.

Der er meget få eksempler på, at monopolvirksomheder ikke 1) bliver fede og selvgode uden incitament til rationalisering og effektivisering, 2) anvender en markedspris (og den kan være høj for et monopol) til at tage sig (godt) betalt.

Man kan sige meget om konkurrence, men det er nok det mindst dårlige system til at fremme rationalisering og effektivisering og dermed bedst mulige pris. Bagsiden er "den danske model" som vælger lavest bydende uanset track record, erfaring og hjemsted (Jysk garage eller Italiensk xxxxx) - men DET er et selvskabt, dansk, problem.

Det ligger i naturlovene, at Systematic må vokse og ende med at ligne de gamle, grå, elefanter: Datacentralen og Kommunedata. Kon konkurrence sikrer en Darvinistisk udvikling. Men der ER eksempler på tilpasning - i dyreverden - men de er få.

  • 0
  • 1
Kenn Nielsen

Bagsiden er "den danske model" som vælger lavest bydende uanset track record, erfaring og hjemsted (Jysk garage eller Italiensk xxxxx) - men DET er et selvskabt, dansk, problem.


Ja, det er en særlig dansk evne at score det største selvmål, vi kan.
Men - igen - læser jeg at du ønsker at tale den billigere, men ikke mindst, fungerende, jyske løsning ned.

Men uanset om man pragmatisk ønsker en sort støbejernsgryde, der kan få jobbet gjort, eller en svinedyr, højblank trykkoger med løfte om strålende kaskader af herligheder - Piero Manzoni style -, så er billigste fungerende produkt at foretrække fremfor et dyrt, distanceblændende, tomt skelet.

K

  • 3
  • 0
Finn Christensen

...slæbe på "gevinstrealisering" og "besparelse" som vigtige punkter for offentlige IT løsninger?

Vi har folketingspolitikere, der lige fra eksamensbordet eller fra et politisk spin-job går op af trappen til folketinget. Uden noget, som blot ligner virkelighedens erhvervserfaring.

Vi har lidt[1] under en hel perlerække af skatteministre, som kun sad et lille års tid på taburetten samt intet som helst anede om skatteteknik og -politik.

De aner end ikke, at økonomer ikke bringer sandheder til torvs, men at de kun tænker i i tal, samt at finanspolitik er alt for vigtig til at overlade til teknokrater.

Dannevang smaskelsker helst en kluntet amatør eller antihelt [2], det luner jo ens eget ego.

Enhver politike har deres fokus på "kan vi?" eller "må vi?" frem for lige engang at overveje "bør vi?" eller bedre "hvorfor skal vi?".

[1] Pottetræning er en vederstykkelighed, men brug dog ikke ministerier hvor der kan smides xx mia. kroner af skatteydernes penge ud til ingenting.
[2] Klovn

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere