Brugere om ny it-platform hos domstolene: En 'skandale' og 'fucked'

10. september 2018 kl. 09:026
Brugere om ny it-platform hos domstolene: En 'skandale' og 'fucked'
Illustration: Per Johansen.
Både advokater, dommere og dommerfuldmægtige er stærkt utilfredse med ventetider og teknisk formåen ved det nye digitale sagsbehandlingssystem og selvbetjeningsportal til civile sager.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En lang række brugere af det nye system MinRetssag.dk, hvor borgere kan anlægge og behandle civile sager ved domstolene, giver i Politiken udtryk for utilfredshed med, at portalen ofte går i stå eller bryder sammen

»De begyndte at rulle det ud for et år siden, og det kører langsommere for hver dag. Du ved aldrig, når du klikker på noget, om systemet går i stå. Og når det går i stå, er man - undskyld udtrykket - fucked,« siger dommer og funktionschef Niels Kirketerp, Retten i Lyngby, til Politiken, om systemet, der er udviklet af GlobeTeam.

Han har eksempler på kolleger, der må bruge 25 minutter på at logge på systemet, hvilket kan være kritisk, idet nogle opgaver har faste deadlines.

Som følge af nedbruddene har de ansatte måttet omberamme civile sager, fordi systemet gik ned inden et telefonmøde med borgere og advokater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Version2 omtalte for et år siden, at udviklingen af MinRetssag.dk begyndte i 2009 og undervejs blev seks år forsinket. Desuden blev det næsten to en halv gange dyrere end tiltænkt med en totalpris på 163 mod oprindelige 68 millioner kroner.

Også advokaterne er utilfredse, fordi MinRetssag.dk ikke 'taler sammen' med de tre store digitale advokatsystemer, der bruges i Danmark. I advokathusene kan der gå timer med at uploade et bilag til en sag - i særlige filformater - hvilket får en advokat til at kalde systemet 'en skandale'.

Domstolsstyrelsen mente ved udpegningen af Globeteam, at selskabet havde 'leveret særdeles kvalificerede tilbud på brugbare løsninger.'

Styrelsen oplyser til Politiken, at der er nedsat en task force, som er ved at analysere problemerne til bunds.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. september 2018 kl. 12:59

Hvis man ser på dette, og andre tilsvarende, systemer, så er det vel "sagsbehandlingssystemer". Mon ikke PolSag, Amanda og Sundhedsplatformen er andre eksempler.

Er den fundamentale "svaghed" hver gang, at udviklerner skal lave en "samlebåndsløsning" som erstatter en "håndværksløsning" ?

Er forskellen mellem samlebånd og håndværk den menneskelige faglighed som gør det muligt for sagsbehandlere (eller advokater) at kombinere og rekombinere værktøjer og dataelementer (læs sagsmappernes indhold) på utallige måder - hvilket et mere rigidt system (læs it-system med regler) har vanskeligt ved at gøre ?

Egentligt har jeg et spørgsmål: findes der, måske i den private sfære, eksempler på succes-løsninger ? Er der tale om fiaskoer særligt knyttet til offentlig it ? (måske med årsag i problematikken om udbud og fast pris ?)

3
10. september 2018 kl. 11:14

Og det ved jeg fordi jeg arbejdede på at tilbyde dem det, i samarbejde med et lille agilt amerikansk firma som netop tilbyder super smarte retssags systemer der bare virker. Blev bl.a. benyttet i San Fransisco til alt civilretslig behandling og evidence håndtering, deriblandt efiling fra advokater etc. Det skalerede til samtidig brug af tusindvis af brugere. For nysgerrige: http://cx2000.com/Klart... det skulle da tilpasses danske forhold.

Meen... hvorfor anskaffe noget som virker, når man kan få en masse konsulenter til at leve af at genopfinde den dybe tallerken på noget som ikke virker, men som vil give masser af indtjening for konsulent virksomhederne i mange år fremover?

2
10. september 2018 kl. 11:08

Mon det lykkes en dag for de offentlige myndigheder at lave et IT-system der virker efter hensigten og uden de skal bruge 2 år ekstra og 5 mia. mere end budgetteret?

1
10. september 2018 kl. 09:34

"Det er pressens skyld, når det går galt i offentlige it-projekter"