Brugen af TOR er steget eksplosivt i august. Fra starten af 2012 til juli måned i år har der i gennemsnit været 400.000-600.000 aktive brugere af TOR-netværket, men i august måned er antallet steget til 1,4 millioner brugere. Det skriver Digi.no.
Også antallet af danske brugere er steget enormt i august fra omkring 1.350 i starten af måneden til mere end 4.000 brugere i slutningen.
Digi.no bemærker, at stigningen sker, efter Edward Snowden afslørede NSA-skandalen om PRISM-programmet, men at dette trods alt kom frem for flere måneder siden. For nyligt lancerede The Pirate Bay sin egen browser, der bl.a. bruger en del af TOR-teknologien, og at dette kan være med til at forklare en del af stigningen.