Brug af ansigtsgenkendelse for at låse telefonen op er ikke nødvendigvis særlig sikkert
'Overvågning: Billigere end fængsel, mere populært end nakkeskud', kunne man læse på ophængte plakater i Berlin, efter at det tyske politi igangsatte et pilotprojekt med ansigtsgenkendelse på stationen Südkreuz i Tysklands hovedstad.
Demonstranterne i Berlin var muligvis noget krasse i retorikken, men også i mange andre lande er ansigtsgenkendelsesteknologi blevet mødt med udbredt skepsis.
Teknologien har fået mange til at stille sig selv grundlæggende spørgsmål: Hvor langt bør man flytte afvejningen mellem frihed og sikkerhed i retning af sidstnævnte? Gør konstante nye sikkerhedstiltag os faktisk sikrere, eller er det først og fremmest den oplevede sikkerhed, som øges?
Og hvad sker der, hvis de biometriske data – som ansigtsgenkendelse bygger på – havner i de forkerte hænder?
Mod denne noget ideologiske skepsis har praktiske hensyn ofte vist sig at veje tungere. Hvor meget enklere er det ikke at gå lige gennem paskontrollen uden at spilde tid i en kø? Og er det ikke meget smart at kunne låse telefonen op uden at skulle taste en kode ind?
Helt nye problemstillinger
I takt med, at teknologien breder sig mere og mere, bliver helt nye problemstillinger aktuelle. Det er her, opstartsvirksomheden Mobai kommer ind.
»Der er en række problemstillinger, som er spændende, men vanskelige. Når man bruger ansigtsgenkendelse til at låse en mobiltelefon op, ved man for eksempel ikke, om det er personen selv, som holder telefonen op, eller om der er en anden, som holder den op mod vedkommendes ansigt,« siger Brage Strand, daglig leder i Mobai.
Mobai er en spinoff fra NTNU Gjøvik og fik for nylig plads på Startuplab i Forskningsparken i Oslo – Norges største inkubator for teknologiselskaber.
Derudover fik de midler fra Forskningsrådet til at opbygge et team og produkter med udgangspunkt i forskningen.
»I andre tilfælde kan man holde et billede af en person op eller – lidt mere avanceret – lave silikonemasker, som ligner personen, for således at narre ansigtsgenkendelsesteknologien. ‘Deep fakes’ og 3D-teknologi gør, at man kan generere virkelig livagtige ansigter,« fortæller Brage Strand.
To personer – ét pas
I andre tilfælde kan man lave ansigter, som består 50 procent af én person og 50 procent af en anden, en såkaldt face morph.
»Får man sådan en ind i et pas, har man et billede, som giver positivt svar til mere end én person. Altså kan to personer bruge samme pas og passere gennem en paskontrol uden problemer,« siger Brage Strand, som påpeger, at den norske (og danske) praksis med at tage billedet på paskontoret er ret usædvanlig.
Mange andre steder uploader man sit pasfoto på nettet, og senere kontrolleres det så af de ansatte på paskontoret.
»Mennesker tager ofte fejl og bliver narret af face morphs,« siger Brage Strand.
At afsløre sådanne forsøg, kaldet face morph-detektion, er bare en af de mange problemstillinger knyttet til ansigtsgenkendelse, som Mobai arbejder med.
»Konkret vil vi udvikle løsninger, som gør brug af biometri, sikrere, og tilbyde dette til virksomheder,« forklarer Mobai-chefen.
Fysisk møde i banken unødvendig besværligt
Brage Strand mener, at den praksis, hvor banker kræver, at kunder fysisk møder op i nærmeste filial for at verificere deres identitet, i henhold til hvidvaskningslovgivningen, kunne være løst meget enklere:
»Med vores teknologi kunne man have gennemført en sikker verificering ved hjælp af pas og en smartphone.«
Det norske politis efterforskningsenhed, Kripos, kunne i sommer fortælle, at de var i gang med at uddanne et ekspertteam, som skulle vurdere tvivlstilfælde ved at sammenligne ansigter manuelt, såkaldt morfologisk analyse.
Mens Kripos' ekspertteam får oplæring i anatomi, billedanalyse og billedsammenligning samt kognitiv psykologi, tilbyder Mobai software, som skal opdage angreb mod ansigtsgenkendelsesløsninger, og værktøj til at opdage face morph-svindel.
»Vi vil tilbyde denne til udstedere af ID-dokumenter, som baserer sig på brugergenererede billeder, eller aktører, som kontrollerer ID-dokumenter ved f.eks. grænseovergange,« siger Brage Strand.
Ansigtsgenkendelse på smartphone ikke nødvendigvis særlig sikkert
Mange bekymrer sig om lagring af biometriske data og risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Hvordan har I adresseret bekymringer relateret til privacy?
»Vi bruger noget, som kaldes biometric template protection. Best practice er, at man ikke lagrer et faktisk billede, men en skabelon (template), altså en repræsentation af et billede. Så lægger man en kryptering ovenpå og specifikke mekanismer, som kan sammenlignes med hash-mekanismer, for at beskytte skabelonen. Hvis data skulle komme på afveje, vil det dermed ikke være så ligetil at overføre skabelonen til en anden algoritme,« fortæller Brage Strand og fortsætter:
»Så er der selvfølgelig forskel på, om man samler den type data i et centralt lager, eller lagrer det på enkeltenheder, som for eksempel lokalt på en mobiltelefon.«
Brage Strand har et par bemærkninger til den nye tendens med, at smartphones kan låses op ved hjælp af ansigtsgenkendelse.
»Det er brugervenligt og helt okay, men det er ikke af sikkerhedsmæssige årsager, man bruger det her. På en del telefoner er det måske også sikrere med password eller pinkode,« siger Brage Strand og henviser til de mange måder, hvorpå man kan narre den nuværende form for ansigtsgenkendelse.
FBI kommer med kraftig opfordring til industrien
Ideelt set bør man ikke kun bruge password eller ansigtsgenkendelse, men begge dele, mener Mobai-chefen.
Særligt i såkaldte højrisikoapplikationer anbefales det at bruge flere autentificeringsfaktorer.
Best pratice her er, at man kræver tre forskellige faktorer:
- noget, du ved (gerne et password),
- noget, du er (biometriske data, såsom fingeraftryk eller ansigt) og
- noget, du har (f.eks. din telefon).
Det er en afvejning mellem sikkerhed og brugervenlighed, påpeger Strand.
Han peger samtidig på det ironiske i, at mange er bekymrede for lagring af biometriske data i forbindelse med ansigtsgenkendelse, men samtidig giver tilsvarende data fra sig på Facebook med jævne mellemrum.
Mens førstnævnte ofte krypteres, oplever Facebook igen og igen læk af data. Andre data ligger åbent tilgængelige på Facebook.
»FBI udsendte en såkaldt industry notice i efteråret og opfordrede industrien til umiddelbart at få flere biometriske faktorer på plads for at øge sikkerhedsniveauet ved identificering og autentificering. Men det kommer til at tage tid. Et af de mest populære passwords er stadig ‘password’,« afslutter Brage Strand.
Artiklen er fra digi.no.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
