Browsertest-bonanza: Google og Opera slår igen mod Microsofts batteripåstand

Opera-browseren kan snildt slå Edge på batteriforbrug - men ikke uden tricks, og Google mener ikke at browserne er særligt forskellige.

Microsoft udsendte tidligere på ugen en video, der viser, at Edge-browseren slår konkurrenterne, når det kommer til batteriforbrug.

Edge slog Opera-browseren med cirka en time, Mozilla med lidt over to timer, mens Chrome landede på en sidsteplads med tre timer mindre strøm end Edge.

Læs også: Microsoft udsender video, der viser hvor dårlig Chrome er for dit batteri

Nu slår Opera imidlertid tilbage med deres egen version af testen. Det skriver CIO.

I en blog påpeger Opera-udvikleren Błażej Kaźmierczak, at Microsoft ikke har frigivet den test-metode, de har brugt, og at testen derfor ikke kan genskabes.

'Som de fleste udviklingshold så elsker vi, når nogen vil tage en kamp. Hvis vi bliver slået i en test som denne, betragter vi det som en bug,' skriver Kaźmierczak.

Læs også: Norsk Vivaldi-browser går efter superbrugerne

I Operas egen test er Operas indbyggede energispare-funktion slået til - ligesom den indbyggede ad-blocker er. Resultatet er et energiforbrug der er 22 procent mindre end Edge-browseren.

‘Bedre held næste gang, Microsoft,’ lyder konklusionen fra Błażej Kaźmierczak.

Også Google har kastet sig ind i debatten om browsertest.

Læs også: Webbrowseren Opera får indbygget adblocker - for mere fart

»Vi har lavet signifikante forbedringer for strømforbruget i de sidste udgivelser, og det er et område vi fortsat investere i og fokuserer på,« siger Google til CIO.

Også her har man dog sine egne testresultater: Målt på CPU og GPU strømforbrug klaree alle browserne sig nogenlunde ens i en test på Microsoft 10, oplyser it-giganten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Laurids Pedersen

Jeg troede, at strømforbruget på en laptop hovedsageligt gik til CPU, skærm, harddisk og evt CD-drev. Og at CPU'en var ligeglad med, hvad dens clock-cycles bruges til. En browsers strømforbrug ville dermed kun afhænge af, hvor meget harddisk aktivitet, den genererer? Det må da være marginalt? Er den diskussion varm luft fra Microsofts side, eller har jeg misforstået noget?

  • 1
  • 17
Jesper S. Møller

En CPU kan med operativsystemets hjælp skalere både i antallet at kerner, der bruges, og den clockfrekvens, der bruges, så CPUens anvendelsesgrad kan i princippet omsættes lineært til strømforbrug.
Samme gælder GPU'er.
Hvis du er i tvivl, så giv CPU'en noget at regne på og lyt til blæseren...

Så der er klart strøm at spare på at spare på clockcycles.

  • 19
  • 0
Bjarne Oldrup

Min erfaring med min ultra-billige Toshiba Chromebook, er at den holder strøm virkelig længe - dobbelt så længe som min ellers udmærkede Asus ultrabook med Windows 10. Og på chromebook'en foregår alt jo li'som i browseren. Men hvis microsoft's test kun går på video-afspilning, kan de måske ha' en fordel dér - den i Windows 10 indbyggede h264 afspiller, er nemlig ganske energi-effektiv, langt bedre end fx vlc... Så er spørgsmålet vel om det primært er video ens browser bruges til...

  • 2
  • 0
Carsten Olsen

Vi har lavet signifikante forbedringer for strømforbruget i de sidste udgivelser, og det er et område vi fortsat investere i og fokuserer på,« siger Google til CIO.

Som jeg osse tidligere har skrevet: Så er Microsoft lidt sent ude fordi Chrome idag er ver 51 som har lavt strømforbrug p.g.a. GPU grafik, særligt nvidia K1(SoC) har lavt forbrug, ingen varme, ingen ventilator. Så testen er lidt forældet hvis de bruger Ver 48. Det hardware er osse lidt forældet hvis de bruger Intel GPUer (SoC). På Windows siges det at Chrome selv opdatere så der er vel ingen der kører ver 48 på Windows.

  • 1
  • 0
Henrik Hansen

Det hele startede vel sådan set med HLT instruktionen i x86 instruktionssættet, der sætter CPU'en til at sove indtil næste interrupt modtages (i stedet for OS'et ligger og poll'er interrupt-controlleren i et loop).

HLT instruktionen er tilgængelig fra 8086 og op-efter men er først blevet rigtigt udnyttet fra Pentium og fremad, til at sætte hardwaren i en egentlig dvaletilstand, slukke eller neddrosle for clock'en, slukke for ubenyttede kredsløb, etc.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

"Så er det rigtigt, de ikke har offenliggjort den? For så gider jeg ikke spilde mere tid på dem."

Ja så er det bare reklamme, som er direkte forkert.
Men MS er meget presset, og det at "lyve", overspille kortene, love alverden, har altid været en del af deres foretningsstrategi.

Nu er der bare gode alternativer, med rigtige forbedringer, som betyder at MS er ved at blive udspillet på markedet, også på desktop. Så den gamle strategi med at "lyve" og pumpe milliarder i reklamer virker ikke. Især ikke når produktet de vil sælge er så ringe. kender stadig ingen som er "glade" for Win10, det er bare ikke så dårligt som Vista og Win8.

Så når enes eget prodkt ikke er så godt at det kan sælges, så må man svine konkuranrerne til. MS historik på dette område er lang.

Så de er bange meget bange,

http://www.bt.dk/digital/av-av.-microsoft-sviner-siri-i-ny-reklame

https://www.version2.dk/artikel/video-microsoft-peger-fingre-af-google-i...

Og her klasikerne Steve Ballmer

http://www.computerworld.dk/art/227964/syv-videoer-der-f-r-os-til-at-sav...

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize