Brønderslev Kommune etablerer gratis Wi-Fi gennem gadebelysning

Fra på fredag kan borgere og turister i Brønderslev Kommune tilgå gratis trådløst net på udvalgte steder i kommunen. Internetadgangen leveres gennem en særlig gadebelysning.

Kommunen benytter en dansk opfindelse fra virksomheden S-Light, der kombinerer LED-gadebelysning med lyslederbaseret Wi-Fi, der giver adgang til en højhastighedsinternetforbindelse på en gigabit. Til at starte med etableres der en testinstallation på Banegårdspladsen i Brønderslev og på busterminalen i Dronninglund. Disse områder er byernes mest befærdede områder. Løsningerne vil fra start understøtte 250 samtidige brugere, men kapaciteten forventes at udvides løbende.

Læs også: Aarhus kommune åbner for gratis wifi i kommunens bygninger

Omdiskuteret lovlighed i gratis kommune-Wi-Fi

Ifølge kommunen vil den gratis netadgang være til gavn for borgere såvel som turister. Muligheden for at eksempelvis kommuner kan tilbyde gratis trådløst net til turister såvel som borgere har længe været omdiskuteret. Teleindustrien er mildest talt imod, og det samme er IT Branchen og Dansk Industri. Problemet er, ifølge de tre organisationer, at kommunerne med udbredelse af gratis internet går i direkte konkurrence med de lokale internetudbydere.

Gratis trådløst net fra kommunen blev da også erklæret ulovligt i 2009. Sidste år betød en ændring i teleloven, at kommuner alligevel godt måtte tilbyde internet - men kun til turister.

Læs også: Danske kommuner må lave gratis internet - men kun til turister

Der bor 12.000 mennesker i Brønderslev By og 3.300 i Dronninglund. I hele Brønderslev Kommune bor der 35.600 borgere. Testinstallationen i Brønderslev indvies på fredag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (64)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Johnny Olesen

Det virkelig interessante er, hvordan har kommunen tænkt sig at sikre, at det kun er turister, der benytter Wi-Fi netværket?

Bo Bent fra en af oplandsbyerne omkring Brøndslev sidder i bussen på Brønderslev station og venter på at bussen kører. Bo Bent keder sig, og derfor slår han Wi-Fi til på sin telefon, og får så adgang til Wi-Fi netværket for turister.

Hvordan sorterer kommunen lokale indbyggere fra rigtige turister? Og hvordan definerer man en turist? Og hvis man ikke skelne mellem turister og lokale, hvordan kan Wi-Fi netværket så være lovligt?

Det ligger der garanteret en god historie og venter på en kvik Version2 journalist.

  • 6
  • 7
#4 Bent Jensen

Er det kun for turister?

Nu starter du dit korttog igen.

Jeg tror jeg vil lave et nyt og andet, få ændre regler så kommuner godt må konkurrere og leverer ting som komuniknation, når det det friemarked ikke evner det.

Hvis man leaser det ud til de lokale erhvervsdrivende, som så skal driver det, så er det formodentligt lovligt. Telebranchen fik desvære i denne omgang bestukket kommissionen så de ikke fik taget livet helt af roaming, men samme branche grådighed skal nok få taget livet af denne, og også af andre ligende regler.

Personer der venter på toget er vel også en slags lokale turister.

  • 9
  • 3
#6 Bent Jensen

Synes at din kommentar ikke rigtigt høre hjemme i denne tråd, selv om strålingsfare serfølgeligt skal tages alvorligt. Men Danmark er nok det bedste sted at lave et stor feltforsøg. Hvis du har ret, så vil antallet af kraftknuder og anden i hovedet begynde at stige om 30-50 år. Hvor de første 20 er gået. Men selv en lille stigning vil nok blive accepteret, i forhold til det gode som kommunikation og smartphone er for de fleste, lige som biler og trafik.

  • 1
  • 2
#7 Johnny Olesen

Hvis man leaser det ud til de lokale erhvervsdrivende, som så skal driver det, så er det formodentligt lovligt.

Hvis det er lokale erhvervsdrivende, som gratis stiller Wi-Fi til rådidhed, så er problemet løst...

Ingen kan få ondt i r*ven over at lokale virksomheder vil spilde deres penge på gratis Wi-Fi, men skatteyderbetalt Wi-Fi er derimod noget svineri.

Korstog eller ej, så er det forkert, at kommunerne begiver sig ind på områder, der ikke hører under deres ansvarsområde - hvad bilver det næste? Gratis øl - men kun til turister?

  • 2
  • 9
#10 Johnny Olesen

Er det ikke op til skatteyderne at bestemme? Det står dem vel frit for at vælge nogle politikere der ikke bruger deres penge på Wi-Fi, hvis de mener det er spildt.

Helt korrekt - så må danskerne vælge nogle politikere til Christiansborg, som har en anden opfattelse af verdenen.

Sagen er, at kommunalpolitikerne bevæger sig ud af en vej, som de ikke har lovhjemmel til via kommunalfuldmagten. Kommunerne har kun selvbestemmelse til en hvis grad - det er det som vi kalder nærdemokrati.

Kommunalpolitikerne kan ikke bestemme alt - de bestemmer f.eks. heller ikke over landets miljølove, selvom de skal forvalte dem.

Kommunerne er ikke sat i verden til hverken at levere skatteyderbetalt Wi-Fi, øl, havearbejde eller 4-stjernet goument mad til turister eller borgere.

  • 2
  • 8
#11 Christian Nobel

Det ligger der garanteret en god historie og venter på en kvik Version2 journalist.

Vel kun hvis man som skødehund for telefanterne mener at verden bryder sammen hvis der er noget der går dine elskede selskabers næse forbi.

Jeg vil nok mene at det er meget mere relevant at se på den kolossale æterforurening der kommer som følge af at sovse en hel by ind i WiFi, og dermed risikere at rigtig mange andre WiFi net i område kommer til at fungere meget dårligt.

  • 3
  • 1
#13 Johnny Olesen

Vel kun hvis man som skødehund for telefanterne mener at verden bryder sammen hvis der er noget der går dine elskede selskabers næse forbi.

En mulig overtrædelse af en kommunalfuldmagt er altid spændende stof for en kvik journalist.

Den slags bør interessere alle danskere, der ønsker at kommunerne overholder lovgivningen - uanset om man hører til på højre eller venstrefløjen af dansk politik.

  • 1
  • 4
#14 Keld Simonsen

Jeg synes det er fint at kommunerne kan tilbyde wifi til alle turister. Kunne det laves sådan at det var nemt at bruge for turisterne i alle kommuner, der laver dette? Det burde være det samme netværksnavn og den samme procedure for pålogning i alle kommuner, eller i hvert fald en af mulighederne for at koble på. Et wifi-adgangspunkt kan godt samtidigt håndtere flere netværksnavne.

  • 2
  • 0
#15 Jarnis Bertelsen

ønsker at kommunerne overholder lovgivningen

Jeg er enig i at kommunerne skal overholde gældende lovgivning. Jeg har til gengæld svært ved at se hvorfor man har indført den begrænsning af nærdemokratiet, som forbuddet mod offentlige tilgængelige kommunale datanetværk er. Så længe det ikke skader nabokommunerne (som gigantiske varehuse gør), eller giver langvarige skadevirkninger for kommende generationer (som brud på miljølovgivning kan), eller stiller borgerne ringere end de rettigheder vi alle har som borgere i Danmark, har jeg svært ved at se hvorfor vi skal begrænse nærdemokratiet. Ind i mellem er det nødvendigt at udfordre/bryde en urimelig lov for at stille fokus på et problem/uhensigtsmæssighed og få loven ændret.

Set fra en erhvervsdrivende's synspunkt er det naturligvis ubehageligt, hvis kommunen pludselig bliver en konkurrent, og undergraver din investering. På den anden side stammer det politiske ønske om at skabe et offentligt tilbud oftest fra, at en given service fra det private erhvervsliv er for ringe, for dyr, eller på anden måde ikke lever op til samfundets behov.

I stedet for at kæmpe imod, burde teleselskaberne konkurrere om, hvem det kunne give kommunen det bedste tilbud om at etablere/drive netværket, forhåbentlig billigere end kommunen selv kan gøre det.

Det fri marked er en fortrinlig tjener, men en forfærdelig herre.

  • 11
  • 0
#16 Johnny Olesen

Set fra en erhvervsdrivende's synspunkt er det naturligvis ubehageligt, hvis kommunen pludselig bliver en konkurrent, og undergraver din investering. På den anden side stammer det politiske ønske om at skabe et offentligt tilbud oftest fra, at en given service fra det private erhvervsliv er for ringe, for dyr, eller på anden måde ikke lever op til samfundets behov.

I stedet for at kæmpe imod, burde teleselskaberne konkurrere om, hvem det kunne give kommunen det bedste tilbud om at etablere/drive netværket, forhåbentlig billigere end kommunen selv kan gøre det.

Det fri marked er en fortrinlig tjener, men en forfærdelig herre.

Hvis kommunerne ønsker et offentligt Wi-Fi netværk til turisterne, så kunne de bare lave et udbud sammen med deres telefoni eller dataforbindelser. Så kan kommunen sige til teleselskaberne, hvis I ønsker at levere telefoni til os, så skal I lave "turist Wi-Fi" her, her og her som en del af jeres tilbud. Altså noget for noget.

Så sker det på rent kommercielle vilkår, og så kan selv de liberale, som undertegnede, ikke have ondt i r*ven over det.

Kommunerne kan allerede i dag stille gratis Wi-Fi tilrådighed for deres borgere på f.eks. biblioteker, skoler, rådhuse osv. uden at det giver problemer eller rynkede pandebryn. Det er først når kommunerne begynder at lege teleselskab at kæden ryger af.

Mange kommuner har også ansatte til at pleje kommunernes grønne områder - det er der ingen der har noget imod - men man ser jo ikke kommunerne gå rundt i private haver og fjerne ukrudt på skatteborgernes vegne og derved effektivt udkonkurrerer den lille lokale anlægsgartner.

  • 2
  • 4
#18 Martin Kofoed

Hvem har de fået til at sætte det op gratis? Hvem administrerer de løbende omkostninger uden at kræve penge for det?

At andre folks tvangsinddrevne midler er anvendt til formålet, gør det ikke gratis.

  • 3
  • 1
#21 Peter Jensen

Måske fordi et svar ikke kun kan bestå af to links uden nogen tekst overhovedet? Det ligner nærmest et forsøg på scam.

Det er ikke et svar. Det er en tilføjelse af et relevant aspekt til debatten om at kommunerne vil installere WiFi på gaderne langs folks lejligheder og huse, hvor de opholder sig en meget stor del af tiden.

I de fleste andre lande er der love og begrænsninger for eksponering af trådløse teknologier. Derfor er det fornuftigt at inddrage dette element i debatten i Danmark. Artiklen fra Le Monde er et relevant eksempel herpå. Du har sandsynligvis ikke læst artiklen. Hvis du ikke mestrer fransk, kan du bruge Google Translate eller andet.

Det lyder ikke til at du ved hvad et "scam" er, så her er forklaringen: Det er et svindelnummer for at narre penge ud af naive mennesker. Det tror jeg ikke nogen seriøse mennesker vil kalde en af verdens mest anerkendte og respekterede aviser, Le Monde.

  • 0
  • 6
#22 jan robin stenmo

Hvis kommunerne ønsker et offentligt Wi-Fi netværk til turisterne, så kunne de bare lave et udbud sammen med deres telefoni eller dataforbindelser. Så kan kommunen sige til teleselskaberne, hvis I ønsker at levere telefoni til os, så skal I lave "turist Wi-Fi" her, her og her som en del af jeres tilbud. Altså noget for noget.

Jeg er enig i at man fra myndighedernes side har åbnet for denne model; at kommunen i forbindelse med udbud kan stille krav som strengt taget går ud over deres interne behov. Men kan du ikke se det konkurrenceforvridende element i dette? Det ser ud til at kommunale gerne må anvendes konkurrenceforvridende bare det går i de store teleoperatørers favør. Det er vel ingen tvivl om at ekstra dækningskrav giver en højere pris, og de ekstra penge fra kommunen til teleoperatøren, som bruges til at forbedre operatørens generelle dækning, i næste omgang vil stille denne operatør bedre i forhold til at sælge mobiltjenester til andre kunder i det samme område, og dermed udkonkurrere andre leverandører som ikke har adgang til de samme kommunale kroner. Eller er den for langt ude...?

  • 3
  • 0
#23 Johnny Olesen

Men kan du ikke se det konkurrenceforvridende element i dette? Det ser ud til at kommunale gerne må anvendes konkurrenceforvridende bare det går i de store teleoperatørers favør.

Hvor kommer delen med det konkurrenceforvridende ind i sagen?

Kommunerne og statens udbud favoriserer allerede store operatører, så jeg har altså svært ved at se det konkurrenceforvridende overfor små udbydere, at et delelemant af et udbud også kunne være leveret af en lille spiller.

Forstå mig korrekt; Små selvstændige selskaber som Mirainternet og VIPtel kan på papiret måske godt byde på nogle dele i et stort kommunalt udbud, men de kan ikke levere hele paletten af ydelser, og derfor kan de ikke engang blive prækvalificeret.

At en lille del af et udbud derfor skulle indeholde "konkurrenceforvridende element" er absurd.

Og så skal vi holde målet for øje. Hvis kommunerne absolut mener, at de skal tilbyde Wi-Fi til turister, så er jeg som skatteborger da ligeglad med hvem det bliver leveret af, blot det koster tæt på ingen ting.

Det er vel ingen tvivl om at ekstra dækningskrav giver en højere pris, og de ekstra penge fra kommunen til teleoperatøren, som bruges til at forbedre operatørens generelle dækning, i næste omgang vil stille denne operatør bedre i forhold til at sælge mobiltjenester til andre kunder i det samme område, og dermed udkonkurrere andre leverandører som ikke har adgang til de samme kommunale kroner. Eller er den for langt ude...?

For langt ude? Ja, det er det!

Du kan da seriøst ikke mene, at en leverandør, der får betaling for sine tjenesteydelser, får en UNFAIR konkurrencefordel fremfor de leverandører, som f.eks. blev fravalgt, fordi de var for dyre eller dårlige?

Goddag mand, økseskaft

Ja, i teorien kommer kommunerne og dermed skatteborgerne selv til at betale for de krav de stiller til deres leverandører, men at sige, at det per definition giver en højere pris, det synes jeg ikke man helt kan argumentere for, når virkeligheden er mere nuanceret.

Så nej, jeg mener faktisk ikke, man kan sige, at det altid er dyre.

Da seks midt og vestjyske kommuner sætte telefoni og dataforbindelser i udbud sidste år, var et af kravene garanteret dækning. Set i forhold til kommunernes tidligere aftaler (gennem SKI) gav deres nye aftale markante besparelser - for den enkelte kommune en besparelse på mellem 57 og 66 procent.

Den tager vi lige igen: Den kommune, der sparede mindst, sparede 57 procent. Det er 57 procent af budgettet til telefoni, som går direkte tilbage i kommunekassen (eller måske ligefrem tilbage til skatteyderne).

Pressemeddelelsen fra kommunerne vedr. udbuddet kan læses her: http://www.lemvig.dk/Files/Files/Direktionssekretariatet/Nyheder/Pressem...

Når jeg som skatteborger hører, at min kommune både har sikret sig en millionbesparelse og samtidig har sikret sine borgere bedre dækning, så er det svært at være utilfreds, for så betyder det, at kommunen rent faktisk udfører den opgave som den er sat til; At servicere borgerne bedst og billigst muligt.

  • 0
  • 3
#24 Bent Jensen

men skatteyderbetalt Wi-Fi er derimod noget svineri.

Lige som skatteyderbetalt Hospitaler Læger Politi Veje Understøttelse DR TV Civilforsvar Forsvar Kloark Brændvæsenet Ambulancer Godt nok er noget svineri, når det er betalt via licens, afgifter og skat.

Der er ikke noget til hindre for at man mener at tilgang til Internet og telefon, er lige så vigtigt som Ambulancer, Brændvæsenet og Politi, de er nødvendig for at tilkalde dem, og derfor laver en fiber forbindelse til alle. Dette bliver ikke dyrt, hvis man tager det som en investering over 50 til 100 år, og betaler samlet. Veje, Telefonlinjer EL, kloark og Vand er jo også lige så stillet kommet til de fleste.

  • 6
  • 0
#26 Bent Jensen

Og hvordan skal det så sikres at det kun sker i de tilfælde?

Det er jeg som Politiker ligeglad med, hvis den agenda som er min udføres. Eller oversat At nogen firma taber penge er mig ligegyldig hvis jeg kan sikker borger en bedre service. Der er andre steder at tjene penge, det er ikke altid for borgeren et andet sted at findet noget adgang til Internet.

Og hvis du spørger om jeg er ligeglad om et firma mister et marked, så Ja. Jeg mener at borgerens rettigheder, kan stå over et firmas rettighed til at tjene penge. Det ser det ikke ud til at alle her inde mener, men så kan de melde sig ind i Liberal Alliance, og prøve at ændre det den vej.

Alt denne diskussion kunne også bruges på Privat hospitaler vs Offentlige.

Ville du tillade at der ikke var adgang til læger for 20% af befolkningen. Ville du være interesseret i at alle hospitaler fantes på Nordsjælland hvor der var kunder i butikken der have råd til at betale.

  • 5
  • 1
#27 Henrik Eiriksson

@Bent Jensen,

Men Danmark er nok det bedste sted at lave et stor feltforsøg. Hvis du har ret, så vil antallet af kraftknuder og anden i hovedet begynde at stige om 30-50 år. Hvor de første 20 er gået.

Stigningen i kræftknuder i hovedet er begyndt. Det er officielt dokumenteret i cancer-rapport fra Statens Seruminstitut. Se her for kildelink og perspektivering: http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/stor-stigning-i-h...

Din tidshorisont på 30-50 år er alt for lang ift. hvad den videnskabelige evidens fortæller os om den type cancer, givet den konstante eksponering fra pulseret mikrobølgestråling, som fra Wi-Fi o.lign.. Muligvis sammenligner du med latensperioden for ioniserende stråling men husk at faktorere ind at f.eks 3G/UMTS stråling er netop blevet videnskabeligt bekræftet som en formidabel kræft-promotor, selv ved lave intensiteter. Se perspektivering her: http://microwavenews.com/news-center/rf-animal-cancer-promotion

Men selv en lille stigning vil nok blive accepteret, i forhold til det gode som kommunikation og smartphone er for de fleste, lige som biler og trafik.

Og med den udtalelse går jeg ud fra at du fuld ud accepterer at være en del af feltforsøget, selvom den går ud på at fuldkropseksponere dig for en helbredsmæssigt utestet teknologi. Var Wi-Fi en fødevare, var den blevet forbudt.

Tænk over at frankrig (og Belgien) har lovgivet om begrænsning af stråling udfra samme videnskabelige dokumentation som Sundhedsstyrelsen har adgang til. Hovedpunkterne i den nye franske lov der begrænser børns eksponering for Wi-Fi er listet op på dansk her: http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/frankrig-vedtager... ...og inden i citerer Sundhedsstyrelsens hjemmeside og dens faktuelle fejl, så venligst husk på at de fornyligt er afsløret i eklantant ansvars og tilsynssvigt. Det er et systemisk problem med Sundhedsstyrelsen.

Iøvrigt har jeg bemærket en trend i at indslag om trådløs stråling nær øjeblikkeligt downvote'es (af typisk 7-10 stk.) uden nogen modargumentation. Hvad med en debat?

  • 2
  • 0
#28 Johnny Olesen

Johnny Olesen alt det du skriver, du mener det vel ikke sådan helt alvorligt, det er vel fordi du er betalt for det ?

Øh - nej. Bent Jensen jeg skriver på Version2.dk, fordi jeg har en holdning til tingene. Men hvis du ønsker at sende nogle almisser min vej, så må du da gerne sende nogle Bitcoins.

Og hvordan skal det så sikres at det kun sker i de tilfælde?

Det er jeg som Politiker ligeglad med, hvis den agenda som er min udføres. Eller oversat At nogen firma taber penge er mig ligegyldig hvis jeg kan sikker borger en bedre service.

Og hvis du er politiker, så har du forhåbentligt også lidt indsigt i hvordan verdenen fungerer. Eller håber jeg sgu ikke, du får ret mange stemmer til næste valg.

Kommuner skal sørge for at løse den primære opgave, og det er at servicere borgerne indenfor de rammerne, som folketinger sætter.

De rammer gør blandt andet, at kommunerne ikke pludselig får mærkelig ideer, hvor de for skatterydernes penge går i direkte konkurrence med private virksomheder. Målet for en kommune er ikke at bruge så mange penge som muligt - målet er at yde den bedst mulige service for færrest penge, og derefter sende eventuelt overskud retur til borgerne, hvor pengene gør langt mere gavn.

Mange kommuner har f.eks. storkøkkener til ældremad - hvorfor leverer disse storkøkkener ikke mad til virksomheder? Fordi så tager de brødet ud af munden på den lokale slagter - den slagter som betaler skat til kommunen, og dermed er med til at finansiere kommunens udgifter.

Mange kommuner har en IT afdeling - hvorfor byder kommunerne ikke på at løse IT opgaver i små lokale virksomheder eller hos privatpersoner? Fordi de så vil være i direkte konkurrence med den lokale IT-butik, der betaler for kommunens IT-afdeling over skatten.

Og jeg kunne finde et hav af andre områder, hvor kommunerne kunne udvide deres forretning til at konkurrerer direkte med private spiller.

Men vi ønsker som samfund ikke, at kommunerne (eller staten) skal udkonkurrer de private virksomheder, som generer arbejdspladserne og skaffer skatteindtægter, og derfor har vi en række regler som forhindrer, at "kreative" kommunalpolitikere får mærkelige ideer.

Der er andre steder at tjene penge, det er ikke altid for borgeren et andet sted at findet noget adgang til Internet.

Sludder og vrøvl. Borgerne kan - hvis de er villige til det - altid finde et gammelt USB modem (eller købet et til 500 kroner) og så købe et taletidskort. Ubegrænset internet fra et teleselskab beløber sig til 10 kroner pr. dag.

Og hvis du spørger om jeg er ligeglad om et firma mister et marked, så Ja. Jeg mener at borgerens rettigheder, kan stå over et firmas rettighed til at tjene penge.

Sider hvornår er skatteyderbetalt internet blevet en rettighed for borgerne? Og så tilbyder de fleste kommuner jo allerede skatteyderbetalt internet på biblioteker, skoler og andre kommune bygninger, så hvis borgerne har et behov for at komme på nettet, så kan de tage en tur på biblioteket.

Det var forøvrigt en af statens argumenter for at indføre total digitalisering af det offentlige - altså at alle danskere kan få adgang til internettet på biblioteket. Så det er altså staten, der siger, at en internetadgang på biblioteket er godt nok til borgerne - det er ikke engang noget undertegnede selv har fundet på.

Det ser det ikke ud til at alle her inde mener, men så kan de melde sig ind i Liberal Alliance, og prøve at ændre det den vej.

Alt denne diskussion kunne også bruges på Privat hospitaler vs Offentlige.

Ville du tillade at der ikke var adgang til læger for 20% af befolkningen. Ville du være interesseret i at alle hospitaler fantes på Nordsjælland hvor der var kunder i butikken der have råd til at betale.

Sjovt nok så mener jeg også, at vi bør privatisere (nok nærmere udlicitere) hospitalerne, og samtidig bibeholde det danske system med universal sygesikring. Vi har allerede i dag defacto et todelt system, hvor borgere med privatesygesikringer kommer foran i køen, og springer ventelisterne over, så hvorfor ikke udnytte den effektivitet man opnår, når private-spillere får en gullerod for at yde lidt ekstra.

Nej, jeg vil ikke tillade, at der mangler læger til befolkningen - og det skal vi heller ikke acceptere som samfund. Men så må vi tilrettelægge aftalerne således, at vi blive sikret dækning over hele landet. Jeg anerkender ikke ideen om, at alle hospitaler bliver koncentreret i Nordsjælland, hvis sundhedssystemet bliver privatiseret.

Det er udelukkende et spørgsmål om hvordan man skruer en aftale sammen. Faktisk er det det som de seks vestjyske kommuner har lavet i deres telefoni udbud - se linket til pressemeddelelsen i mit tidligere indlæg.

Og så udliciterer vi allerede "lægeopgaver" i Danmark, så det er altså ikke noget nyt http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/aktuelt/nyheder?docid=141779

  • 2
  • 3
#29 Johnny Olesen

Lige som skatteyderbetalt Hospitaler Læger Politi Veje Understøttelse DR TV Civilforsvar Forsvar Kloark Brændvæsenet Ambulancer Godt nok er noget svineri, når det er betalt via licens, afgifter og skat.

Der er ikke noget til hindre for at man mener at tilgang til Internet og telefon, er lige så vigtigt som Ambulancer, Brændvæsenet og Politi, de er nødvendig for at tilkalde dem, og derfor laver en fiber forbindelse til alle. Dette bliver ikke dyrt, hvis man tager det som en investering over 50 til 100 år, og betaler samlet. Veje, Telefonlinjer EL, kloark og Vand er jo også lige så stillet kommet til de fleste.

Alle de punkter du lister op, hører under det som det offentlige tilbyder. Men hvad med vand? Hvad med el? Blot for at nævne nogle andre områder.

Staten og kommunerne varetager nogle opgaver for samfundet, fordi det er mest hensigtsmæssigt, at det er er dem, der varetager opgaven på vegne af os alle sammen. Det har så også desværre den effekt, at tingene bliver ineffektive, når/hvis opgaven ikke er konkurrenceudsat.

Det er derfor, at staten og kommunerne i stigende graf udliciteret en del af opgaverne til private aktører.

Lad os f.eks. tage forsvaret, hvor en del af servicefunktionerne i dag bliver udført at personale, der er civilt ansatte.

I en del byer er det private firmaer, som står for brandvæsenet og ambulancekørslen.

Danmarks Radio er tvunget (af politikerne) til at lægge en del af deres produktion ud til private virksomheder.

Mange kommuner (og staten) udliciterer deres veje til private virksomheder, som er langt mere effektive til at holde vores veje farbare, fordi de kan udnytte deres kapacitet på tværs af landet.

Og jeg kunne blive ved med at finde eksempler på, at de offentlige faktisk er halvvejs privatiseret. Og grunden til at så mange opgaver bliver lagt ud til privates pillere er at de private på mange områder (ikke alle) er langt mere effektive.

I Danmark har vi så valgt, at der er en række områder, hvor staten (og kommunerne) ikke skal blande sig. Det er f.eks. teleområdet.

Næste gange du hører en en politiker (kollega) argumenterer for, at teleområdet skam naturligt hører under kommunernes ansvarsområde, så prøv at bytte alle telerelaterede ord til ord som mode, tøj og beklædning.

Hvis kommunerne bekymrer sig om borgerne, hvorfor så ikke sørge for at de har noget ordenligt tøj på? Kan kan kommunen dikterer moden, de kan sørge for at borgerne har den korrekte beklædning til rådighed og kommunen kan sørge for at alle har adgang til tøj.

Jeg er dog ikke sikker på, at alle borgere vil kunne lide ideen om, at det er kommunen som bestemmer moden.

  • 0
  • 2
#30 Johnny Olesen

Der er ikke noget til hindre for at man mener at tilgang til Internet og telefon, er lige så vigtigt som Ambulancer, Brændvæsenet og Politi, de er nødvendig for at tilkalde dem, og derfor laver en fiber forbindelse til alle.

Dette bliver ikke dyrt, hvis man tager det som en investering over 50 til 100 år, og betaler samlet. Veje, Telefonlinjer EL, kloark og Vand er jo også lige så stillet kommet til de fleste.

Det er altså ikke en selvfølge, at det er det offentlige sørger for vores infrastruktur. Enten husker du ikke historien korrekt, eller også ignorer du den.

Helt seriøst, Bent Jensen - hvis du er politiker, så har det vel sat dig bare lidt ind i de sager, du har en mening om?

Veje har det offentlige delvis taget sig af, men i mange landområder (og nu også villaveje) er det private, der står for fællesvejene. I mange landområder har private selv anlagt (for egne midler) de markveje, som sikre adgang til de offentlige bi-veje.

El-kablerne er i høj er kommer fra de forbrugerejede elselskaber - helt uden det offentlige har rørt en finger. Nogle elselskaber er dog offentligt ejede.

Telefonlinjerne er kommet fra blandet andet de private teleselskaber - de fleste glemmer at f.eks. Jysk Telefon og KTAS var private virksomheder ved deres oprettelse, og at staten først langt senere kom ind i billedet.

Kloakker er ganske korrekt offentligt ejet og bliver vedligehold af kommunerne.

Vand kommer meget ofte fra forbrugerejede vandforsyninger (andelsselskaber eller interessentskaber). Der er cirka 2.500 af sådanne selskaber i Danmark.

  • 1
  • 1
#31 jan robin stenmo

Du kan da seriøst ikke mene, at en leverandør, der får betaling for sine tjenesteydelser, får en UNFAIR konkurrencefordel fremfor de leverandører, som f.eks. blev fravalgt, fordi de var for dyre eller dårlige?

Det er jo netop de krav i udbudet som går ud over kommunens egne interne behov dette drejer sig om. Det er åbnet for dette i den nye politiske aftale. Det er klart at det altid giver konkurrencemæssige fordele at have en stor omsætning, det er ikke argumenterer imod.

Det er jo ikke de ekstra dækningskrav som gør at den nye aftale om mobiltjenester til de 6 vestjyske kommuner bliver billigere. Det at sammenligne med tidligere priser baseret på SKI aftalen bliver meningsløst.

Hvis kommunen har mulighed for at inkludere enkeltkrav, som strengt taget går ud over egne behov, i samlede udbud som også omfatter interne behov, så kan det udnyttes kreativt. Hvor går grænsen? Vil de også kunne stille krav om at en private leverandør af en tilfældig ydelse også stiller gratis WiFi til rådighed på stranden? Hvis det er tilfælde så har vi da løst mange problemer, og skabt etpar nye.

  • 0
  • 0
#32 Johnny Olesen

Det er jo netop de krav i udbudet som går ud over kommunens egne interne behov dette drejer sig om. Det er åbnet for dette i den nye politiske aftale. Det er klart at det altid giver konkurrencemæssige fordele at have en stor omsætning, det er ikke argumenterer imod.

Det er jo ikke de ekstra dækningskrav som gør at den nye aftale om mobiltjenester til de 6 vestjyske kommuner bliver billigere. Det at sammenligne med tidligere priser baseret på SKI aftalen bliver meningsløst.

Hvis kommunen har mulighed for at inkludere enkeltkrav, som strengt taget går ud over egne behov, i samlede udbud som også omfatter interne behov, så kan det udnyttes kreativt. Hvor går grænsen? Vil de også kunne stille krav om at en private leverandør af en tilfældig ydelse også stiller gratis WiFi til rådighed på stranden? Hvis det er tilfælde så har vi da løst mange problemer, og skabt etpar nye.

Helt enig - det er svært at definere hvor grænsen går, men det er også derfor staten har sat den grænse der hedder, at skatteyderbetalt Wi-Fi kun må være for turister - altså noget der skal understøtte turismen. Skatteyderbetalt Wi-Fi må IKKE benyttes af borgerne i kommunerne - det er kun til turisterne. Så ja, den med stranden bør faktisk kunne lade sig gøre.

Nej, det er ikke direkte de ekstra dækningskrav, som gør at den nye aftale om mobiltjenester til de 6 vestjyske kommuner bliver billigere for kommunerne. Men sålænge kommunerne sparer mere end 57 procent på budgettet, så er det også svært at påstå, at det er markant dyre, når der ikke er noget andet sammenligningsgrundlag.

Men det er jo et spørgsmål om gynger og karruseller for teleselskabet.

Eksempel: En grossistvirksomhed, der lever af at sælge toiletpapir til 100 kunder, vinder et udbud på at levere toilet papir til Dansk Supermarked.

Dansk Supermarked kræver dog nogle meget lave priser - faktisk så lave, at grossistvirksomheden taber 1 kroner pr. toiletrulle. Og det koster også ekstra, da Dansk Supermarked kræver, at leveringen skal sker direkte til hver enkelt butik hver uge.

På papiret en rigtig dårlig aftale for grossistvirksomheden - eller hva'???

Grossistvirksomheden taber så godt nok 1 kroner per toiletrulle ved at levere til Dansk Supermarked pga. de ekstra høje omkostninger til distribution og superlave priser på varerne.

Til gengæld kan grossistvirksomheden nu udnytte aftalen til mindst omkostningerne ved distribution til de eksisterende kunder, indkøbskraften stiger pga. meromsætningen, så toiletrullerne kan købes billigere, og nu kan grossitviksomheden måske også vinde nogle flere kunder ved at kunne tilbyde lavere priser på leveringen, da lastbilerne alligevel køer i alle områder af landet.

Tabet på 1 kroner per rulle til Danske Supermarked, kan altså opvejes ved at man så tjener 1 kroner mere per. rulle leveret til de eksisterende kunder og at den bedre distribution, måske kaster flere nye kunder af sig.

Men nu var det toiletpapir, men så forskelligt er det med at levere tjenesteydelser altså ikke.

Så på sin vis kan man faktisk godt argumentere for, at det netop er pga. øgede dækningskrav, at priserne er blevet billigere for kommunerne. Teleselskaberne kan nemlig få flere kunder netop på grund af de skrappe dækningskrav. Hvor meget det har spillet ind i kalkulen, det kan kun teleselskabet svare på.

Jeg er f.eks. sikker på, at de 375 beboere i Rønbjerg (ved Skive) snart køber deres mobiltelefoni hos vinderen af udbuddet, ligesom sommerhusejerne og de faste beboere i Øster-stauning nok snart vil overveje om de skal skifte teleselskab.

  • 2
  • 1
#33 jan robin stenmo

Så på sin vis kan man faktisk godt argumentere for, at det netop er pga. øgede dækningskrav, at priserne er blevet billigere for kommunerne. Teleselskaberne kan nemlig få flere kunder netop på grund af de skrappe dækningskrav. Hvor meget det har spillet ind i kalkulen, det kan kun teleselskabet svare på.

Din argumentation hænger kun sammen under forudsætning af at kravet er virkningsløst, altså hvis indtægterne ved den ekstra dækning er højere end omkostningerne. I såfald må man forudsætte at en økonomisk rationel leverandør vil etablere dækningen også selv om det ikke var et krav i udbudsmaterialet.

  • 0
  • 0
#34 jan robin stenmo

Så på sin vis kan man faktisk godt argumentere for, at det netop er pga. øgede dækningskrav, at priserne er blevet billigere for kommunerne. Teleselskaberne kan nemlig få flere kunder netop på grund af de skrappe dækningskrav. Hvor meget det har spillet ind i kalkulen, det kan kun teleselskabet svare på.

Din argumentation hænger kun sammen under forudsætning af at kravet er virkningsløst, altså hvis indtægterne ved den ekstra dækning er højere end omkostningerne. I såfald må man forudsætte at en økonomisk rationel leverandør vil etablere dækningen også selv om det ikke var et krav i udbudsmaterialet.

  • 0
  • 0
#35 Johnny Olesen

Din argumentation hænger kun sammen under forudsætning af at kravet er virkningsløst, altså hvis indtægterne ved den ekstra dækning er højere end omkostningerne. I såfald må man forudsætte at en økonomisk rationel leverandør vil etablere dækningen også selv om det ikke var et krav i udbudsmaterialet.

I den omtalte sag med seks jyske kommuner, så dækningskravet er virkningsløst de flest steder, da områderne under alle omstændigheder har den nødvendige infrastruktur på plads.

Det er blot et spørgsmål om mobilmasterne bliver opgraderet med 3G/4G i år eller om 3 år. Men det ser flot ud i pressemeddelelsen: http://www.holstebro.dk/Alle-8573.aspx?Action=1&NewsId=6465&M=NewsV2&PID...

Ligeledes sikre kravet om indendørsdækning på kommunernes lokationer, at opgraderingerne bliver foretaget i år og ikke om 2, 3 eller 4 år. Sidegevinset for borgerne er bedre mobildækning her og nu i stedet for om 3 år.

Kommunerne har dog fået lovning på 7 nye mobilmaster i et par områder i år - mobilmaster som måske ellers først kommet engang langt ude i fremtiden.

Et par af områderne kan man diskutere om en rationel leverandør overhovedet ville etablere mobildækning, men teleselskaberne opsætter altså også infrastruktur i områder, hvor det ikke kan betale sig.

Det er fakta, selvom det ofte bliver overset af både medier, borgere og politikere.

  • 0
  • 2
#37 Johnny Olesen

Så nu er du også klogere ind dem, samt resten af V2 bruger. Du argumentere som jeg staver.

Det har jeg vidst aldrig påstået - hvor har du læst det? Men jeg ved da lidt om emnet.

Men du svaret ikke om på, om du var betalt for dit arbejde ?

Nej, jeg har ikke svar på, om jeg er betalt for mit arbejde - men det har du heller ikke spurgt mig om. Det er altså svært at svare på spørgsmål, der ikke er stillet.

Jeg citerer

Johnny Olesen alt det du skriver, du mener det vel ikke sådan helt alvorligt, det er vel fordi du er betalt for det ?

og dertil svarende jeg:

Øh - nej. Bent Jensen jeg skriver på Version2.dk, fordi jeg har en holdning til tingene. Men hvis du ønsker at sende nogle almisser min vej, så må du da gerne sende nogle Bitcoins.

Jeg troede naivt, at sætningen "øh - nej" var svar nok, men det kan jeg nu konstatere, at det var det ikke. Jeg beklager mit vage og upræcist svar.

Så du får den lange version: Jeg mener, hvad jeg skriver, fordi det er min personlige holdning. Når jeg deltager i en debat på Version2.dk, så får jeg ikke penge for det, men jeg deltager, fordi jeg har noget på hjertet ligesom de fleste andre debatører.

Nu stiller du så tillægsspørgsmålet, om jeg er betalt for mit arbejde. Og dertil kan jeg så svare, at jeg får betaling for mit arbejde ligesom alle andre danskere.

Men når jeg deltager på debatten på Version2.dk, så er det altså ikke mit arbejde - jeg deltager som privatperson, og udtaler mig som privatperson. Akkurat ligesom jeg går ud fra, at du gøre Bent Jensen?

Men kan vi komme tilbage til emnet - du har vel noget intelligent at sige om alt det, som jeg har skrevet som svar til dine indlæg?

  • 0
  • 5
#38 Jarnis Bertelsen

@Johnny Olesen

Jeg er sådan set enig i at det er godt at folketinget sætter nogle regler for hvilke serviceydelser en kommune SKAL tilbyde og hvilke den IKKE MÅ tilbyde, for ikke at underminere det private erhvervsliv. Jeg er til gengæld tilhænger at et større spillerum for nærdemokratiet om, hvilke serviceydelser en kommune kan VÆLGE at tilbyde, herunder basale netværksydelser. Jeg er tilhænger af at folketinget bløder op for hvilke ydelser kommunen kan vælge at tilbyde, og jeg synes det er fint at kommunerne lægger pres på folketinget ved at udfordre de gældende restriktioner.

Jeg tror jeg har lidt mindre tiltro, til det private erhvervslivs fortræffelige evne til at yde bedre kvalitet til lavere pris, end du har. Det er en traditionel forskel mellem liberal og socialistisk tankegang. Jeg tror vi er enige om at den rette balance findes et sted mellem alt privatiseret og alt offentligt, forskellen ligger I hvor den optimale balance findes.

  • 3
  • 0
#39 Johnny Olesen

@Johnny Olesen

Jeg er sådan set enig i at det er godt at folketinget sætter nogle regler for hvilke serviceydelser en kommune SKAL tilbyde og hvilke den IKKE MÅ tilbyde, for ikke at underminere det private erhvervsliv. Jeg er til gengæld tilhænger at et større spillerum for nærdemokratiet om, hvilke serviceydelser en kommune kan VÆLGE at tilbyde, herunder basale netværksydelser. Jeg er tilhænger af at folketinget bløder op for hvilke ydelser kommunen kan vælge at tilbyde, og jeg synes det er fint at kommunerne lægger pres på folketinget ved at udfordre de gældende restriktioner.

Det er fair nok, at have den holdning, men hvilken effekt vil det få i praksis? Det spørgsmål dukker altid op, og jeg savner virkelig et godt svar på de følgende spørgsmål:

I det øjeblik at kommunerne begynder med den slags, så risikerer borgerne i kommunerne at ryge i "Bornholmer hullet".

Bornholmer hullet Det er velkendt, at al yderlig investering stort set gik i stå, i det øjeblik staten besluttede at lave millionerne rulle på Bornholm.

Hvorfor skulle en privat aktør investere så meget som én krone i et område, hvor en kommune pludselig fjerner hele forretningsgrundlaget?

Det er virkelig fundamentalt vigtigt, at få svar på, hvordan man forhindre at de private spillere i at flygter væk? Hvordan undgår vi, at de private smækker kassen i, og flytter investeringerne væk fra Danmark?

En af måderne kunne være, at lave åbne netværk som de gør i Sverige, så de etablerende og nye teleselskaber kan leje sig ind på de kommunale netværk. Men der ligger allerede en masse infrastruktur i jorden i Danmark (og luften så at sige). Hvordan skal vi undgå, at kommunerne direkte underminerer teleselskabernes nuværende investeringer, og derved sætter hele udviklingen i stå?

Og når man så har løst problemet med at undgå at investeringerne flygter ud af landet, så kommer det næste. Hvad skal kommunerne tilbyde?

Nogle kommuner har talt om at rulle fibernet ud til alle kommunens borgere. Det er en enorm investering, som alle skatteydere kommer til at betale for - uden at denne enorme investering nødvendigvis kan betale sig.

Og hvis en kommune ruller f.eks. et fibernetværk ud, så man risikerer, at de private teleselskaber vælger at dumpe prisen på deres eksisterende infrastruktur i et forsøg på, at hente i det mindste nogle af pengene ind for den store investering de har liggende i jorden. Det vil kunne underminere økonomien i kommunens fibernet (noget elselskaberne har lært på den hårde måde - onde tunger vil ligefrem påstå, at elselskaberne var heldige med, at TDC var ejet af nogle kapitalfonde, som satte opgraderingen af TDCs kobbernet i står).

Andre kommuner snakker om Wi-Fi netværk, der skal dække hele bymidter eller det meste af kommunen.

Spørgsmålet med f.eks. Wi-Fi netværk er blot, hvad et kommunalt Wi-Fi kan levere, som et privatejet mobilnetværk ikke allerede kan? Forstå mig ret - hvorfor investere millioner af kroner på skatteyderbetalt Wi-Fi, når der allered er masser af 4G dækning, som alle og enhver har adgang til via en smartphone med et svinebilligt abonnement?

Er det så ikke spild af skatteydernes penge?

Jeg er godt klar over, at jeg måske er sortseer, men jeg har virkelig svært ved at se, hvordan kommunerne kan levere en ekstra teleydelse uden at spilde skatteydernes penge.

Jeg er dog stor tilhænger af ideen om, at kommunerne bruger sin indkøbskraft sammen med andre kommuner til at presse de private teleselskaber til at levere ydelser, som de ellers ikke ville levere.

  • 1
  • 4
#40 Jens Jönsson

Iøvrigt har jeg bemærket en trend i at indslag om trådløs stråling nær øjeblikkeligt downvote'es (af typisk 7-10 stk.) uden nogen modargumentation. Hvad med en debat?

Hvorfor mon ? Du snakker specifikt om WIFI og mobiltelefoni. Er du overhovedet klar over, hvor mange andre radiosignaler der fiser rundt i luften omkring dig ?

Mener du også at TV signaler giver kraft ? (Eller er de "naturlige" Har du en mikrobølgeovn ? Har du en mobiltelefon (eller en fastnet telefon) ?

Denne side siger jo alt: http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/om-r%C3%A5det-helbredssik...

Hvis man fører en useriøs debat (eller forsøger på at føre en debat, men gør det på useriøst grundlag), så er man altså selv ude om at ens indlæg downvotes....

Det sjove er sådan set at den effekt der sendes med på WIFI og mobiltelefoner/master er mange mange gange forskellig....

  • 5
  • 2
#41 Peter Jensen
  • 1
  • 3
#42 Bent Jensen

Re: I Frankrig tager de strålingen fra WiFi mere alvorligt

Peter Jensen, du er ude i samme sisyfos arbejde som folk der prøver at sænke farten på mortervejen til 40 km. Stråling fra mobil, er en risiko, som støv fra industri og biler, og man taler pænt om at bringe det ned. Men fordelene ved bilen og mobil, trådløs net er så store at man villig på tager sig en lille kalkuleret risiko. At der er en indstråling med opvarmning, er heller ikke det samme som at der er en risiko. Lige som områder med høj naturlig baggrundstråling, ikke har probational højere kraftrisiko. Hvis din teori holder vand, vil det kunne ses tydeligt i kraftregister i Danmark om 15 til 25 år. Da en kraft normalt skal have 40 år til at udvikle sig. Du skal også passe på dine videnskabelige litteratur, det er ikke alt sammen som er peer review, og man skal heller ikke sammenligne pære og banananer. Kan huske en test hvor man gav 100 ml mælk 20 minutter på fuld kraft i en micro, sammenlignet med 20 minutter på komfur. Chok det i mikroovnen var brændt mere på.

Og ja, dit indlæg er helt offtrop,. find dig et andet sted eller tråd om dette, der findes forum for dette, hvor folk vil høre sådan noget, og sprede din guldkorn der.

  • 2
  • 2
#43 Henrik Eiriksson

@Jens Jönsson: Jeg tvivler på at det nytter at få en saglig debat om helbredsrisici ved RF baseret trådløs teknologi med en person som lever af at udbrede denne - hvis du altså er den samme Jens Jönsson som er indehaver af SkyWire - men jeg ønsker mig altid at blive positivt overrasket.

Hvorfor mon?

Hvad? Du skriver som om det er en selvfølge at indlæg om stråling skal downvotes. Hvorefter du udstiller din totale uvidenhed om de biologiske effekter af RF og det faktum at det sjældent er signalstyrken alene der afgør disse, men som oftest modulationen af signalet.

Så jo, jeg er klar over hvor mange radiosignaler der fiser rundt.

Mht. TV: de tilgængelige studier af levende væsener (dyr og mennesker) i nærheden af TV-transmittere viser næsten udelukkende skadelige effekter. Det kunne du se hvis du havde fulgt linket som Peter Jensen delte. Det er en meget komplet oversigt over peer-reviewed og publicerede studier. Se f.eks afsnittet om radio og TV sendere: http://www.powerwatch.org.uk/science/studies.asp#radio og bemærk antallet af "P" markerede studier vs. "N". "P" står for "Positive" og betyder at studiet fandt en signifikant effekt af signaleksponeringen. "N" står for "Negative" og betyder at signifikans ikke opnåedes. Husk at du kan ikke bare sætte positive og negative studier op mod hinanden og tælle antallet af hver fordi at et positivt studie skal vise med mindst 95% statistisk sikkerhed at effekten er ægte og et negative studie kan reelt kun sige med 5% sikkerhed at effekten ikke findes. Kort sagt: rent videnskabeligt vejer et positivt studie altid tungest.

Korrekt at sendeeffekten er forskellig mellem Wi-Fi og mobiler/master og udfra det synes du at konkludere at der ikke er et problem? Meget videnskabeligt! Det er langt mere kompliceret end det. De eksempler du nævner er vidt forskellige eksponeringsscenarier. Mobilen er near-field eksponering, masten og Wi-Fi er far-field (medmindre du har den i skødet). Masten transmitterer 24/7 og eksponerer folk i byerne for ikke ubetydelige niveauer; mobilen regulerer styrken noget ift. dækning under samtale; Wi-Fi routeren pulserer SSID'et med fuld styrke 10 gange i sekundet uanset om der er internet aktivitet - og ifølge de publicerede studier er der biologiske effekter fra samtlige.

Du overså åbenbart - i din hast for at underkende videnskaben - at WHO's kræftforskningsenhed, IARC, har i 2011 klassificeret RF som værende potentielt kræftfremkaldende. Evidensen er nu stærk nok til opgradere RF til sandsynligvis kræftfremkaldende. For at cementere dette udkom fornyligt et review-studie i International Journal of Oncology der gennemgår bevisbyrden: http://www.spandidos-publications.com/10.3892/ijo.2015.2908/abstract

For at svare på dine andre spørgsmål: Jeg har ingen mikrobølgeovn. Jeg har heller ikke mobiltelefon. Jeg har en fastnet telefon med telefonsvarer og mit internet er kablet.

En ting er sikkert: signalet fra den teknologi, AirMax, som du eksponerer dine kunder for, er en proprietær trådløs teknologi og er aldrig blevet testet mht. helbredseffekter så kan du slet ikke vide hvad konsekvenser kommer af det, du ruller ud i landskabet. Og forresten vil det være dig der hæfter juridisk og økonomisk for forårsagede helbredsskader.

@Bent Jensen: Det er on-topic hvis en kommune ønsker at tvangs-eksponere borgerne for en potentiel kræftfremkaldende agens: RF fra Wi-Fi. Ville du reagere anderledes hvis kommunen ønskede f.eks at fylde skolens klasselokaler med f.eks dieseludstødning? eller spray'e DDT på folks aftensmad? Begge er pt. i samme cancerklasse som RF, men ifølge evidensen skal RF rykkes op en klasse.

Du skriver til Peter Jensen:

Hvis din teori holder vand, vil det kunne ses tydeligt i kraftregister i Danmark om 15 til 25 år.

Bent, cancerstigningen ses i statistikkerne lige nu. Hvis du havde læst mit forrige indlæg, have du set den officielle kilde (Serum Instituttet). Og jo, samtlige studier i Peters link er peer-reviewed. Læg mærke til PubMed linket ud for hvert eneste. Godt du er politiker for dine udtalelser om videnskab er direkte pinlige.

  • 1
  • 3
#47 Jens Jönsson

Jeg tvivler på at det nytter at få en saglig debat om helbredsrisici ved RF baseret trådløs teknologi med en person som lever af at udbrede denne - hvis du altså er den samme Jens Jönsson som er indehaver af SkyWire - men jeg ønsker mig altid at blive positivt overrasket.

Du er velkommen til at starte en "saglig" debat. Det er nok der det indtil videre halter, da dine udsagn er direkte misvisende og modsatrettede af hinanden. Med andre ord, så er dine udtalelser usammenhængende og så linker du til noget >DU< påstår er videnskabeligt bevis....

Så start en saglig debat, så får du også debattører der tager dig seriøst.

  • 1
  • 2
#48 Anders Johansen

Det er jeg som Politiker ligeglad med, hvis den agenda som er min udføres. Eller oversat At nogen firma taber penge er mig ligegyldig hvis jeg kan sikker borger en bedre service. Der er andre steder at tjene penge, det er ikke altid for borgeren et andet sted at findet noget adgang til Internet.

Og hvis du spørger om jeg er ligeglad om et firma mister et marked, så Ja. Jeg mener at borgerens rettigheder, kan stå over et firmas rettighed til at tjene penge. Det ser det ikke ud til at alle her inde mener, men så kan de melde sig ind i Liberal Alliance, og prøve at ændre det den vej.

Alt denne diskussion kunne også bruges på Privat hospitaler vs Offentlige.

Ville du tillade at der ikke var adgang til læger for 20% af befolkningen. Ville du være interesseret i at alle hospitaler fantes på Nordsjælland hvor der var kunder i butikken der have råd til at betale.

Nu trækker du jo en stråmand, for ingen har sagt at jeg vil nægte folk adgang til læge... Men der er en stor forskel på ikke at kunne komme til læge og "kun" kunne få en 2 mbit linje. Alle digitale tjenester som det offentlige tilbyder idag fungerer fint via eksisterende forbindelser, men vi kan være enige om det ikke er specielt sjovt når alle 4 unger vil streame hver deres Netflix serie samtidigt som du gerne vil høre netradio. Men det er bare ikke det offentliges opgave at sikre den bekvemmelighed...

Men for at vende din argumentation rundt, så siger du at du er ligeglad med at et privat firma taber penge/marked hvis du kan levere en bedre service. Men hvordan vil du vide om du leverer en bedre service hvis du allerede har sat dig på markedet og derved udelukket private spillere? Vi kan jo i dit eget eksempel med privathospitaler se at de kan levere et bedre produkt (eks. kan de behandle hurtigere end det offentlige), men når markedet er undertrykt af en monopoliseret offentligt løsning ved vi det ikke?

Andet eksempel er dengang TDC (daværende Teledanmark) havde offentligt monopol på at drive telefoni-baserede ydelser. Der kan man ikke påstå at de leverede den bedste løsning på området, det kan hurtigt ses på den faneflugt der skete i årerne efter monopolet blev frigivet og til stadighed ved den kamp som de spillere der ikke ejer kobbernettet i DK skal igennem fordi TDC har et monopol her...

  • 1
  • 0
#49 Anders Johansen

Jeg er til gengæld tilhænger at et større spillerum for nærdemokratiet om, hvilke serviceydelser en kommune kan VÆLGE at tilbyde, herunder basale netværksydelser.

Jeg kan foreslå at danskerne kigger i retning af Sverige for hvordan man gør her... Den lille by jeg bor i (et par tusinde indbyggere) valgte indbyggerne at gå sammen i en økonomisk forening og stifte et selskab som derefter kontraherede med en ISP samt et firma der kunne grave fiber ned og fik dette gjort.

Det har nu betydet at der er fiber til alle ejendomme som har ønsket det i byen (og dem som ikke ville have det kan tilslutte sig senere mod kroner X)... Altså lavet uden kommunens kroner skulle blandes ind i det...

  • 2
  • 0
#50 Johnny Olesen
  • 2
  • 0
#51 Johnny Olesen

Så beboerne gik sammen og fik fiber - det lyder faktisk som akkurat det samme som sker i mange små byer rundt om i Danmark.

citerer lige mig selv... I vestjylland (og mange andre steder) udrulles fiber allerede på rent kommercielle vilkår, hvor både små landsbyer og sommerhusområder får fiber. Her er et eksempel på to områder, hvor beboerne er gået sammen (Side 6 og 7): http://issuu.com/emax/docs/stikkontakten_1_2015

Det er det lokale elselskab i samarbejde med Altibox, som ruller fiberen ud.

Rent kommercielle vilkår... kommunen har intet med projektet at gøre.

  • 0
  • 0
#52 Anders Johansen

Så beboerne gik sammen og fik fiber - det lyder faktisk som akkurat det samme som sker i mange små byer rundt om i Danmark.

Men hvordan så med beboerne på landet? Får de også mulighed for at blive koblet på?

Nu var det for at adressere den her med at det offentlige skal bekoste internet i byzoner (som artiklen beskriver)... Hvis danskerne finder sammen i økonomiske foreningerne og bekoster opgaven er det super, pointen var bare at det offentlige behøves altså ikke blandes ind i alt hvad der skal ske...

Og for at svare på dit spørgsmål, hvis en ejendom vil kobles på skal den blot få trukket fiberen frem til nærmeste koblingspunkt. Afstanden vil for en som har fiberen liggende i vejen ved siden af ejendommen være kort, mens en som måske bor på en landejendom udenfor byen vil være lang...

  • 0
  • 0
#53 Henrik Eiriksson

@Jens Jönsson:

"Publiceret videnskabelig litteratur" SUK...

Godt så Jens, du har tydeligvis et problem med både videnskabelig literatur og peer-review af denne. Du har endnu ikke leveret ét eneste brugbart modargument og slet ingen kilder.

Du er velkommen til at starte en "saglig" debat. Det er nok der det indtil videre halter, da dine udsagn er direkte misvisende og modsatrettede af hinanden.

Om jeg er "misvisende" er ret subjektivt, men lad mig så høre hvilke af mine udsagn er objektivt set direkte modsatrettede? Og Jens, gerne med argumenter denne gang! - ellers kan du ikke tages alvorligt.

Der er masser af stråling fra en fastnet telefon. Men lige nøjagtigt den er du ikke allergisk overfor ?!?!

Det er ikke en DECT, hvis det var det du troede, men en 100% kablet telefon. Kan vi så komme videre fra at diskuttere mit personlige kommunikationsudstyr og tale om det egentlige problem: RF.

  • 1
  • 1
#54 Johnny Olesen

Nu var det for at adressere den her med at det offentlige skal bekoste internet i byzoner (som artiklen beskriver)... Hvis danskerne finder sammen i økonomiske foreningerne og bekoster opgaven er det super, pointen var bare at det offentlige behøves altså ikke blandes ind i alt hvad der skal ske...

Og for at svare på dit spørgsmål, hvis en ejendom vil kobles på skal den blot få trukket fiberen frem til nærmeste koblingspunkt. Afstanden vil for en som har fiberen liggende i vejen ved siden af ejendommen være kort, mens en som måske bor på en landejendom udenfor byen vil være lang...

Det var nu mere et spørgsmål om bønderne omkring din by fik noget ud af den løsning i har fået i jeres by? Du nævnte konkret, at I selv havde løst problemet i jeres by, men hvad med oplandet omkring byen?

Kommunernes argument er, at teleselskaberne ikke ønsker at investere i visse områder af landet, og derfor ser kommunerne er nød til det selv at gøre noget ved sagen.

Hvis folk står sammen og virkelig selv gør noget ved sagen, så kan de sagtens få de løsninger som de selv vil have - hvis de ellers bor i en landsby (eller måske en større by).

Bønderne på landet får ikke fiber på rent kommercielle vilkår, med mindre Sydenergi har flere penge at brænde af, men så må bønderne gå sammen og lave nogle trådløse løsninger.

  • 1
  • 1
#55 Anders Johansen

Det var nu mere et spørgsmål om bønderne omkring din by fik noget ud af den løsning i har fået i jeres by? Du nævnte konkret, at I selv havde løst problemet i jeres by, men hvad med oplandet omkring byen?

Kommunernes argument er, at teleselskaberne ikke ønsker at investere i visse områder af landet, og derfor ser kommunerne er nød til det selv at gøre noget ved sagen.

Hvis folk står sammen og virkelig selv gør noget ved sagen, så kan de sagtens få de løsninger som de selv vil have - hvis de ellers bor i en landsby (eller måske en større by).

Bønderne på landet får ikke fiber på rent kommercielle vilkår, med mindre Sydenergi har flere penge at brænde af, men så må bønderne gå sammen og lave nogle trådløse løsninger.

Den løsning som er valgt her i byen er åben, forstået således at alle som ønsker at koble sig på kan gøre det mod at afholde omkostningen til deres tilslutning. Hvis der er stor nok interesse i oplandet ville det ikke være utænkeligt at man kunne finde en model på dette, eks. med FWA for ikke at skulle grave sig halvt ihjel...

Men ja, hvis landmændene mener at det er et problem for dem forstår jeg ikke hvorfor de ikke går sammen og danner et selskab som kan levere noget FWA til dem. Men det er vel den sædvanlige sang i DK om at alle andre skal betale (dvs. skatteyderne)...

  • 1
  • 2
#56 Jens Jönsson

Godt så Jens, du har tydeligvis et problem med både videnskabelig literatur og peer-review af denne. Du har endnu ikke leveret ét eneste brugbart modargument og slet ingen kilder.

Nej, hvorfor mener du det ? Og hvorfor skal >jeg< levere ét eneste brugbart modargument ?

Om jeg er "misvisende" er ret subjektivt, men lad mig så høre hvilke af mine udsagn er objektivt set direkte modsatrettede? Og Jens, gerne med argumenter denne gang! - ellers kan du ikke tages alvorligt.

Jeg indgår gerne I en saglig seriøs debat. Det fik vi ligesom slået fast før.

Så få gerne journalisten på v2.dk til at skrive en artikel om det du mener er skadelig stråling fra mobiltelefoni og WIFI, så kan vi debattere den. Denne artikel handler om gratis WIFI i Brønderslev....

Alternativt kan du jo passende linke til et andet sted, hvor det vil være mere aktuelt at debattere din problematic end under en artikel om gratis WIFI i Brønderslev....

  • 4
  • 2
#57 Henrik Eiriksson

@Jens Jönsson:

Nej, hvorfor mener du det ?

Fordi f.eks at du skriver "Publiceret videnskabelig litteratur SUK..." som eneste kommentar til en samling af PubMed referencer. Siden at PubMed betragtes som en troværdig kilde til publiceret videnskabelig litteratur, viser det tydeligt at du ikke aner hvad du taler om og blot forsøger at affeje det med arrogance.

Og hvorfor skal >jeg< levere ét eneste brugbart modargument ?

Fordi du tydeligvis giver til kende, i et offentligt debatforum, at du er uenig i hvad jeg skriver, men forebeholder dig så åbenbart retten til ikke at behøve at redegøre for basis for din uenighed. Endvidere udnævner du dig selv til dommer for hvad der udgør en "saglig debat", og som før: uden argumenter. Igen, eksempler på ufattelig arrogance. Wow!

Hvis du simpelhen bare ønsker at stoppe snakken om helbredsrisici ved RF, så bare indrøm det. Man kan sagtens være arrogant og ærlig.

  • 1
  • 1
#58 Jens Jönsson

Ja, du snakker om arrogance.... Det er dig der begynder at skrive om noget fuldstændigt irrelevant for debatten. Du har fuldstændigt ret i at jeg ønsker at stoppe >DIN< snak om helbredsrisici ved RF i denne debat om gratis WIFI i Brønderslev...

Du er som sagt velkommen til at linke til et bedre sted at debattere dette emne end I denne debat. Så kan vi tage den saglige debat der og kalde hinanden arrogante og andre uinteressante ting.....

  • 1
  • 1
#59 Jens Jönsson

Ja, du snakker om arrogance.... Det er dig der begynder at skrive om noget fuldstændigt irrelevant for debatten. Du har fuldstændigt ret i at jeg ønsker at stoppe >DIN< snak om helbredsrisici ved RF i denne debat om gratis WIFI i Brønderslev...

Du er som sagt velkommen til at linke til et bedre sted at debattere dette emne end I denne debat. Så kan vi tage den saglige debat der og kalde hinanden arrogante og andre uinteressante ting.....

  • 1
  • 1
#60 Leif Neland

"Under-overskriften" siger højt og tydeligt

Fra på fredag kan borgere og turister i Brønderslev Kommune tilgå gratis trådløst net på udvalgte steder i kommunen.

Hvorfor er der så op til flere håndfulde indlæg, der spørger om det kun er for turister?

  • 0
  • 0
#61 Johnny Olesen

Hvorfor er der så op til flere håndfulde indlæg, der spørger om det kun er for turister?

Fordi det som udgangspunkt ikke er lovligt for en kommune at stille skatteyderbetalt Wi-Fi til rådighed for borgerne.

Læs denne artikel, som der også linkes til i artiklen: http://www.version2.dk/artikel/danske-kommuner-maa-lave-gratis-internet-...

Kommunerne kan lovligt have skatteyderbetalte i f.eks. kommunens bygninger (skoler, plejehjem, biblioteker osv.) men kommunerne må ikke stille skatteyderbetalt Wi-Fi til rådighed for deres borgere på f.eks. offentlige pladser.

Spørgsmålene er om kommunen er direkte indblandet (om det er skatteyderne som betaler), og om hvem der har adgang til netværket (er det kun turister eller også borgerne i kommunen?).

  • 1
  • 0
#64 Bent Jensen

Helt. off.trop. vil jeg ikke kalde det, når man ellers ser hvad der foregår i denne tråd. Mit spørgsmål er, da min udbyder vil have enten WPA2 eller WEP

Hvad er så et godt ID og Password for frit Net, er der nogen nøgler man har vedtaget som default ID og nøgle ? Jeg bruger selv "free_net_ssid_is_key_wpa2" som både nøgle og id, andre som har gode Ideer der overholder specifikationer på til ID og nøgle.

"fuck stofa" som ID, får jo ingen til at gætte nøgle :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere