Brødre scorer 119 mio. på mobilsuccessen Subway Surfers

23. juli 2015 kl. 11:05
Danske Kiloo nyder fortsat godt af successen Subway Surfers, der er blandt de mest populære spilserier til mobiltelefoner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det danske mobil-app-firma Kiloo fik i det seneste regnskabsår et overskud på 156 millioner kroner, hvilket var en forbedring i forhold til året før, hvor overskuddet endte på 113 millioner kroner. Det skriver Børsen.

Kiloo står sammen med danske Sybo Games bag spilserien Subway Surfers, der ganske vist er gratis, men ligesom spilfirmaer som King, der udvikler Candy Crush Saga, tjener Kiloo penge på spillene ved at sælge virtuelle hjælpemidler til at gennemføre banerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bag Kiloo står brødrene Simon og Jacob Møller Jensen, som også nyder godt af successen. Ud af det seneste overskud har de to således trukket 119 millioner kroner ifølge Børsen.

Selvom der er stor konkurrence på markedet for gratis mobilspil, så har visse spilserier som netop Candy Crush Saga og Subway Surfers formået at holde sig i toppen på de forskellige app-butikker ved blandt andet at lancere nye varianter af spillene med mindre ændringer i banernes tema. Subway Surfers ligger således stadig i top 50 over de mest downloadede apps på tværs af alle kategorier i Apples App Store.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger