Britiske supermarkeder overvåger med ansigtsgenkendelse: Privacy-forkæmpere frygter konsekvenser

arkivbillede Illustration: Mangostar / Bigstock Photo
Privatlivsforkæmpere har udtalt kritik af den britiske supermarkedskæde Co-op, efter at kæden har indført ansigtsgenkendelse i 18 butikker.

Den britiske supermarkedskæde Co-op har indført ansigtsgenkendelse i 18 butikker, og det vækker bekymring hos privatlivsforkæmpere.

Det skriver BBC.

Ifølge supermarkedskæden er antallet af overfald og vold mod ansatte i butikkerne steget med 80 procent i 2020, og ansigtsgenkendelsesteknologien skal derfor forsøge at bremse den udvikling.

I de 18 butikker er der blevet installeret en ansigtsgenkendelsesløsning fra iværksættervirksomheden Facewatch, som skal advare de ansatte, hvis der kommer kunder ind i butikken, som har en historik med »tyveri eller antisocial adfærd«.

Co-op meddeler overfor BBC, at afprøvningen af teknologien har været en succes i butikkerne, men der er ikke planer om at udvide løsningen til flere af supermarkedskædens over 200 butikker.

Det er dog ikke alle steder, at begejstringen for den nye sikkerhedsløsning er lige stor. Organisationen Privacy International har sendt en åbent brev til supermarkedskæden, hvori der stilles spørgsmål til lovligheden og konsekvenserne ved ansigtsgenkendelse.

»Det er velkendt, at denne form for overvågning har alvorlige unøjagtigheder og bias, hvilket kan føre til, at uskyldige bliver udpeget og sat i kriminelle databaser,« siger Direktør for borgerrettighedsgruppen Big Brother Watch, Silkie Carlo til BBC.

Ifølge Supermarkedskæden overholder forsøget GDPR og data bliver ikke delt med politiet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Claudia W. Jürgensen

Sådan som jeg har forstået det, handler det om at genkende gengangere. Hvilken fordel har softwaren i forhold til en vagt?

Ifølge BBC notificeres det almindelige personale ved genkendelse af en person, som har været voldelig.

Så dem det gik ud over i første omgang, er dem der skal tage konflikten med den genkendte person.

Der ville jeg som personale foretrække en vagt.

De siger det var en succes, men jeg mangler en forklaring på hvorfor de mener det var en succes.

Hvordan virkede programmet på situationenerne?

Hvordan hjalp det med at løse problemerne?

Lige nu læses det mere som en reklame for mig. En ikke underbygget påstand.

Min mistanke er, at succeskriteriet er at softwaren er billigere end en vagt.

  • 4
  • 1
#5 Yoel Caspersen Blogger

Vigende pande, lille hage, sammenvoksede øjenbryn, kraftige buer over øjnene?

Man ved efterhånden aldrig, hvornår gamle og forkastede ideer bliver genopfundet.

Helt enig, se bare hvordan planøkonomi og Den Stærke Stat™ har vundet popularitet de senere år.

Idéer, der forlængst er testet og fundet ubrugelige, og som burde være efterladt på historiens losseplads, trives desværre i bedste velgående.

  • 1
  • 7
Log ind eller Opret konto for at kommentere