Britiske skoler spilder 4 mia. kr. om året på ligegyldige gadgets

Den britiske folkeskole spilder fire milliarder om året på indkøb af tablets og computere, der ikke gavner indlæring noget, konkluderer ny rapport.

Over fire milliarder kroner. Så mange penge smider den britiske folkeskole hvert år efter tablets og computerudstyr, der på ingen måde er en revolution for indlæringen.

Sådan lyder konklusionen på en ny 1.000-sider lang engelsk rapport fra analysefirmaet Nesta, der har gennemgået skolens brug af eksempelvis tablets og smartboard i klasselokalerne. Det skriver Telegraph.co.uk.

Den massive investering sker i en krisetid, hvor den offentlige engelske sektor i forvejen er underlagt store nedskæringer, så derfor er det tåbeligt, at de britiske folkeskoler smider penge efter diverse gadgets. For man ved ikke, om de virker, lyder en af rapportens konklusioner.

»Faren er, at teknologien i det 21. århundrede bliver anvendt ved hjælp af undervisningsmetoder fra det 20. århundrede. Vægten lægges alt for oftest på skinnende hardware - snarere end, hvordan det er at blive brugt,« siger Geoff Mulgan, en af forskerne bag rapporten, til Telegraph.co.uk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Der er mange danske skoler, som bruger formuer på iPads, smartboards og lignende. Der har tidligere været diskussioner om gavnen af disse, så jeg vil tro, at en lignende undersøgelse herhjemme vil komme til samme konklusion (pånær et nul i beløbet).

  • 0
  • 0
Rene Lauridsen

tja jeg er ikke overrasket, og jeg går ud fra mange andre har haft samme fornemmelse. mine børn ligger efter min mening langt under det niveau vi havde for 30 år siden i 7 kl. de kan ikke stave uden brug af word stavekontrol, og ting som 5x50 kan de ikke regne ud i hovedet. de er hvad jeg vil betegne som normalt begavet, hverken mere eller mindre

mandagens sure opstød herfra :)

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Artiklen omtaler den britiske folkeskole, men hvad er det nu for en størrelse?

Den britiske skole er delt i primary schools, 1.-6. klasse, og secondary schools, 7.-13. klasse, så man har altså en underskole for de 5-11 årige, og en kombineret mellem- og gymnasieskole for de 11-18 årige. De sidste skoleår kaldtes tidligere for Sixth Form, og mange steder har man for denne gruppe etableret Sixth Form Colleges.

Derudover er man tilbøjelig til at dele eleverne i parallelklasser efter evner. I den gamle Fifth Form ville man således have en Lower, Middle og Upper Fifth, gerne med 15 børn i Upper Fifth, for de bedst begavede, og 50 i Lower Fifth, for de dårligst begavede.

Havde Henrik Nordstøm Mogensen i stedet talt om den offentlige skole havde det været ret. UK har traditionelt en stor sektor af privatskoler - men overhales i dag af et land som Danmark.

Vel en naturlig følge af at mellemskolen, 6.-9. klassetrin, i dag er en enhedsskole baseret på idéen om at hvad ikke alle kan lære må ingen lære.

Alt dette kunne være undgået havde HNM i stedet brugt udtrykkene 'underskole', 'primærskolen', 'mellemskole','sekundærskole' og 'gymnasieskole'.

Tertiary education er i øvrigt det der ligger efter 13. klasses 18+ eksamen. Som universitetsuddannelserne.

Jeg skal i øvrigt understrege at jeg ikke er tilhænger af at de dårligt begavede børn går i mega-klasser.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Problemet er vel det samme som i Danmark, man forsøger at betale sig fra en dårlig folkeskole, som man ikke kan finde ud af at få på ret køl, så håber man at et læs elektronik kan klare skærene og så ser det ud som om man gør noget konstruktivt, man kan ikke s´beskyldes for at ignorere problemet, selv om det er det man gør, på en dyr måde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere