Britiske myndigheder med skarpe krav til Facebook-ejer: Meta skal sælge Giphy

Illustration: Magnus Boye
Metas opkøb af gif-databasen Giphy er konkurrenceforvridende, og derfor skal den sælges igen, siger britisk konkurrencetilsyn.

Det britiske sidestykke til konkurrencestyrelsen, Competition and Markets Authority (CMA), konkluderer, at Meta skal sælge gif-databasen Giphy.

Det skriver BBC.

»Efter at have rådført sig med berørte virksomheder og organisationer – og vurderet alternative løsninger fremsat af Facebook – har CMA konkluderet, at dets konkurrenceproblemer kun kan løses ved, at Facebook sælger Giphy i sin helhed til en godkendt køber,« lyder afgørelsen fra CMA.

50 pct. af Giphy's trafik kommer fra Facebook, men Giphy leverer også gifs til konkurrenter som TikTok, Snapchat og Twitter.

Stuart McIntosh, der var formand for den uafhængige undersøgelse af opkøbet, siger til BBC, at uden handling vil opkøbet »tillade Facebook at øge sin allerede betydelige markedsposition på sociale medier ved at kontrollere konkurrenternes adgang til Giphy-gifs.« Han fortsætter:

»Ved at kræve, at Facebook sælger Giphy, beskytter vi millioner af brugere af sociale medier og fremmer konkurrence og innovation inden for digital annoncering.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere