Britiske myndigheder advarer: Microsofts milliarddyre spilindkøb kan skade forbrugerne
De britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), konkluderer efter en undersøgelse af Microsofts mulige opkøb af Activision Blizzard foreløbigt, at gamere kan komme til at opleve højere priser, færre valgmuligheder og mindre innovation, skulle opkøbet blive en realitet.
Det skriver BBC.
Læs også: LockBit tager ansvar for cyberangreb, der lammede internationale postforsendelser
Prisen på Activision Blizzard er anslået til cirka 450 milliarder danske kroner. Både EU og USA er i færd med lignende undersøgelser af opkøbet.
»Vores job er at sikre, at britiske gamere ikke bliver fanget i krydsilden af globale aftaler, der over tid kan skade konkurrencen og resultere i højere priser, færre valgmuligheder eller mindre innovation. Vi har foreløbigt konstateret, at dette kan være tilfældet her,« siger Martin Coleman, der har stået i spidsen for panelet af eksperter, som har foretaget undersøgelsen.
Rima Alaily, der er vicepræsident i Microsoft, siger til BBC, at Microsofts forpligtelse til over en lang årrække, at give »100 procent lige adgang til Call of Duty til Sony, Nintendo, Steam og andre bevarer aftalens fordele for spillere og udviklere og øger konkurrencen på markedet.«
Både Microsoft og Activision Blizzard har i den kommende fase af CMA's undersøgelse nu mulighed for at blive hørt i sagen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.