I går mandag blev det store, britiske parti Labour udsat for, hvad partiet selv kalder for et sofistikeret cyberangreb. Det skriver blandt andet The Guardian.
»We have experienced a sophisticated and large-scale cyber-attack on Labour digital platforms. We took swift action and these attempts failed due to our robust security systems. The integrity of all our platforms was maintained and we are confident that no data breach occurred,« siger en talsperson for Labour i en udtalelse, som flere britiske medier har citeret, herunder The Guardian.
Flere medier, herunder The Register, beretter, at der efter sigende har været tale om et DDoS-angreb. Altså en relativt simpel form for cyberangreb.
Præcis hvilke platforme, der var under angreb, vides ikke, men talspersonen fortæller, at angrebet har sløvet nogle af de kampagne-aktiviteter, der skal sikre det sejren i det britiske parlamentsvalg valget om en måneds tid.
»Our security procedures have slowed down some of our campaign activities, but these were restored this morning and we are back up to full speed. We have reported the matter to the National Cyber Security Centre,« citerer The Register talspersonen for at sige.
Talspersonen fortæller også, at partiets egne sikkerhedsprocedurer afværgede DDoS-angrebet. The Guardian skriver, at der sandsynligvis var tale om, at Labour er kunde hos Cloudflare, der leverer en af verdens mest udbredte sikkerhedsløsninger mod netop DDoS-angreb.
DDoS-angreb koster 40 kroner
Version2 har tidligere beskrevet, hvordan man for helt ned til 40 danske kroner kan købe DDoS-angreb online.
Læs også: Dagligt får op til 100 danskere lammet deres internetforbindelse af personlige chikane-angreb
Derudover er der mange guides til DDoS-hacking på internettet.
Det fremgår ikke umiddelbart af den internationale dækning, hvor stort et DDoS-angreb, Labour har været udsat for.
En unavngiven myndighedsperson oplyser til Reuters, at angrebet ikke er noget særligt:
»It was really very everyday, nothing more than what you would expect to see on a regular basis.«