Britiske børn skal kode fra fem-årsalderen

12. september 2014 kl. 09:09
Med en ny it-politik i skolen, skal børn ikke længere bare lære at bruge, men også at skabe og lave om.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Forudsætningen for at kunne forbedre, nytænke og indrette IT bliver bedre, hvis man forstår, hvordan tingene er bygget op.

Det synes at være rationalet i den nye it-politik for de mindste klasser i det britiske skolesystem. Fokus på at lære office-pakken og at gebærde sig på nettet er nemlig skiftet ud med krav om at børnene lærer at kode allerede i fem-årsalderen. Det skriver The Guardian.

ICT – Information and Communications Technology hedder faget, der ifølge The Guardian har haft både Google og Microsoft med ved bordet, da faget fik sin formålsparagraf og indholdsbeskrivelse.

Det langsigtede politiske mål er nemlig blandt andet at skabe den arbejdskraft inden for it-sektoren, som længe har været efterspurgt i Storbritannien. Den nye fagbeskrivelse skal dog også understøtte helt almindelig logiske processer hos børnene, siger Bill Mitchell, der er direktør for uddannelse hos BCS, et lobbyorganisation for it-virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis du underviser i it og gør det rigtigt, kan du hjælpe børn med at forbedre deres indlæring i regning og læsning.«

Den daværende undervisningminister bag reformen, Michael Gove sagde ifølge The Guardian allerede i januar.

»ICT plejede at fokusere på computerkendskab - at lære eleverne hvordan man bruger tekstbehandling, regneark og hvordan man bruger programmer, der allerede er på vej til at blive overhalet af udviklingen. Ting, der er lige så nyttige som at lære dem at sende en telex eller at flyve i luftskib.«, sagde Michael Gove.

»Det nye pesum [...] lærer dem ikke bare hvordan de bruger en computer, men hvordan den virker og hvordan du får den til at arbejde for dig.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger