Britiske agenter smadrede The Guardians harddiske med Snowden-dokumenter

20. august 2013 kl. 11:5817
To efterretningsagenter ødelagde demonstrativt adskillige af avisen The Guardians harddiske, der angiveligt indeholdt Edward Snowdens lækkede NSA-oplysninger. De har intet forstået om den digitale æra, lyder the Guardians respons.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den hæderkronede engelske avis The Guardian spillede en central rolle i afsløringerne af NSA’s metoder, da Edward Snowden henvendte sig til mediet med sine hemmelighedsstemplede oplysninger om det kontroversielle Prism-program.

Efter de første afsløringer pressede den britiske regering avisens redaktører til enten at aflevere materialet eller destruere harddiskene, de lå på. Efter forgæves forsøg på at forklare regeringsrepræsentanterne, at dokumenterne ikke kun fandtes på de lokale harddiske, valgte efterretningstjenesten, GCHQ, at sende to agenter for fysisk at smadre avisens harddiske, skriver Washington Post.

En gestus, der undrede redaktør på The Guardian Alan Rustbridger. I et indlæg beskriver han de britiske myndigheders drastiske metoder, som en underlig symbolsk handling, der tydeligt illustrerede, at de 'intet forstod om den digitale æra'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ærlig talt behøver vi ikke at arbejde fra London. De fleste af NSA-historierne blev i forvejen skrevet og redigeret i New York,« siger Alan Rustbridger ifølge Washington Post.

I kølvandet på den opsigtsvækkende hændelse har mediet reageret trodsigt.

»Vi vil fortsætte med at lave dybdeborende, omhyggelig rapportering om Snowden-dokumenterne - vi vil bare ikke gøre det i London,« siger Alan Rustbridger ifølge Washington Post.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
26. august 2013 kl. 19:02

Der skal jo bare være ét eneste USB-stick med data, så er aktionen mere end meningsløs.

Det lyder mere og mere underligt!

Mvh Tine

15
21. august 2013 kl. 12:41

Totalt til grin. Smadre Harddiske. Det er absolut lige så godt som når de på dårlige film smadrer tastaturet, og så går hele computersystemet fuldstænding ned, med ild og gnister. Jeg griner stadig...hahahahahaha

13
20. august 2013 kl. 23:54

Står historien her til troende, så kan de britiske sikkerhedsmyndigheders agerende nok synes noget inkompetent (ud fra en logisk eller teknisk betragtning) eller symbolsk og nærmest latterlig, men årsagen er formentlig, at man på Guardian med destruktionen af et eller flere lagermedier formentlig dermed over for myndighederne og under straffeansvar har oplyst, at man nu har slettet, hvad man har på britisk grund. Og viser det sig efterfølgende, at man faktisk besidder noget af det omhandlede materiale, så risikerer man at få en straffesag på halsen.

Blot en mulig forklaring.

9
20. august 2013 kl. 17:09

Hvis indholdet af følgende artikel skal stå til troende er intelligensen hos de britiske efterretningsvæsner ikke voldsomt imponerende, til gengæld er der fri fantasi og paranoia til overflod. I hvert fald underholdende læsning :-)

https://www.bbc.co.uk/blogs/adamcurtis/posts/BUGGER

8
20. august 2013 kl. 16:45

Kunne de de ligevel have smadret kopimaskinerne- og brændt/makuleret samtlige fotokopier. Men er de virkelig så primitive- og endda mod en avis?

Jeg tvivler, og min paranoia vokser, for et det virkelig sådan- eller er det spil for galleriet, der skal dølle os i søvn? Og så igen en avis, det er lidt voldsomt, hvis det foregik på den beskrevne måde.

Mvh Tine- der nok har forlæst mig på romaner af John LeCarré og Frederick Forsythe- De er da underholdende!

6
20. august 2013 kl. 14:51

Hvordan udvalgte de computerne som skulle ødelægges? Spurgte de bare: "Hvor ligger jeres filer?"

Og hvad med USB nøgler? CD'er? Netværksharddiske som ingen har glemt tager backup?

Det er jo latterligt! Det her er kun de steder hvor dataene kunne gemme sig inde i bygningen. Lad os slet ikke tale om alle mulighederne for at gemme det "ude i skyen".

Ærligt talt, det er da enormt idiotisk og det er ikke særligt betryggende at de tumper som har beføjelser til at overvåge os alle, ikke har intelligensen til at regne ud at man ikke kan fjerne information fra internettet (ud over at lukke hele internettet ned, men så ville radio amatører nok begynde at broadcaste deres kopier!).

Jeg giver Per helt ret i at Streisand effekten holder!

5
20. august 2013 kl. 14:23

Fra WP-kommentarerne:I'm surprised they didn't bring in plumbers to remove the intertubes.

The Guardian burde bare at frigive hele dynen for at vise NSA, hvem der bestemmer. Tænk at prøve at smadre deres harddiske -- så ved man, at NSA og MI5/6 praktisk talt ingen taktik har. Hvis man er nøgen, og nogen har ens tøj, så opfører man sig pænt og slipper fra situationen uden den store ydmygelse. NSA ved tilsyneladende intet om teknologi, strategi eller powerpoint præsentationer. Med andre ord bliver vi overvåget af idioter. Betryggende.

Ja, NSA: Bliv endelig ved med at intimidere jeres egen befolkning, dræbe civile med dronefly, smadre dagblades harddiske, anholde journalisters kærester og lave industrispionage.... det skal nok stoppe terrorismen.. suk.. eller motivere den, så I kan beholde jeres eksistensgrundlag.

@Per Gøtterup Har du overvejet, at ordet "terrorisme" ofte benyttes i stedet for f.eks. "politisk modstander"? Prøv at skifte det ud og se, hvor meningsforstyrrende det er. Det eneste, der forekommer mig klokkeklart, er, at ROJ i snart 10 år har talt kurdernes sag i en svær situation. Det ville være retfærdigt og konstruktivt at rette op på TV-stationen ift. hvad der kan tolkes som opfordringer til terror; men PKK er altså ikke bare en terrororganisation, den findes faktisk og har gjort det gennem laaang tid, og for hvert terroristisk overgreb fra PKK, findes der lignende statsterrorisme udøvet mod kurderne i både Tyrkiet og Irak. Der er ingen tvivl om, at kurderne er et folk med et ønske om selvstændighed og frihed fra repression i de egne, de befinder sig i. Lukningen af ROJ er mere et overgreb på kurderne og kommer ikke til at fjerne en pind terror, snarere er det en bombe under den nuværende fredsproces. Der har været fredsaftale mellem PKK og Tyrkiet siden marts 2013, og PKK er udvandret til det nordlige Irak, altimens der tales om at oprette en uafhængig kurdisk stat. Så når du skriver "længere er den ikke", så forekommer det mig, at du måske skulle granske nuancerne lidt mere.

10
20. august 2013 kl. 19:20

The Guardian burde bare at frigive hele dynen for at vise NSA, hvem der bestemmer.

Det ville bare være dumt. Meningen med at være whistle blower er at afdækker og informerer om hvad der anses som kritisable eller direkte ulovlige. Og det er det Snowden gør, han har udvalgt x antal dokumenter som viser at der er sket massiv overvågning. Og det har jeg stor respekt for.

At være whistle blower er ikke bare at fremvise hemmelige dokumenter til højre og venstre.

11
20. august 2013 kl. 19:44

@Jens Larsen, jeg er meget enig -- det er netop det, som The Guardian/Greenwald gjorde. Det er derimod tåbeligt og uanstændigt, når NSA ikke erkender, at de er blevet udsat for en blid og velovervejet lækage. Selvom de er uenige i lækagens berettigelse, kunne de måske betragte de forholdsvist få dokumenter, der er blevet fremlagt for offentligheden og opføre sig pænt og taknemmeligt.

4
20. august 2013 kl. 13:38

Det kan lyde som om agenterne mødte op med baseballkøller og smadrede harddiske. I praksis var de blot tilstede, mens The Guardians personale destruerede computerne:

https://www.theguardian.com/commentisfree/2013/aug/19/david-miranda-schedule7-danger-reporters

Men under alle omstændigheder en sær symbolsk handling, som minder mere om mikrofilm i gamle koldkrigsfortællinger end noget der passer i den digitale tidsalder.

3
20. august 2013 kl. 13:25

Britiske efterretningsagenter smadrer dagblads harddiske.

Det helt centrale spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor britiske efterretningsagenter er begyndt at arbejde på vegne af den Amerikanske efterretningstjeneste, og det i en sag som i sig selv afslører at også netop den Britiske efterretningstjeneste er blevet udsat for spionage fra Amerikansk efterretningstjeneste.

At de desuden udviser en katastrofal mangel på IT-kundskaber er så en helt anden sag. Det er dybt pinligt at de ikke forstår begreber som "the cloud", online backup og naturligvis "Stressand-effekten" som netop går på, at jo mere man vil forsøge at fjerne noget fra nettet, jo mere vil flere og flere sikre at det netop bliver spredt mest muligt og dermed bliver helt umuligt at fjerne. Mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Streisandeffekten

1
20. august 2013 kl. 12:31

Britiske efterretningsagenter smadrer dagblads harddiske. I Danmark lukker domstolene kurdisk TV kanal som betaling for at en tidligere statsminister kunne blive NATO generalsekretær. Man kan vist sige at ytringsfriheden er under pres i disse år.

14
21. august 2013 kl. 09:07

Under alle omstændigheder er det en indskrænkning af ytringsfriheden: Hvem kan objektivt afgøre om nogen er terrorist eller frihedskæmper?