Britisk studerende dømt efter at have 3D-printet pistol

Illustration: Vvzvlad / commons.wikimedia.org
Dommen er den første af sin slags, da den 3D-printede pistol vurderes værende i stand til at affyre ammunition på samme fod som almene håndvåben.

En 26-årig mand fra London er dømt ved retten, efter at have 3D-printet en pistol, der både indeholder en affyringsmekanisme og er i stand til at holde ammunition.

Det skriver Theguardian.com

Den 26-årige mand erklærede, at han var uvidende om pistolens evne til at fungere på samme plan som regulære håndvåben. Han skulle efter eget udsagn benytte pistolen til et filmprojekt på sit universitet, men myndighederne fandt senere ud af via mandens browserhistorik, at han grundigt havde undersøgt mulighederne for at installere en dertilhørende affyringsmekanisme som supplement til pistolens basis.

Politiet i London er bekymret for, at funktionsdygtige 3D-printede pistoler bliver for nemme at få fat i under politiets radar, da det i sig selv er ganske simpelt at finde planer på internettet over diverse pistoler til 3D-print. Dette gør sig også gældende, til trods for at planerne til alle de nødvendige dele til at sammensætte en funktionsdygtig pistol ikke er til at få fat i ved en simpel søgning og dertilhørende download.

Politiet fik adgang til den 26-årige mands ejendom efter, man havde fået en arrestordre i relation til eftersøgning af rusmidler. Det var i denne eftersøgning, at man tilfældigvis opdagede den 3D-printede pistol i mandens ejendom.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

For mange år siden møder Politiet op hos en forhandler af plastic kort læsere og skrivere. Politiet havde vist ikke fattet hvor simpelt det fungerer - som på en gammel tape maskine, og det samme på vores Sundhedskort. Politiet var nærmest i færd med at beslaglægge hele lageret (uden lovhjemmel selvfølgelig). Men efter en lang forklaring om forholdet endte de dog med at gå uden. Dog insisterede De på at der nu skulle holdes ekstra kontrol med hvem køberne af skriverne måtte være. Så i tilfælde at mistanke af misbrug kunne man hurtigere identificere potentielle misbrugere i eftersøgningsøjemed.

Log ind eller Opret konto for at kommentere