Britisk spionchef: Overvågning af aktiviteter på Facebook og Google er lovlig

Der foregår ikke noget ulovligt, når den britiske efterretningstjeneste overvåger borgernes aktiviteter på Facebook og Google, lyder det fra britisk spionchef.

Den britiske regerings efterretningstjeneste kan uden at bryde loven opsamle borgernes internetaktiviteter, når borgerne benytter sider som Facebook og Google. Og efterretningstjenester kan gøre det uden dommerkendelser. Det mener den britiske spionchef for den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, Charles Farr, som har skrevet en 48 sider lang udtalelse. Det skriver BBC News

Argumentet for, at overvågningen er lovlig er, at efterretningstjenesten, er, at internetportalerne ligger i USA, hvilket betyder kommunikationen med dem bliver betragtet som ekstern kommunikation. Det betyder, at de kan opsnappes uden en clearing fra domstolene.

Når nogen søger på Google eller poster noget på Facebook sender de - ifølge spionchefen - informationer til USA, og på den måde udgør aktiviteterne en ekstern kommunikation, som kan opsamles bredt uden at det er underskrevet af en minister.

Første officielle udtalelse

Spionchefens udtalelser kommer som følge af en længerevarende juridisk kamp om, hvorvidt overvågning af borgerne er legal, mellem den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, på den ene side og gruppen Privacy International på den anden.

Det er første gang at det officielle Storbritannien har kommenteret på, hvordan lovgivningen giver ret til at indsamle massive mængder af kommunikation, som det blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden.

Den tidligere NSA-medarbejder afslørede i omfattende detaljer, hvordan internet og telefoner bliver aflyttet.

Menneskerettighedsgrupper raser

Charles Farr har i forbindelse med twisten skrevet et statement på 48 sider, hvor han argumenterer for, hvorfor han mener, at overvågningen er lovlig, men hverken BBCs ekspert på området eller menneskerettighedsgrupperne er imponerede over hans udtalelser.

»Britiske efterretningstjenester har altid sagt, at de følger loven. Men deres store problem har altid været, at deres opfattelse af loven har været utroligt svær at forstå«, skriver Gordon Corera, der er BBCs sikkerhedskorrespondent i en analyse.

»Sikkerhedstjenesterne mener, at de har ret til at læse og analysere al vores kommunikation over Facebook, Google og andre USA-baserede platforme. Hvis der var nogen resterende tvivl om, at vores snage-love skal have en radikal overhaling, så kan der ikke være det længere«, siger James Welch fra menneskerettighedsgruppen Liberty.

Den juridiske kamp blev startet af Privacy International, Amnesty, the American Civil Liberties Union og seks andre organisationer, som en direkte respons på Snowdens afsløringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Schmidt-Petersen

Jeg er ret sikker på, at kryptering er omsonst i det her tilfælde. De har adskillige supercomputere til rådighed så det er ikke andet end et spørgsmål om tid (og formentligt ret kort tid) før end at nøglen er brudt. Så kan man selvfølgeligt skifte nøglen, men jeg kunne forestille mig, at de skift skulle foretages temmeligt ofte.

  • 0
  • 0
#3 Morten Jensen

Mon ikke der bruges samme snævre fortolkning til at opnå tilsvarende bevægelsesfrihed herjemme ?

Det er lidt sørgeligt at det er fra udlandet man skal få indsigten i masseovervågningen herhjemme. Hvorfor har vi ingen rigtig offentlig debat om det her, men kun halve sandheder/løgne og udenomssnak fra magthaverne ?

Er Information virkelig den eneste avis der aktivt forsøger at komme til bunds i noget af det her ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere