En ny plakat fra den britiske kommune Walsall opfordrer forældre til at henvende sig til kommunen, hvis deres børn enten bruger Tor, installerer Kali Linux, anskaffer sig en WiFi Pineapple eller bruger Metasploid eller slet og ret bruger gaming-chatprogrammet Discord.
Det skriver The Register.
På plakaten er et symbol fra den britiske nationale sikkerhedsmyndighed, National Crime Agency (NCA).

»Hvis du ser nogle af disse på deres computer, eller du tror, dit barn hacker, så giv os besked, så vi kan tage kontakt til dem og lede dem i en positiv retning,« fremgår det af plakaten.
Flere Twitter-brugere kritiserer plakaten i grove vendinger for at skræmme børn væk fra teknologi.
NCA har efterfølgende meldt ud, at man på trods af symbolet på plakaten ikke har haft noget med den at gøre, men at man bakker op om, at børn skal vejledes, når de bruger ovennævnte teknologier, skriver The Register.
Dear @NCA_UK, as a STEM Ambassador, @CoderDojo volunteer, @CodeClub teacher and developer by trade, I ask you to please withdraw this misinformation - which is as wrong as it is inappropriate. Thank you.— DJ Adams ?? (@qmacro) February 13, 2020