Britisk sikkerhedslov vil udelukke Huawei og kræve bedre sikkerhed hos teleselskaber

Illustration: studio4a / Bigstockphoto.com
Tirsdag blev en ny sikkerhedslov præsenteret i Storbritannien. Den indeholder blandt andet bødetrusler til de britiske teleselskaber, der ikke formår at hæve deres sikkerhedsniveau.

Storbritannien har præsenteret en ny sikkerhedslov ved navn The Telecommunications Security Bill, der skal udelukke kinesiske Huawei fra den kommende 5G-udrulning.

Det skriver BBC.

Den nye sikkerhedslov blev præsenteret tirsdag, og den byder også på bødetrusler til de virksomheder, der ikke formår at højne deres sikkerhedsniveau. Eksempler på disse bøder kan være 10 procent af omsætningen eller mere end 100.000 britiske pund om dagen.

Derudover vil loven give myndighederne mulighed for at instruere teleselskaberne i, hvordan de skal bruge såkaldte »højrisiko«-leverandører.

I mere end et år har et 5G-forbud af Huawei været på dagsordenen i Storbritiannien, og næste skridt i processen er, at det britiske parlament skal tage stilling til forslaget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere