Britisk regering skal dataprofilere briter frem mod Brexit

Illustration: tanaonte/Bigstock
Den britiske premierminister, Boris Johnson, har i en hemmelig ordre bedt sit statsministerium om systematisk at indsamle data om besøgende på regeringens site gov.uk.

Britiske ministerier skal nu indsamle og dele målrettet og personaliseret data, de indsamler om borgere, der besøger den offentlige portal gov.uk eller andre regeringssites.

Det har den britiske premierminister, Boris Johnson, i al hemmelighed bedt om bliver en »topprioritet«, viser interne dokumenter, som er blevet lækket til Buzzfeed News, der har historien.

Informationen er angiveligt nødvendig for forberedelserne til Brexit; dagen, hvor Storbritannien skal forlade EU, som indtil videre stadig er sat til 31. oktober i år, lyder argumentet. Men det stiller flere kritikere sig uforstående overfor.

»Borgere har ret til at vide, hvordan deres data bliver brugt. Regeringen bør have de her debatter og diskussioner om brugen af data i offentligheden med offentligheden i stedet for at sende hemmelige beskeder til regeringsudvalg,« siger for eksempel Gavin Freeguard, som er chef for gennemsigtighed og data i tænketanken Institute for Government, hvis formål er at gøre den britiske regering mere effektiv.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere