Britisk forsvarsminister blander sig i Huawei-anklager: »Jeg er alvorligt bekymret«

Illustration: vectorfusionart/Bigstock
Storbritanniens forsvarsminister Gavin Williamson udtaler sig for første gang om den kinesiske telegigant Huawei og deres rolle i det britiske 5G-net.

Tidligere på måneden italesatte chefen for den britiske efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, sin skepsis over for kinesiske Huawei, der igennem et længere stykke tid har været anklaget for tætte bånd til den kinesiske stat og spionage.

Nu stemmer den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, i. Ifølge den britiske avis The Times, giver han udtryk for sine alvorlige bekymringer, og han er tilsyneladende den første britiske minister, der udtaler sig offentligt om Huawei. Det skriver CNBC.

Læs også: FE: Nu er Huawei også på de danske sikkerhedsmyndigheders radar

»Jeg er alvorligt og meget dybt bekymret over, at Huawei skal levere 5G-netværket i Storbritannien. Det er noget, vi bliver nødt til at kigge meget tæt på,« udtaler han ifølge CNBC.

I en mail til CNBC skriver en talsperson for Huawei:

»Cybersikkerhed er Huaweis førsteprioritet, og det er et område, vi investerer voldsomt i. Vi er helt enige i behovet for at sikre sikkerheden og integriteten i nationale netværk. Som et ansvarligt selskab og en væsentlig investor i Storbritannien, byder vi dialog med den britiske regering og resten af industrien velkommen, så længe det er baseret på fakta og påviselig dokumentation.«

Læs også: USA beder allierede droppe Huawei-udstyr

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Pedersen

Som almindelig forbruger er der forskel på om alle ens data går til NSA eller Kinas efterretnings tjenste?

Stort set alle vores telefon samtaler har de sidste mange år blevet aflyttet af NSA (ECHELON).

Og jeg kan huske at FET fortalte at, jo da aflytning i Danmak er da forbudt ... men efter DIX'en er det jo ikke længere Danmark, og Sverige har jo, nogle år, ganske åbent aflyttet al internet trafik der gik igennem landet.

Så dette problem med Huawei er sikkert mere at Amerikanske firmaer som Cisco og ligende nu har mistet så store markedsandele at de presser den Amerikanske regering til at gøre noget - og det er jo nemmere at beskylde nogen for spionage (så skal man jo ikke kunne bevise noget), end at konkurere med dem.

BND i Tyskland mener vist stadigvæk at dette er en storm i et glad vand.

  • 10
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere