Britisk efterretningstjeneste: Hackere prøver at stjæle vores corona-forskning

Illustration: Solar22 / BigStock
Ifølge sikkerhedseksperter fra det nationale center for cybersikkerhed i Storbritannien, har flere stater forsøgt at hacke universiteter, der bedriver forskning i Covid-19.

Fjendtlige stater prøver at hacke britiske universiteter og videnskabelige laboratorier i forsøg på at stjæle forskning, der kan føre til en vaccine mod Covid-19. Det skriver The Guardian.

Meldingen kommer fra sikkerhedseksperter fra The National Cyber Security Center (NCSC), der også udtaler, at antallet af angreb er steget og kalder det samtidig ’forkasteligt’.

Læs også: Spioner leder efter data fra vaccineudvikling

Flere universiteter med mulighed for at udvikle både antistoftests og forsøg med vacciner er efter sigende i gang med forskning rundt omkring i Storbritannien, blandet andet er Oxford Universitet lige nu i gang med et samarbejde med virksomheden AstraZeneca i et forsøg på at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Ingen vellykkede angreb

Selvom der har været et stigende antal forsøg på at skaffe sig adgang til universiteternes systemer, skulle det indtil nu ikke være sket.

Læs også: Kan Danmark håndtere en cyberkrise samtidig med coronakrisen?

Oxford Universitet arbejder ifølge en talsperson tæt sammen med NCSC for ’at sikre vores Covid-19-research har den bedst mulige cyberbeskyttelse og –sikkerhed’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere