Britisk efterretningstjeneste sniffer 2.000 gigabit i sekundet

Den britiske efterretningstjeneste GCHQ lytter med på telefonopkald og internettrafik i flere end 200 internationale fiberkabler - uden nogen form for dommerkendelse.

Den tidligere NSA-systemadministrator Edward Snowden er slet ikke færdig med at afdække tophemmelige efterretningsteknologier. Nye dokumenter, han har lækket til den britiske avis The Guardian, viser således, at ikke bare den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, men også det britiske modstykke GCHQ overvåger og indsamler ufattelige mængder information, stort set uden juridisk regulering.

Gennem årene er overvågningsudstyr blevet installeret på over 200 af verdens internet-motorveje, nemlig de fiberkabler, som bærer internettrafik mellem verdens lande og kontinenter. Hvert af dem flytter trafik med typisk 10 gigabit pr. sekund, så hvert døgn har GCHQ i teorien fri adgang til 21 petabytes af verdens kommunikation. Det skriver The Guardian.

GCHQ har gennem årene sikret sig mulighed for at lytte med uhindret på disse kommunikationslinjer, og på grund af Storbritanniens geografiske placering og tætte forhold til USA, går en stor del af trafikken over Atlanten gennem kabler på britisk jord. I de interne dokumenter, der er lækket, praler briterne således af at have adgang til mere internettrafik end selv NSA.

Overvågningen sker ved at indsamle de enorme mængder data med blandt andet telefonsamtaler og e-mails, og så gemme dem i op til 30 dage. Det giver tid til at analysere dataene og pille det ud, der kan være interessant for de 550 agenter fra USA og Storbritannien, som er direkte tilknyttet operationen.

En stor del af filtreringen sker automatisk. Først bliver trafik, som normalt er uinteressant, skåret væk, for eksempel alle peer-to-peer-downloads. Det alene fjerner 30 procent af de mange data. Dernæst bliver data filtreret på forskellige måder, blandt andet ved at bestemte ord i de optagne telefonsamtaler eller e-mails udløser interesse og sender en samtale eller brevveksling videre til analyse. GCHQ har en liste på 40.000 ’trigger-ord’, og amerikanerne har tilføjet 31.000 andre ord.

De to spiontjenester kan samlet kaste sig over 600 millioner ’telefon-events’ om dagen, uden at bekymre sig om andre juridiske forhindringer, end at kommunikation internt i Storbritannien ikke må indgå.

850.000 ansatte i NSA og underleverandører med høj nok sikkerhedsgodkendelse kan tilgå oplysningerne. Og det er op til dem selv, hvornår dataene er relevante at kigge nærmere på.

De britiske regler på området er 13 år gamle og tager slet ikke højde for, at internettet på den tid har udviklet sig eksplosivt. Det giver færre juridiske bindinger end i USA. Ifølge The Guardian er overvågningen muligvis også ulovlig i forhold til reglerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Michael Nielsen

Og de vil havde at almindelige borgere skal spare på energi, den mængde strøm de bruger på at behandle alle disse data, må være i nærheden af at kunne driver det meste af det Danske private strøm forbrug.

Altså skal vi som borger tvinges til at spare på strøm, og de forslår et maks på hvor meget strøm din computer må bruger.

Men at bruge mange Mw på tvivlsomme totalitære overvågning af (den stort set) uskyldige befolkningen er bare helt ok ???

  • 2
  • 2
#5 Mogens Ritsholm

Egentlig er den store skandale ikke, at man overvåger i så stort et omfang. Det har været kendt i flere tiår, og det startede, da man begyndte at bruge kommunikationssatellitter.

De var så nemme at aflytte.

Da så man i stedet begyndte at bruge fiber fulgte aflytterne med over via sælsomme fortolkninger af lovgivningen og en magelfuld politisk bevidsthed om udviklingen.

Og i takt med trafikvæksten blev det større og større med flere og flere ansatte og større og større computerparker.

Selv vore svenske venner er hoppet med på vognen. De havde fra mellemkrigstiden en aflytning af radiosignaler i FRA (Forsvarets radioanstalt). Det var ikke for at aflytte kommunikation. Men en mobiliserende militær enhed har nødvendigvis en masse radiotrafik internt til den store logistiske opgave, som en mobil enhed afføder. Så ved at lytte til aktiviteten fra fly eller jordstationer kan man få et varsel om militære operationer under opsejling.

Men den kolde krig er slut. Og det er konventionel krigsførelse også. Men FRA er større end nogensinde. For man sagde til politikerne, at man måtte lytte til alle kabler ud af Sverige. For nu bruger man jo ikke satellit og radiokæder mere. Og så må FRA også ned i kaberne for "at fortsætte deres samfundsnyttige virksomhed". Man glemte at fortælle, at det egentlig var en helt anden og ny opgave, som FRA foreslog.

I forløbet var der en poltiker der spurgte, om det nu også var nødvendigt at lytte til trafik, der bare går gennem Sverige f.eks. fra resten af verden til Rusland.

Svaret var, at man derved kunne få oplysninger om andre lande og efterfølgende bytte sig til vitale oplysninger for Sverige.

Nej, skandalen er ikke, at det har fået et så absurd omfang uden at nytteværdien er synlig og uden egentlig politisk indsigt.

Skandalen er, at det bygger på det grundsyn, at demokratiets helt centrale beskyttelse af borgerne kun gælder egne borger i eget land.

Synet er åbenbart, at alle uden for landet er potentielle fjender, der derfor heller ikke kan nyde demokratiets beskyttelse. Og hvis en af ens egne borgere kommunikerer med de fremmede eller bruger tjenester ude i det fremmede er de selv ude om det. Så har de mistet deres demokratiske rettigheder. For de har jo fraterniseret med det fremmede.

Nej, skandalen er det menneskesyn, der har fået lov at udfolde sig på trods af stadig mere åbenhed internationalt.

Alt imens vi afvikler toldgrænser og i stigende omfang betragter hele verden som vor hjemmebane i en tiltagende internationalisering, er der åbenbart nogen, som har fastholdt et middelalderligt syn på "de fremmede" som farlige og rettighedsløse.

Det er ikke et moderne demokrati værdigt.

.

kanbes

  • 14
  • 0
#6 David Nielsen

dvs. hvis man er lys-sky så skal man blot maskere sin trafik som p2p traffik...

og word-dictionaries til at opsnappe "interessante ting"? - der fx. bruge nogle af de algoritmer spammere bruger for at maskere spam mails? eller måske bare en simpel scambler?

100% af den overvågning må da fejle...? eller er "terrorister" virkelig så dumme?

  • 4
  • 0
#9 Jesper Lund

Jeg tænkte faktisk det samme ... det er da meget rart at vide, at man så relativt let kan komme udenom deres aflytning, hvis man har ondt i sinde.

Flere god råd her http://www.bloomberg.com/news/2013-06-23/u-s-surveillance-is-not-aimed-a...

Men lad være med at bruge Skype http://www.google.com/patents/US20110153809

removing the one or more parameters from the data to cause the communication session to be established over a path that includes a recording agent that is capable of silently copying the communication between the at least two entities; and

  • 2
  • 0
#10 Andreas Larsen

550 agenter...

Det er vidst på tide at nogen starter et kædebrev hvor man skal brainstorme over den liste på 10 ord man modtager og så sende den videre til 10 nye venner.

Eventuelt vedhæftet et lille afsnit hvor man kan meddele NSA, GCHQ eller andre der evt lytter med hvad man mener om dem!

Det skulle give dem noget at arbejde med

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere