Britisk datatilsyn stiller spørgsmål til brexit-dataprofilering

Illustration: MI grafik
Den britiske GDPR-myndighed har taget kontakt til Boris Johnsons regering omkring indsamlingen af persondata på gov.uk. Vagthunden vil have svar på, hvordan projektet vil sikre, at databeskyttelsesforordningen bliver overholdt.

Det britiske datatilsyn vil undersøge lovligheden af den dataprofilering, som premierminister Boris Johnson i al hemmelighed har bedt om at få foretaget på britiske borgere op til Brexit.

Det skriver BBC.

Boris Johnson-regeringens projekt om dataprofilering af britiske borgere blev offentligt kendt tidligere på måneden, efter at mediet Buzzfeed var kommet i besiddelse af interne dokumenter, der indeholder oplysninger om profileringsprojektet.

Projektet går ud på, at britiske ministerier nu skal indsamle og dele målrettet og personaliseret data, som de indsamler om borgere, der besøger den offentlige portal gov.uk eller andre regeringshjemmesider.

Læs også: Britisk regering skal dataprofilere briter frem mod Brexit

Argumenterne for projektet er, at dataindsamlingen er nødvendig for forberedelserne til Brexit, hvor Storbritannien skal forlade EU. Den seneste deadline for Brexit er indtil videre sat til 31. oktober i år.

Fra flere sider har projektet mødt modstand, og nu går det britiske datatilsyn, ved navn Information Commissioner's Office (ICO), ind i sagen.

På Twitter oplyser ICO, at GDPR-vagthunden har kontaktet den britiske regering med en række spørgsmål om dataprofileringen.

»Vi har taget kontakt til regeringen omkring indsamlingen af persondata på gov.uk for at komme til bunds i, hvordan projektet vil sikre, at databeskyttelses-forordningen bliver overholdt, og vi vil undersøge om yderligere handlinger er nødvendige,« skriver myndigheden i et tweet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Projektet går ud på, at britiske ministerier nu skal indsamle og dele målrettet og personaliseret data, som de indsamler om borgere, der besøger den offentlige portal gov.uk eller andre regeringshjemmesider."'

Lyder det ikke lidt som det, vi gør herhjemme ift. modtagere af overførselsindkomster o.l.?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere