Briterne vil fjerne cookie-pop ups: Brugere skal kunne fravælge cookies i browser-opsætningen
Den britiske regering vil komme de obligatoriske pop op-menuer med anmodning om cookie-samtykke til livs ved istedet at indføre et *framework*, hvor brugerne skal kunne fravælge cookies fremfor at skulle give samtykke.
Det skriver Computerworld.
Læs også: De største danske hjemmesider sylter cookie-regler
Brugerne skal kunne opsætte individuelle regler i deres browser, der så skal gælde alle hjemmesider, og dermed fravælge cookies. Det sker som et led i Storbritanniens nye data-reform, der ifølge Computerworld har til formål at rydde op i de nuværende samtykkeregler, som i høj grad bygger på EU-lovgivning.
Læs også: EU udvider samarbejde med sociale medier om at bekæmpe desinformation
Det forventes, at den britiske regering fremsætter sit lovforslag om data-reformen inden for de kommende måneder. Læs oplægget til reformen her: Data: A new direction.
