Briter dropper Google/Apple-samarbejde i corona-app: Virker stadig på iPhone

28. april 2020 kl. 12:485
Briter dropper Google/Apple-samarbejde i corona-app: Virker stadig på iPhone
Illustration: petovarga / Bigstock.
Det britiske NHS vil ikke basere sin smittesporings-app på framework fra Google og Apple. I stedet har man besluttet at implementere en centraliseret løsning.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det britiske sundhedsvæsen, NHS, dropper Google og Apples framework til en smittesporings-app og vil i stedet bruge en mere centraliseret løsning.

Det skriver BBC.

Samarbejdet mellem de to tech-giganter har på privacy-fronten høstet ros for en meget decentral tilgang, men ifølge epidemiologen Christophe Fraser, der rådgiver NHS, er der flere fordele ved den centraliserede model.

»En af fordelene er, at det er nemmere at revidere systemet og tilpasse det hurtigere i takt med, at man akkumulerer videnskabelig evidens,« siger han til BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hovedformålet er at levere notifikationer til personer, der har den største risiko for at være blevet smittet - ikke til personer, hvor risikoen er meget lavere. Det er sandsynligvis nemmere at gøre med et centraliseret system.«

Et af problemerne med at gå uden om Apple og Googles framework er, at en sikkerhedsfunktion i iPhone kapper bluetooth-forbindelsen, der ligger til grund for kontaktsporingen, når telefonen går i dvale. En problemstilling, som man også er stødt på i Danmark.

Det mener NHS dog at have en løsning på. Den går ifølge BBC ud på, at appen bliver vækket til live i baggrunden, når en telefon registrerer, at en anden telefon i nærheden kører den samme software.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
29. april 2020 kl. 20:06

det går godt med mig og links idag. Denne gang skulle det virke

4
29. april 2020 kl. 19:32

jeg ved ikke lige hvad der er sket med mit link ovenfor

3
29. april 2020 kl. 16:18

På denne tyske hjemmeside forklarer videoen hvordan Corona-apps virker og teksten forklarer forskellen imellem PEPP-PT og DP-3T som er de to tilgange til problemet.

2
29. april 2020 kl. 11:56

På moderne telefoner er det ikke så slemt. Men man kan da undre sig over hvorfor Apple skal have lov til at have monopol på visse løsninger. Hvis ikke de havde konkurrenten Android havde det været direkte til en sag om monopolmisbrug.

1
28. april 2020 kl. 14:14

Ved konstant kørende Bluetooth, vil det ikke give kortere batteri tid?