Bred enighed: Nu kommer de digitale valg

Oppositionen vil have digitale kommunalvalg allerede i 2013, mens regeringen vil starte blidere med pilotforsøg. Ingen partier ønsker dog stemmeafgivning over internettet.

Stemmesedlen af papir går snart på pension. Inde i stemmeboksen står touchscreens klar til at overtage jobbet med at registrere vælgernes krydser.

Spørgsmålet er nemlig ikke længere om, men hvornår Danmark går over til digitale valghandlinger. Oppositionen er så opstemt over gode erfaringer fra et digitalt ungevalg i Århus sidste år, at den gerne ser kommunalvalget 2013 som digitalt valg, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil gå mere forsigtigt til værks.

**LÆS OGSÅ **Socialdemokrater vil have digitale valg

Det fremgår af kommunaludvalgets beretning over Rasmus Prehns (S) beslutningsforslag om digitale valg. Ingen plæderer for fjernafstemning hjemme ved computeren.

Flertallets fire partier er ikke afvisende over for elektronisk stemmeafgivning på stemmestederne, men det kræver forudgående pilotforsøg og tiltro til sikkerheden. I forsøgsperioden skal der fortsat tælles stemmesedler på den nuværende facon som en kontrolforanstaltning.

LÆS OGSÅ Århus-borgmester kræver digitale valg: Papir og blyant er oldnordisk

Mindretallet tilbyder at lade vælgeren få en papirkvittering for sin afkrydsning, som kan lægges i stemmeboksen.

Et digitalt fremmødevalg kan fremme en mere sikker og brugervenlig valghandling og et hurtigere valgresultat. En digital valghandling åbner mulighed for brug af kandidatfotos, partilogo og højtlæsning af stemmesedlen, anfører de tre partier og lover, at den klassiske stemmeseddel bevares, indtil alle er trygge ved den ny afstemningsform.

**LÆS OGSÅ **KL vil have digitale valgurner om fire år

Alle partierne afventer dog, at Teknologirådet afsluttet et projekt med digitale valg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Niels Elgaard Larsen

==

og lover, at den klassiske stemmeseddel bevares, indtil alle er trygge ved den ny afstemningsform

Så har de jo ikke forstået problemet. Jeg er jo ikke så eget utryg ved selv at stemme elektronisk, det er jo trods alt kun en enkelt stemme. Men jeg vil være utryg ved at millioner af andre stemmer elektronisk uden at deres stemmer kan kontrolleres. Jeg skal jo leve med resultatet af hele valget, ikke bare min egen stemme.

Men det er naturligvis bare udtryk for den almindelige nedladende holdning til borgerne.

  • 0
  • 0
#4 Anonym

Denne valgdiskussion kan gentages i det uendelige uden de lytter. Konkusionen må være at embedsvældet er hamrende ligeglad.

Istedet for at spilde en masse ressourcer på politisk personfnidder skulle man hellere tracke de kilder i den offentlige administration som bliver ved med at misinformere det politiske system.

Der sidder nogle embedsfolk som groft misforvalter deres funktionsmandat og ansvar overfor det politiske system. (Sikkert med en leverandør bag ved, men det synes klart at være DJØF-motiverne som er styrende for valget).

Når man har fået en forklaring herpå kan vi arbejde med hvordan vi sikrer en kvalificering af beslutningsgrundlaget med fokus på alternativvurderinger og navnlig en seriøs business case som ikke kun laver cherrypicking (puster de gode argumenter op og ignorere alle de problemer som følger).

Her har vi også hovedårsagen til hvorfor de fleste offentlige it-projekter fejler. Sir Humphrey laver politiken med udgangspunkt i hans egeninteresse, mens de folkevalgte får rampelyset men også skal tage ansvaret for Sir Humphreys mange skandaler.

Det skræmmende er at vi åbenlyst har at gøre med et system som hverken lytter eller lærer af egne fejl. Vi kender princippet fra ludomanerne - when in trouble, then double. Fejlen er per definition ikke min og vi indrømmer intet.

Man kan bare låne nogle flere penge, sænke velfærden eller øge skatterne - det er "lighed" og derfor "retfærdigt" siger spinretoriken.

Lad os få skyggekabinettets Sir Humphrey ud i lyset og synliggjort hvordan en sådan sag igen og igen kan sættes på dagsordenen på trods af at den åbenlyst ikke har gang på jord.

Er der ikke en journalist med integritet som kan grave lidt i sagen?

  • 0
  • 0
#5 Simon Mikkelsen

Der er næppe noget at spare: Vi holder valg med mange års mellemrum og udstyret er bestemt ikke i den billige ende. Hvis vi skal have computere, vil de næppe kunne bruges til mere end 2-3 valg, før de er forældede. Det kan aldrig blive billigere end vores nuværende system.

Udgifterne til udvikling bliver sandsynligvis meget høje og vil aldrig kunne betale sig.

Bliver sikkerheden og troværdigheden bedre? Vi har meget høj tiltro til systemet i dag, mens der ikke har været andet end stor mistro og tvivl til udenlandske systemer. De største skandaler herhjemme, er enkeltstående tilfælde hvor procedurer ikke er fulgt til punkt og prikke.

Hurtigere resultater? Det plejer at være klar inden midnat, så nogle timer fra eller til gør ikke meget - modsat fx USA har vi et meget enkelt valgsystem.

Brugervenligheden er fin ved systemet i dag. Det er enkelt og folk har brugt systemet hele livet. Der er solide procedurer, som sikrer at svagtseende og handicappede kan stemme.

Med andre ord, vil et forsøg på at indføre digitale valg blive et gigantisk flop på alle fronter.

PS. Hvis man endelig laver elektronisk afstemning, skal der naturligvis være et papirspor, så der kan gentælles. Ellers kan man frit manipulere med resultatet og så er der ingen tiltro til systemet.

  • 0
  • 0
#6 Poul-Henning Kamp Blogger

Bare sådan apropos:

Date: Fri, 1 Oct 2010 18:50:32 -0400 From: Jeremy Epstein <jeremy.j.epstein(at)gmail.com> Subject: DC Internet voting trial intermediate results

For many years, computer scientists have warned that Internet voting is not a good idea - it's too vulnerable to all sorts of attacks, whether against the voter's workstation, the network infrastructure, or the server - not to mention usability, accessibility, and interoperability issues. The District of Columbia is, against advice from many computer scientists, pursuing a trial of a prototype system for the November election. To their credit, they've made the source code and some design documentation available, along with an open server with "get out of jail free" permissions to hack during a test period.

A brief timeline:

  • Summer 2010: DC announces the pilot, with the open testing period to be in August
  • Sep 20: DC releases a network map and requirements document; test server to be available Sep 24-30 [1]
  • Sep 24: Common Cause and Verified Voting write to Mary Cheh, chair of the DC Council oversight committee on elections, suggesting that Internet voting appears to violate DC law due to lack of voter-verifiable ballot [2]
  • Sep 24: 13 prominent computer scientists and lawyers write to Mary Cheh, pointing out numerous difficulties with the test program [3]
  • Sep 24: Test server availability delayed for an undefined time
  • Sep 28: Test server available, source code availability announced publicly; test period to run through Oct 06 at 5pm
  • Sep 30 morning: After casting a "vote" on the test server, the browser plays the Univ of Michigan fight song
  • Oct 01 afternoon: DC takes the test server down, citing "usability issues"

It's unclear when the test period will resume, if it all. It's also not clear at this point the extent of the compromise of the system. While it's true that the DC BoEE can fix whatever problems allowed introduction of the "fight song", it's also clear that this is the tip of the iceberg - we know from 30 years of experience that the "penetrate and patch" method doesn't produce secure systems.

The RISK? Ignoring the advice of computer scientists and charging full steam ahead on a technology project doesn't work!

[1] The DC BoEE site for this experiment can be found at http://www.dcboee.us/DVM/ [2] http://voices.washingtonpost.com/debonis/Common_Cause_letter_to_BOEE.pdf [3] http://voices.washingtonpost.com/debonis/CS_letter_to_Cheh.pdf

  • 0
  • 0
#7 Erik Cederstrand

Nu, hvor Rejsekortet et i sit afsluttende årti, bliver digitale valg åbenbart kørt i stilling som det næste problem, som skal køres i smadder. Nu også med demokratiet som indsats.

Et digitalt fremmødevalg kan fremme en mere sikker og brugervenlig valghandling og et hurtigere valgresultat.

Her er det åbenbart underforstået, at der er sikkerhedsproblemer i det nuværende system, at papir og blyant ikke er brugervenligt for ikke-hæmmede personer (andre kan i forvejen få hjælp til stemmeafgivningen), og at det er et problem, at der går 4-5 timer fra den sidste stemme er afgivet, til et sikkert resultat foreligger. Jeg er ikke enig i nogen af delene.

En digital valghandling åbner mulighed for brug af kandidatfotos

Fremragende, nu bliver det endnu vigtigere, at man ser godt ud, hvis man vil være politiker. God idé.

de tre partier [...] lover, at den klassiske stemmeseddel bevares, indtil alle er trygge ved den ny afstemningsform

Super, så bliver stemmesedlen ikke afskaffet i min levetid. Jeg bliver aldrig tryg ved et system, hvor der ikke indgår en papir-kvittering (VVPAT). Der findes pt. ikke andre måder at sikre mod masse-redigering af elektroniske stemmesedler, hvis man samtidig vil opretholde principper som afstemning i énrum, stemmens usælgelighed osv.

Økonomien har også været et argument. Men fortæl mig, hvorfor vi skal have titusindvis af 10.000 kroners maskiner til at samle støv i en lagerhal 99,9% af tiden? Man sparer valgtilforordnede, siger de. Men i stedet for skal der være IT-folk som du og jeg udstationeret til en helt anden timeløn, for vi er de eneste, som vil kunne forstå systemet fremover.

  • 0
  • 0
#8 Michael Thomsen

Super, så bliver stemmesedlen ikke afskaffet i min levetid. Jeg bliver aldrig tryg ved et system, hvor der ikke indgår en papir-kvittering (VVPAT). Der findes pt. ikke andre måder at sikre mod masse-redigering af elektroniske stemmesedler, hvis man samtidig vil opretholde principper som afstemning i énrum, stemmens usælgelighed osv.

Så det vil sige, at du vil være tryk så længe papirstemmesedlen findes som en mulighed? Du mener altså, at fordi papirstemmedelsen er en mulighed, så vil der ikke kunne foregå elektronisk valgsvindel med det it-system som kører sideløbende? Jeg er ikke enig.

  • 0
  • 0
#9 Anonym

Jeg bliver aldrig tryg ved et system, hvor der ikke indgår en papir-kvittering (VVPAT). Der findes pt. ikke andre måder at sikre mod masse-redigering af elektroniske stemmesedler, hvis man samtidig vil opretholde principper som afstemning i énrum, stemmens usælgelighed osv.

Jeg tror vi er enige, men for at forebygge misforståelse, så taler du kun om papirkvitering i selve stemmeboksen. "papirkviteringen" ER stemmen - om der sker en parallel digital optælling er kun en kilde til sårbarhed men kan også give friste folk grundet opfattelsen af at hurtigere optælling er "bedre" på trods af ricisi.

Du må IKKE kunne få en "kvittering" som du kan tage med dig fordi det åbner for (tvunget) salg af stemmer. Du må gerne "sælge" din stemme (det er vel reelt essensen af al politik ;-) ), men køber MÅ IKKE KUNNE validere at han faktisk får din stemme uanset hvor meget han har lovet eller truet dig.

Netop dette krav - at du ikke må kunne dokumentere dit valg overfor andre eller det omvendte af probable deniability - er faktisk et af de sværeste krav at efterleve i en digitalisering. Det er også hovedårsagen til at jeg ikke tror på at det nogensinde vil kunne lade sig gøre at digitalisere valget som i f.eks. online valg.

Her skal vi IKKE acceptere forsøg på terminologi-hegemonisme, dvs. hvor bad guys forsøger at kalde f.eks. digitale støttemekanismer ("digitale kuglepenne" som også "tæller") for digitale valg.

  • 0
  • 0
#10 Erik Cederstrand

Så det vil sige, at du vil være tryk så længe papirstemmesedlen findes som en mulighed? Du mener altså, at fordi papirstemmedelsen er en mulighed, så vil der ikke kunne foregå elektronisk valgsvindel med det it-system som kører sideløbende?

Nej, og nej. Det var et (dårligt) forsøg på at tage deres udsagn bogstaveligt. Vi ved jo godt, at "alle" ikke betyder "alle". Vi ved også godt, at hvis det går igennem med kommunalvalg, er det kun et spørgsmål om tid før EU- og folketingsvalg følger efter.

Argumentet med "de skeptiske kan stadig benytte papir" holder ikke. Hvis ikke papirkvitteringerne optælles manuelt og bruges som endegyldigt bevis, er de lige til at smide ud. Jeg kan måske overtales til et solidt stikprøve-optællingssystem. Hvem skal i øvrigt have lov til at rejse tvivl om det elektroniske resultat, og kræve fuld optælling pr. papir? Skal tvivlen være begrundet? Det kan kun blive grimt.

  • 0
  • 0
#11 Erik Cederstrand

Jeg tror vi er enige, men for at forebygge misforståelse, så taler du kun om papirkvitering i selve stemmeboksen

Ja, det er klart, at kvitteringen (stemmesedlen) som nu skal kommes i stemmeurnen, når man er færdig.

Strengt taget behøver mediet ikke være papir, så længe det er WORM (http://en.wikipedia.org/wiki/Write_Once_Read_Many). Men nu er vi ude i petitesserne.

  • 0
  • 0
#12 Maciej Szeliga

...så vil jeg foreslå at vi i Danmark indfører absolut demokrati (så'n a'la Schweiz), det vil spare os for masser af udgifter. Befolkningen bliver også meget gladere hvis vi selv kan tage stilling til div. vigtigste spørgsmål i stedet for at se på de studehandler som gang på gang bliver lavet inde på Borgen.

  • 0
  • 0
#14 Flemming Frandsen

I stedet for at begræde den totale mangel på sikkerhed i et digitalt valg bør vi, der kender forskel på computersikkerhed og en citronmåne, glæde os over at magten over landet snart bliver serveret for os på et sølvfad.

Her er planen: Teknokrati-partiet stiller op til valg med et eneste mål: At få afskaffet demokratiet og indført tilfældig udvælgelse i stedet for, lidt i stil med værnepligt.

Vi fixer stemme-systemet så flertallet af stemmerne lige netop tilfalder Teknokrati-partiet, to gange i træk og så er Demokrati-eksperimentet overstået.

... hvis man ikke er nervøs for den mulighed som demokratisk valgt politiker så er der altså et eller andet helt galt.

  • 0
  • 0
#15 Johan Hertz

Vi må aldrig slippe papirstemmesedlen. Jeg er sikker på at der blandt læserne af denne spalte findes folk der kan, eller kender nogen der kan ændre et hvilketsomhelst data i en hvilkensomhelst database uden at efterlade sig spor. Det burde være begrundelse nok. Dernæst skal man sikre at hver vælger kan stemme hemmeligt og kun en gang. Endelig er omtælling umuligt. Vi kan indføre elektroniske stemmetællemaskiner til at tælle op efter valget, men elektronik i stemmeboksen vil være ødelæggende for tilliden til resultatet.

  • 0
  • 0
#16 Deleted User

Well, der skal være papir i processen, men der er ikke noget i vejen for at indføre en elektronisk blyant, altså en maskine med masser af dyrt (og ligegyldigt) touch-screen hejs, men maskinen må ikke snakke med andre maskiner og den skal printe en stemmeseddel på papir, alene med klar, meneske-læselig tekst.

Stemmesedlen kan så kontrolleres af borgeren inden den lægges i stemme urnen, som evt. kan indeholde en OCR scanner der kontrollerer at stemmen er gyldig inden den accepteres.

Det er selvfølgelig overflødigt med alt det gear, men så længe der er en uomgængelig mellem-lagring på papir, som borgeren kan kontrollere, kan resten godt elektrificeres uden det går ud over demokratiet.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

Det er rigtigt, en OCR urne kan også sagtens lave samme trick, men det er langt mindre farligt at lække den information, end at tillade ændring af stemmer.

Jeg forudsætter selvfølgelig at både blyanten og urnen kører software som har været til offentlig beskuelse og at det beviseligt er den rigtige version af softwaren som kører på dem.

Det er selvfølgelig et krav at både hardware og software er klart og offentligt dokumenteret, i god tid inden valget, så alle interesserede kan efterprøve sikkerheden.

Det med at bevise at de systemer der bruges under valget også er de samme som dem der har været til offentlig beskuelse er selvfølgelig svært og ikke noget man kan lære de valgtilforordnede på en halv time, så der bliver man nødt til at lade ingeniører lave en fysisk inspektion af hardwaren (se at det er de samme stumper, samme print-layout og at firmwaren har den rigtige checksum), sammen med plombering.

Man kan godt lære de valgtilforodnede at kontrollere en plombe.

  • 0
  • 0
#19 Anonym

Vi har en tilsvarende historie fra Danmark omkring de såkaldt "sikre valgmodeller" fra Århus.

14:49 blev den "sikre" model beskrevet på Version2. Vel og mærket det valg, som bureaukraterne i Århus havde påstået var sikkert. http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/JHE/2010/01/Arhus-viser-at-digitale...

15:32 var det første angreb - et timing attack - beskrevet. http://www.version2.dk/artikel/12762-digitalt-valg-i-rhus-lige-saa-sikke...

  • 0
  • 0
#21 Søren Skaarup

Sådan sagde Viggo Hørup i Folketinget i 1883 i en tale vendt mod det håbløse - og håbløst dyre fæstningsbyggeri omkring København. Det samme kan man med god rette spørge om om digitale valg. Som flere af indlæggene har peget på: Hvad er det egentlig for et presserende problem de digitale valg skal løse? Som teknologirådets konference i september viste, er der en hel række meget alvorlige problemer forbundet med digitalisering af valghandlingen. Men lad os her prøve at kigge på gyldigheden af argumenterne FOR at gøre det. Hovedargumenterne FOR digitale valg, som de har været fremført i den offentlige debat er, kort fortalt: 1. Vi får valgresultatet hurtigere 2. Vi får et mere nøjagtigt valgresultat 3. Det er billigere 4. Det gør det lettere for borgere med forskellige "handicaps" at stemme 5. Det vil få flere (navnligt unge) til at stemme 6. Borgerne efterspørger det 7. Det er smart / fremtiden /.(indsæt selv jubelord)

  1. Vi får valgresultatet hurtigere Jamen det gør vi da nok. Men hvem efterspørger egentlig det? Jeg har ikke set noget belæg for at borgerne gør det. Så det kan vel egentlig kun være politikkerne selv!? Nu er der selvfølgelig nogen der vil indvende at det kan tage væsentligt længere tid med fintælling, personlige stemmer etc. Og her er vi nok ved dette arguments kerne. Vælgerne interesserer sig for landsresultatet – og det er yderst sjældent at det rykkes af fintællingen (selv om de jo lige var igennem en gyser i Sverige). Det er – lidt groft sagt - kun partiapparaterne og politikkerne selv der interesserer sig for fintællingen. Men at lave en grundlæggende forandring af stemmeprocessen alene for at glæde politikerne, kan næppe være noget gyldigt argument.
  2. Vi får et mere nøjagtigt resultat Med digital stemmeafgivning forsvinder de ugyldige stemmer og der kan ikke længere opstå fejl på grund af uklare stemmer som havner i den ”forkerte” bunke. Lad os tage de ugyldige stemmer først. De skyldes enten at borgeren ikke har kunnet finde ud af at placere krydset rigtigt, eller at borgeren har afgivet en proteststemme ved at skrive diverse farverige udtryk eller graffiti på sedlen. De sidste vil formodentlig i stedet stemme blankt eller gå ud af stemmeboksen igen. Og spørgsmålet er vel om de første er bedre hjulpet med en skærm end med blyant og papir? Der er ikke noget belæg for at ting nødvendigvis bliver lettere at forstå fordi de bliver digitaliseret! Og så mange ugyldige stemmer er der altså heller ikke. Jeg har været valgtilforordnet i mange år og bunken med ugyldige stemmer er altid meget lille – og de fleste af dem er ugyldige ”med vilje”. Tilbage af dette argument er altså at det sikrer en større præcision i detaljerne, det vil først og fremmest sige i de personlige stemmer. Og så er vi tilbage ved sagens kerne: heller ikke dette argument handler om borgerne, men mere om politikkerne egne interesser. Man synes vel altid at man har fået lidt færre personlige stemmer end man burde have fået og så er det vel nærliggende at skyde skylden på valgsystemet. Igen skal man huske at langt, langt de fleste stemmer at helt klare og umisforståelige, så vælgerne bliver ikke snydt. Også dette argument falder altså igennem.
  3. Det er billigere Her har vi et af de helt tunge argumenter. Det er derfor de kommunale valgansvarlige er begejstrede for ideen. Det er sparer en masse tid, besvær – og penge. Det kan man naturligvis sætte spørgsmålstegn ved. Der skal investeres ganske voldsomt i teknologi, infrastruktur og sikkerhed. Teknologien skal ”bemandes” (med folk der er dyrere i drift end valgtilforordnede) og den skal vedligeholdes og opdateres. Der er ikke kun kvantitativ forskel på den investering der skal gøres for at gøre et ”Ungevalg” digitalt (som Århus har gjort) og så at gøre et Folketingsvalg digitalt. Det er kvalitativt en hel anderledes opgave – der er simpelthen langt mere på spil. Men lad os nu, i hvert fald ind til videre, acceptere dette argument og sige at det er billigere.
  4. Det gør det lettere for borgere med forskellige "handicaps" at stemme Dette argument er blandt andet blevet fremført af Socialdemokraterne, på basis af ”samtaler med vælgere”. Og der er helt sikkert noget om det. Godt nok kan alle der har brug for det, få hjælp til at afgive deres stemme i dag, men nogle føler det helt sikkert umyndiggørende eller intimiderende at de skal have ”hjælp” eller have en fremmed med ind i stemmeboksen. Og så er der alle dem der ikke bedre om hjælp, men – fx på grund af et læsehandicap – godt kunne have brug for det. Der er flere problemer med dette argument. For det første er der ingen der systematisk har undersøgt hvordan de mennesker der i dag får hjælp har det med det, eller i hvilket omfang de teknologiske løsninger vil løse disse problemer. Min fornemmelse – igen fra mange år som valgtilforordnet – er at det er et meget lille problem og at der skal ganske avanceret og meget forskellig teknologi til for at løse det. Det er ganske vidst kun baseret på en ”fornemmelse”, men det er fortalernes sådan set også! Problemet med de læsehandicappede er derimod stort og reelt. Det løses imidlertid IKKE ved at flytte skriften fra papir til skærm! Og det løses heller ikke med billeder af kandidaterne, som er et rent politikkerbehov som åbner for en hel række nye problemer som det (trods alt) vil føre for vidt at komme ind på her. Men HVIS man ved grundige systematiske undersøgelser nåede frem til, at disse borgere har udfordringer i forbindelse med valghandlingen, som kunne løses ved hjælp af teknologi. Så kunne man gøre det UDEN at ændre fundamentalt ved valgprocessen. Man kunne simpelthen bruge teknologien til at danne stemmesedlen, som så kunne proppes i en valgurne på helt normal vis. Og det ville formodentlig være tilstrækkelig med én teknologiudrustet stemmeboks på hver valgsted, som ikke behøvede at være on-line med noget som helst.
  5. Det vil få flere (navnlig unge) til at stemme Det er der absolut intet belæg for. Og faktisk er det argument da også først og fremmest blevet fremført i forbindelse med internet-valg, altså stemmeafgivning hjemmefra via internettet. Det er der (heldigvis ) ingen der har foreslået – endnu. Og det er en helt andet diskussion. Ikke desto mindre dukker argumentet ind i mellem også op i forbindelse med debatten om digital stemmeafgivning på valgstederne.
  6. Borgerne efterspørger det Gør de? Borgerne efterspørger altid mere af alting – når det tager stilling til det løsrevet og abstrakt. Men OK, jeg tror såmænd nok at en hel del borgere synes det er noget pjat at de skal bevæge sig ned på den lokale skole i al slags vejr og sætte et kryds på et stykke papir, når nu de kan gøre alt muligt andet hjemmefra på computeren. Men nu er det jo altså ikke det der er på tale her! Jeg har meget svært ved at se at de IT-begejsterede borgere skulle blive meget gladere af at stemme på en maskine frem for på papir!
  7. Det er smart / fremtiden /.(indsæt selv jubelord) Så er vi nået til de argumenter man bruger når man ingen argumenter har. Som om mere teknologi altid er et ”fremskridt” ud fra devisen ”hvis teknologi er godt er mere teknologi endnu bedre”. Jeg mangler endnu at se en overbevisende argumentation for at det har væsentlig betydning for Danmarks konkurrenceevne, borgerne lykke eller demokratiets gennemslagskraft at man kan afgive sin stemme på en maskine! Konklusion: Det eneste argument der står tilbage med bare nogen troværdighed, er at det vil være billigere. Resten fordamper som uunderbyggede påstande eller som stråmænd for politikkernes egeninteresser. De reelle problemer borgere med handicap eller med læsevanskeligheder måtte have kan adresseres uden at man behøver at gøre hele valgprocessen digital. Men selv om man køber det økonomiske argument, så er spørgsmålet om det i sig selv er tilstrækkeligt til at lave så radikalt om på et system som fungere så godt og har så mange fordele som det nuværende (og som det ville kræve et lige så langt indlæg at gøre rede for)?. Jeg tror det ikke.
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere