Tophacker bliver udleveret til Danmark

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Mistænkt CSC-hacker bliver udleveret til Danmark efter at være blevet idømt 1 års fængsel i Sverige.

Pirate Bay-medstifteren Gottfrid Svartholm Warg er netop idømt et års fængsel ved den svenske landsret, Svea Hovrett. Dommen er fældet på baggrund af hacking af Logicas it-systemer. Det skriver tv2.dk.

LÆS OGSÅ Tidslinje: CSC-hackersagen

Den svenske hacker blev også anklaget for ulovlig indtrængen i Nordeas it-systemer og for bedrageri i millionklassen. Dette fandt retten imidlertid ikke bevist.

Hackeren blev tilbage i juni idømt to års fængsel ved den svenske byret, men landsretten var altså ikke enig i, at der var beviser for bedrageri og hacking af Nordea.

Læs også: Mistænkt CSC-hacker idømt to års fængsel i Sverige

Den dømte hacker er også i søgelyset i Danmark, hvor han mistænkes for at have deltaget i hackingen af CSC's it-systemer sidste år - en sag, hvor en dansker i øjeblikket er varetægtsfængslet.

Læs også: Svensk anklager: Sådan kom vi på sporet af mistænkt CSC-hacker

På baggrund af en fængslingskendelse og udleveringsbegæring oplyser Københavns Politi til tv2.dk, at den dømte svenske hacker bliver udleveret til Danmark i løbet af de næste dage.

Læs også: Få overblikket: Politiet hacket - men hvad skete der?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

Assange er jo ikke svensker.

Hvad har Assange med sagen at gøre?

Vi, derimod, har precedens for at udlevere 'vore egne', så hvorfor ikke en svensker ?

Hvis du med »præcedens« mener at vi har gjort det én gang før, så ja. Desuden behandler de nordiske lande hinandens statsborgere i disse tilfælde som de var en af vor egne. Så det gør ingen forskel om det er en dansker eller en svensker.

Christian Nobel

Du tror der er en større risko for at hr. Warg bliver udleveret fra Danmark end fra Sverige?

I den konkrete sag ja, kva det, at det er CSC i DK sagen drejer om, så derfor kan han først udleveres når han er blevet anklaget af det af Patriot Act underlagte firma på dansk grund.

Dvs. amerikanerne kan ikke kræve ham udleveret af svenskerne da han der kun er anklaget i forbindelse med Nordea - men det øjeblik han er på dansk grund, så er der fjernet et led i kæden.

Jesper Lund

I den første retssag mod Gottfrid Svartholm Warg var der kun anklagemyndighedens ekspertvidne. I ankesagen fik forsvaret lov til at indkalde et andet ekspertvidne (Jacob Appelbaum), som havde en væsentlig andet vurdering af politiets bevismateriale.

Det fik stor betydning for ankesagens udfald
http://computersweden.idg.se/2.2683/1.525016/svartholm-warg-far-sankt-st...

Så vidt jeg kan vurdere ud fra artiklen har retten lagt vægt på chatbeskeder, hvor indtrængen hos Logica har været nævnt, snarere end de tekniske beviser for at indtrængen er sket fra den anklagedes computer.

Det store spørgsmål er nu hvad det betyder for den danske CSC sag?

Kenn Nielsen

Hvad har Assange med sagen at gøre?

Han popper op i min bevidsthed, når Sverige nævnes i forbindelse med udlevering.

Og mon ikke vi kan få lidt politisk goodwill ved at udlevere Warg til amerikanerne.
På denne måde kan vi sige at vi behandler ham som en af vore egne, og svenskerne er sluppet for et politisk ukorrekt dilemma.

Ren win-win ! (Warg taber, men den generelle holdning synes at være, at det er OK )

Jeg synes så det er betænkeligt.

K

Nils Krohn

Han har jo demonstreret at han er rimelig til det. Så det der sker er at NSA ansætter ham til at lave flere bagdøre hos CSC. Så de kan få flere oplysninger om danskerne hevet ud. Hvis ikke de gør det, er der nogle andre, der gør det FE/PET måske? til at hacke Svenskerne f.eks. :-)

Henrik Kramshøj Blogger

Jeg vil godt lige knytte en kommentar til dette scenarie.

Det er altid spændende at høre om hvordan en hacker har fundet vej ind i systemerne. De har fundet en smutvej, brugt en adgang, snuppet nogle credentials, dykket dybere ned gennem noget funktionalitet osv. osv. Hack logs kan være spændende at læse, skriver selv noget tilsvarende når vi laver test.

MEN - og her kommer et stort stort MEN, det er ikke altid en hacker, selv en superhacker, er en som man ønsker som ansat i FE/PET, NSA osv. Der er nemlig stor forskel på de evner man skal have.

Eksempelvis er der stor forskel på at hacke tilfældige servere, eller bestemte mål, arbejde kaotisk og arbejde systematisk, være kreativ og finde på nye metoder vs sidde og lave det kedelige repetetive arbejde som hacking OGSÅ er, osv.

Når vi dertil kobler at en del hackere er fundet fordi de blamerer sig og fortæller andre om det, så er det ikke en ting som efterretningstjenester og andre gerne ser "Ja, så hackede vi lige vores samarbejdspartnere i G8 i forgårs" - den slags skaber som det ses med Snowden en del problemer.

Så superhacker er ikke altid lig med god sikkerhedstester, der kan en systematisk arbejdende pligtopfyldende person med gennemsnitlige sk111lllzzz være langt farligere. Så godt nyt til jer som blot er interesserede i sikkerhed og "gennemsnitlige" (som mig) - kom igang og hjælp os med at sikre netværk og servere :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere