Brasilien sikrer netneutralitet i ny forfatning for internettet

23. april 2014 kl. 15:301
Senatet i Brasilien har godkendt et lovforslag, der skal sikre privatlivet og netneutraliteten på internettet. EU ønsker tillykke.,
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det brasilianske senat har enstemmigt vedtaget et lovforslag, der skal sikre, at alle brugere i landet får lige adgang til internettet samtidig med, at deres privatliv bliver beskyttet.

Lovforslaget kommer som direkte reaktion på Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske og britiske efterretningstjenestes gennemgribende overvågning af internettet.

I afsløringerne kom det blandt andet frem, at flere statsoverhoveder er blevet overvåget af den amerikanske efterretningstjeneste. Deriblandt den brasilianske præsident Dilma Rousseff, der siden har været en af de største kritikere af overvågningerne.

Men det forsøger Brasilien nu at dæmme op for takket være dette nye lovforslag, som er blevet døbt Braziliens “Internet forfatning”. Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om lovforslaget er blevet rost af flere prominente it-eksperter som Tim Berners-Lee, måtte regeringen dog tilpasse forslaget for at sikre, at det kunne blive godkendt af senatet.

Det drejede sig i følge Reuters nærmere bestemt om et særligt krav, der ville have tvunget de internationale internetvirksomheder til at placere de brasilianske brugeres data inden for landets grænser.

Men kravet er dog blevet erstattet af et andet, der siger, at internetvirksomhederne er underlagt brasiliansk lovgivning, uanset om brugernes data ligger fysisk i landet eller ej.

Regeringen fik derimod gennemtvunget en anden bestemmelse, der sikrer netneutraliteten i landet. Forslaget blev ellers mødt af massiv modstand fra telebranchen, da det blandt andet ville blokere for deres muligheder for at opkræve flere penge fra streaming- og videoopkaldstjenester, der bruger meget båndbredde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovforslaget fastslår desuden også, at internetvirksomheder, der stiller en tjeneste til rådighed, ikke kan stilles til ansvar for det indhold, som brugerne offentliggør. Dog skal virksomhederne fortsat fjerne injurierende eller stødende indhold, hvis en domstol udsteder en retskendelse.

I kølvandet på lovforslagets godkendelse har Europakommissæren for Telekommunikationspolitik, Neelie Kroes, været ude med lykønskninger på Twitter.

Kroes har blandt andet været en stor fortaler for at globalisere de kontrolinstanser og styringsorganer, der regulerer internettet. Politiken skrev tilbage i februar om hendes kamp for, at det amerikanske ICANN ikke længere bør have eneansvaret for at regulere internettets domæner.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. april 2014 kl. 17:29

Det er meget positivt med netneutralitet og en begrænsning af ansvaret for tjenesteudbydere på internettet.

Men den brasilianske lov har en meget stor skønhedsplet: logning (data retention)http://infojustice.org/archives/32527