Brasilien får nyt søkabel til Europa
Brasilien har ifølge Reuters indgået en aftale med EU, der betyder, at der bliver lagt et nyt søkabel mellem Fortaleza i Brasilien og Lissabon i Portugal.
Under et møde i Bruxelles udtalte Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, at aftalen var essentiel for at garantere internettets neutralitet.
Dermed er aftalen om det nye kabel, der løber op i 185 millioner dollars, endnu et skridt på vejen mod Brasiliens ønske om at gøre sig uafhængig af datatrafik til USA.
Som det er i dag, er det nemlig ikke muligt, da landets nuværende aldrende søkabel til Europa kun er i stand til at håndtere almindelig telefoni. Derfor er Brasilien nødt til at dirigere sin datatrafik over USA’s søkabler for at kunne kommunikere med Europa.
Lige siden Edward Snowdens afsløringer af NSA’s gennemgribende overvågning af internettet så dagens lys, har Brasiliens præsident været helt i front med skarp kritik af USA’s metoder.
Tilbage i september 2013 proklamerede Dilma Rousseff sit ønske om at udvikle et nyt internet i Brasilien, som skulle være uafhængigt af trafik til USA. Planer, som der stadig arbejdes på.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der var i forvejen et stort behov for, og planer omkring, at lave dette søkabel. Det er da glimrende at fylde huller i dækningen, men det bliver noget tyndt at ville score politiske point på Snowden-afsløringerne her.
Ikke i forhold til Sydamerikanske forhold. I Amerika kæmper USA og Brasilien om de sydamerikanske landes gunst og her betyder overvågningen fra USA meget i debatten. Det vil uden tvivl være andre lande i Sydamerika, som vil købe sig ind på forbindelsen, alene for at komme udenom USA.Der var i forvejen et stort behov for, og planer omkring, at lave dette søkabel. Det er da glimrende at fylde huller i dækningen, men det bliver noget tyndt at ville score politiske point på Snowden-afsløringerne her.
Det argument at de har brug for en direkte forbindelse, kunne fint stå alene i et Europæisk synspunkt. Men at komme ud af "kløerne" på USA, er ofte et altovervejende argument i Sydamerika - og Snowden er deres bevis.
Væsentlige Sydamerikanske forhold er vækst, især i Brasilien. Behovet for datatrafik vokser, så der er simpelthen god økonomi i et direkte transatlantisk kabel. Selvfølgelig vil en hurtigere forbindelse være attraktiv for andre af kontinentets lande.Ikke i forhold til Sydamerikanske forhold.
Projektet ville være kommet også uden Snowden. Det ændres ikke af at der nu bedrives politisk plat på den gode investering der alligevel var sket. Den kommende world cup i Brasilien er forresten også en god grund til at få dækket det graverende hul i Internet connectivity, ved at få et direkte kabel til Europa.
http://www.zdnet.com/high-expectations-for-brazil-undersea-cable-to-europe-7000026264/
"This new submarine cable provides a direct connection to the European continent, decreasing latency. It is expected that this will result in cost reductions," the coordinator of the submarine cabling project at Telebras, Ronald Valladão, told Deutsche Welle Brazil, adding that the savings to consumers could reach as much as 15 percent.
...
Telebras maintains that the motivation for building the undersea link is economic - with the added bonus of security - but stresses that the cable project would have gone ahead regardless of the revelations regarding the NSA spying revelations.
Væsentlige Sydamerikanske forhold er vækst, især i Brasilien. Behovet for datatrafik vokser, så der er simpelthen god økonomi i et direkte transatlantisk kabel.
Synes jeg kan genkende: ".. Alle lovpriser det sydamerikanske mirakel og i mere end en forstand står der samba på investeringsmenuen. Brasilien kan forsyne hele verden enten med de oliereserver, som er blevet lokaliseret eller med deres ethanol mirakel. ..."
Tror nok, at du er lidt ba'ud og genfortæller om fortiden mht. Brasilien. I dag - anno 2014 - er billedet næsten omvendt.
Petrobras, engang blandt foretrukne olieaktier.. kursen er faldet med 75 % de seneste 5 år stærkt sekunderet af en brasiliansk valuta i frit fald. Væk er de glade Samba vækstdage, hvor den brasilianske økonomi marcherede i 6-7 % tempo. Investorerne er forsvundet ud af bagdøren.
Men kablet kan da give lidt uafhængighed, samt øge kapaciteten for dele af Sydamerika.
De mange gamle BRIK historier... som vanligt var det historier fra den kant og ikke mirakler, så glem dem.
Stråmand. Jeg har ikke fantaseret om mirakler, blot pointeret at der var brug for bedre kapacitet og hastighed. Planerne var jo allerede lagt, for at lukke dette decideret graverende hul i connectivity. Dertil kommer en vidtløftig præsident og synger gratis sange om hvordan de skal vise USA hvem der bestemmer.
Ja, det ville det uden tvivl - det er ikke det jeg siger. Jeg påpeger blot, at hvis sydamerikanske lande kan komme udenom USA - så gør de det. Det er altså meget politisk og Snowden er kun et POS.Projektet ville være kommet også uden Snowden.
Kun så længe det politiske er en gratis omgang. Så er det da rigtigt at de synger livligt. Når det blot bliver brugt som pynt på hvad der alligevel skulle gøres, bliver sangen pivfalsk. Uden Snowden tror jeg da stadig at de havde kvædet deres gratis vise om at komme udenom USA.Jeg påpeger blot, at hvis sydamerikanske lande kan komme udenom USA - så gør de det.
Platugler! Men det er jo en kendt sygdom blandt politikere, også i andre dele af verden.
Der var i forvejen et stort behov for, og planer omkring, at lave dette søkabel. Det er da glimrende at fylde huller i dækningen, men det bliver noget tyndt at ville score politiske point på Snowden-afsløringerne her.
For mig er det ligegyldigt om der bliver slået politisk mønt på et sådan tiltag. Det vigtige må være om det imødegår problemet med masseindhentningen.
Jeg tvivler på at det er USA der indhenter data i DK. Det må være FE eller PET der udleverer dansk data til USA. På kysten ud for Esbjerg går det store kabel i havet. Det er vanskeligt at forestille sig at datakopieringen i den skala sker i internationalt farvand udenfor dansk territorialfarvand på bunden af havet. Prøv at overveje udskiftning og service af udstyr? Det sker selvfølgelig på land og hvis det gør det, så er det nok ikke sket ved at USA ved hjælp af stråmænd og bestukne kommunalpolitikere har fået vedtaget en lokalplan med tilladelse til at opføre et stort "sommerhus" lige ovenpå kablet på dets vej ned i havet. Data er selvfølgelig med "vores" viden udleveret til USA efter en aftale.
Det ville undre hvis ikke DE, UK, SE,...,osv, ikke også har lignende aftaler med USA. Derfor nytter det ikke at de samme lande laver et "sikkert" internet hvis de alligevel router data til USA efter samme aftale. Hvis ikke USA selv havde adgang til CPR via CSC, så ville de ringe til deres kontakt officer i FE eller PET og bede om at få dem udleveret. Det ville blive clearet med den danske officers overordnede og så ville det blive sendt. Der er sikkert en juridisk spidsfindighed med at man ikke må udlevere alt data på en gang, men så laver man et script og udleverer alle data i klumper der passer til det svar juristerne giver om hvor meget man må udlevere af gangen. At udskifte CSC med en dansk pendant vil vanskeligt dæmme op for en udlevering. Det samme gælder for udskiftning af DIX'en med en "sikker" eller andre sjove tiltag.
Det de gør er at imødegå problemet med manglende kapacitet. Godt projekt. Punktum. Derudover politisk plat uden omkostninger.For mig er det ligegyldigt om der bliver slået politisk mønt på et sådan tiltag. Det vigtige må være om det imødegår problemet med masseindhentningen.