Endeløse rækker af serverracks med tusindvis af servere i kæmpehaller er dér, hvor skyen bliver til hardware i mega-datacentre hos Facebook, Amazon, Microsoft eller Google. Men med flere megawatt samlet i en stor hal, kan der udbryde brand, og det er ingen let eller billig sag at slukke på traditionel vis.
Princippet i gasslukningen er at udløse en tilstrækkelig mængde gas til at sænke iltniveauet fra de normale cirka 21 procent til cirka 11-12 procent. Dermed er iltkoncentrationen for lav til, at ilden kan udvikle sig.
Dermed er det et enkelt regnestykke, der skal til, for at finde ud af, hvor meget gas der skal til for at sænke iltkoncentrationen tilstrækkeligt i et rum med et vist volumen. Men i mega-datacentrenes store haller er volumen også enormt.
»Man gør faktisk det samme som i de små datacentre. Så man har store flaskebatterier på måske 700-800 trykflasker. Opbevaringsfaciliteterne kan i nogen tilfælde fylde næsten lige så meget som selve datacentret,« forklarer salgschef John Nolsøe fra Siemens til Version2.
Co-location-udbydere, hvor kunderne lejer sig ind på enten et antal kvadratmeter eller i racks, er typisk opdelt i mindre rum. Det betyder, at brandslukningen kan koncentreres i ét rum af gangen. Ser man på billederne af de enorme datahaller hos cloud-udbyderne, så er de ikke opdelt på samme måde. Men det er ikke ensbetydende med, at deres brandslukningsstrategi er at fylde hallen med nitrogen ved det første tegn på brand.
»Hvis man skal slukke et rum på 100 gange 50 meter, så vil det koste en krig at skyde gassen af. Det vil kunne koste flere millioner, hvis man skyder det af ved et uheld,« siger John Nolsøe.
Strategien er derfor todelt. For det første bør racks designes på en måde, der tager hensyn til brandslukning, så den kan ske mere målrettet end blot at fylde hele hallen med nitrogen fra trykflasker. Og samtidig bør man kunne opdage og placere en brand, længe før der er egentlig røg eller flammer.
Brande i datacentre starter ofte i strømforsyningerne, og der vil ofte blive frigivet andre partikler, mens temperaturen stiger, men før afsvedet elektronik begynder at udvikle røg. Disse partikler kan opdages ved hjælp af detektorer, som via slanger og pumper kan måle selv meget lave koncentrationer fra bestemte målepunkter.
Dermed kan brandalarmen eksempelvis i første omgang alarmere det personale, der arbejder i datacentret, ligesom det i visse tilfælde er muligt at foretage en automatisk, kontrolleret nedlukning af det pågældende udstyr. På den måde kan man stoppe branden fra at udvikle sig i første omgang.
»Hvis man ved, hvor branden er, så kan man lukke ned for en rack. Man prøver altid at sætte aktiviteter i gang, før man går i gang med slukning, fordi slukningen kan skade udstyret,« forklarer John Nolsøe.
Ligesom en brand kan skade udstyret, så kan brandslukningen også forårsage skader. Ved slukning med gas kan lufttrykket i rummet fordobles på under ét minut, og selvom der er sket forbedringer de senere år, så kommer der stadig kraftig lyd fra dyserne, og gassen skaber turbulens.
Der er flere eksempler på, at udløsningen af gasslukningssystemet har forårsaget skader på harddiske.
Visse af de store datacentre benytter sprinklersystemer, enten som almindelige sprinklere eller som vandtågesystemer. Her foregår slukningen ved at sænke temperaturen. Det er typisk mest effektivt, når der er flammer, men kombinationen af vand og it-udstyr er ikke ideel.
»Du får vandaflejringer, også når vandtågerne kondenserer, og ventilationen kan trække vandet ind i udstyret. Vand er mest noget, man benytter til at beskytte bygningen,« siger John Nolsøe.
En traditionel sprinkler kan afgive mellem 100 og 200 liter vand pr. minut, og det skal efterfølgende fjernes fra datacentret sammen med eventuelle sodpartikler, vandet måtte have samlet op fra branden. Derfor er udløsning af sprinklere en absolut sidste udvej.
I et cloud-datacenter kan tidlig detektion og automatisk nedlukning imidlertid være tilstrækkeligt. Ofte vil en applikation eller virtuel maskine kunne flyttes eller genetableres et andet sted i datacentret, og kapacitetsmæssigt vil et enkelt rack kunne undværes.
De store datacentre vil også være bemandet døgnet rundt, så teknikere kan reagere på tidlige alarmer og lokalisere, hvor en brand er ved at opstå, før den bliver alvorlig.
Brande i store datacentre er sjældne, og mens de store cloud-udbydere gerne taler om, hvilke kølesystemer de anvender for at reducere energiforbruget, eller hvilke grønne energikilder de anvender til nødstrøm, så er brandsikring ikke noget, cloud-udbyderne taler om.
»Det er ikke den højeste prioritet, når man bygger et datacenter, så sådan nogle som os bliver nødt til at tænke os frem til nogle løsninger efterfølgende, hvis det ikke er tænkt med i designet,« siger John Nolsøe.
I så fald vil det vigtigste som regel være at sørge for, at begrænse skaderne, hvis uheldet er ude. Store cloud-datacentre er bygget til at håndtere udfald på infrastrukturen, og derfor kan en ellers voldsom nedlukning af én eller flere racks være en mere fornuftig første reaktion, end det er muligt i datacentre, som afvikler mission critical-applikationer.
Og så have flere hundrede trykflasker i baghånden, hvis plan A ikke forhindrer branden i at udvikle sig.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
