Brændende it-platform bremser 48.000 ansøgninger fra landmænd

8. april 2011 kl. 13:5910
Brændende it-platform bremser 48.000 ansøgninger fra landmænd
Illustration: Privatfoto.
En digital selvbetjeningsløsning til landmænd, der ansøger om arealstøtte, er under hårdt pres lige nu.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En forældet og underdimensioneret it-platform er lige nu skyld i, at danske landmænd bliver spist af med lange svartider, når de forsøger at bruge selvbetjeningsløsningen Internet Markkort.

Landmændene bruger én gang om året Internet Markkort til at indtegne deres marker og arealer digitalt, når der skal ansøges om arealstøtte.

Men løsningen er en ældre model, der ikke længere er gearet til at klare opgaven.

»Vi arbejder på en brændende platform. Internet Markkort er et ældre system, som vi selv ejer, og vi er ved at lave et nyt system, fordi vi oplever svartider, som ikke lever op til de store mængder data, vi får ind,« fortæller it-driftchef i FødevareErhverv, Jesper Hjort, til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Jesper Hjort er Internet Markkort afhængig af en masse forskellige systemer ? blandt andet en række billedservere, som behandler de billeder, landmændene lægger op.

Påvirker brugeroplevelsen

Fødevare Erhverv ? som er en del af Fødevareministeriet - forventer at modtage omkring 48.000 ansøgninger i alt i perioden mellem 1. februar og 27. april, hvor der er ansøgningsfrist.

Lige nu er cirka 20.000 modtaget og afsluttet, og selvom svartiderne i øjeblikket kan være på flere minutter, tikker der løbende nye ansøgninger ind, forklarer Jesper Hjort.

»Systemet kører langsomt, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kommer nogen ansøgninger ind. Men det påvirker jo brugeroplevelsen,« siger han.

Jesper Hjort forsikrer brugerne om, at der arbejdes på at løsne op for flaskehalsen. Det betyder blandt andet, at serverkapaciteten ventes udvidet fredag:

»Vi ved jo godt, at landmændene har konsulenter gående, som koster penge. Så vi har ingen interesse i ikke at løse problemerne,« siger it-driftchefen.

Nyere platform på vej

Problemerne har været koncentreret midt på dagen, hvor Internet Markkort har flest brugere.

FødevareErhverv opfordrer derfor landmændene til at man at logge ind på et senere tidspunkt på dagen, hvis ikke det lykkes i første omgang.

Den nye udgave af Internet Markkort bliver lige som den gamle baseret på Microsoft .NET og ventes i luften til efteråret.

Ifølge Jesper Hjort bliver der tale om »en mere tidssvarende platform«.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. april 2011 kl. 15:29

Endnu et system, der kunne have gavn af en virtuel kø for brugerne.

4
9. april 2011 kl. 21:20

Endnu et system, der kunne have gavn af en virtuel kø for brugerne.

Negativt! Ikke til gavn for brugerne, men til gavn for dem der sælger virtuelle køsystemer (er du een af dem?)

5
10. april 2011 kl. 16:22

Jeg sælger ikke kø-systemer men synes de virker og at det er et godt eksempel på at tænke ud af kassen.

...er Internet Markkort afhængig af en masse forskellige systemer – blandt andet en række billedservere, som behandler de billeder, landmændene lægger op.

Ud fra den beskrivelse, har du måske et bedre bud på en hurtig måde at give brugerne mulighed for at ansøge, indtil et nyt system er på banen, Nikolaj?

6
10. april 2011 kl. 22:12

Ud fra den beskrivelse, har du måske et bedre bud på en hurtig måde at give brugerne mulighed for at ansøge, indtil et nyt system er på banen, Nikolaj?

Jeg kan ikke se hvordan dit forslag skal hjælpe, det er sådan set det. Brugeroplevelsen, som det bliver beskrevet, er dårlig fordi folk venter. Hvis de skal stå i kø, kommer de også til at vente, og det vil koste landmændende samme mængde penge til konsulenter om de venter inden skærmbillederne eller imellem dem. Lige nu er der en flaskehals der betyder at X transaktioner kan komme igennem, det ændrer du ikke med et kø system. Der smider du penge efter noget, der øger kompleksiteten af løsningen (og giver flere muligheder for fejl og nedbrud), samtidigt med at der stadigt kun kan komme X transaktioner igennem systemet, og landmanden/konsulenten skal vente.

Løsningen er, som der også bliver beskrevet, at sørge for at der kan komme flere transaktioner igennem, så ventetiden bliver kortere. Det er de jo i gang med. Der er altså, i mine øjne, forskel på Markkort og Billetlugen.

Peter? :-)

10
12. april 2011 kl. 08:39

Nikolaj skriver

Brugeroplevelsen, som det bliver beskrevet, er dårlig fordi folk venter. Hvis de skal stå i kø, kommer de også til at vente

Jo, der er dog forskel på at vente i hvad der må forekomme som en evighed og så vide nogenlunde hvornår man kan betjene sig (fx om 50 minutter) uden forsinkelser undervejs i selve transaktionen.

Personligt vil jeg foretrække at få reserveret et timeslot om 50 minutter, og så klare hele transaktionen på 5 minutter, end at hakke mig igennem "oplevelsen" skærmbillede for skærmbillede i løbet af en times tid.

Desuden er problemet formodentligt ikke blot at folk venter. Historien næver det ikke, men mon ikke de oplever timeouts opstår og bliver smidt af? Eller at brugere kommer til at lukke browseren ned uden at vide om ansøgningen er kommet igennem eller ej.

11
12. april 2011 kl. 10:05

Jo, der er dog forskel på at vente i hvad der må forekomme som en evighed og så vide nogenlunde hvornår man kan betjene sig (fx om 50 minutter) uden forsinkelser undervejs i selve transaktionen.

For dig måske, men det kommer an på prisen for at få sådan en løsning. Desuden er dette ikke underbygget i artiklen - og det er vel den vi taler ud fra. Ventetid er ventetid. Man kan jo ikke kører ud at handle i mellemtiden, for så risikere man at man pludselig har fået tid, og så står man i Brugsen, og mister så sit slot.

Personligt vil jeg foretrække at få reserveret et timeslot om 50 minutter, og så klare hele transaktionen på 5 minutter, end at hakke mig igennem "oplevelsen" skærmbillede for skærmbillede i løbet af en times tid.

Ja det vil du personligt, det vil jeg sikkert også - selvfølgeligt afhængigt af kontekst og formål, men det igen vores personlige preferencer - konsulenten skal staidgt sidde stand by, som er problemet i forhold til artiklen, så dette er ikke løst.

Desuden er problemet formodentligt ikke blot at folk venter. Historien næver det ikke, men mon ikke de oplever timeouts opstår og bliver smidt af? Eller at brugere kommer til at lukke browseren ned uden at vide om ansøgningen er kommet igennem eller ej.

Jo problemet er at folk venter. Hvorfor finde på andre problemer. Mon ikke at dette problem nævnes i artiklen, fordi det er problemet med højest prioritet, altså det vigtigste at få løst == det største problem? Det koster landmændene dyrt, og det bliver det ved med, med din løsning. Det tager stadigt 1 time at gøre arbejdet. Ventetiden er bare fordelt anderledes.

3
8. april 2011 kl. 22:24

fordel dem i grupper med hver deres frist for aflevering fordelt over året

7
10. april 2011 kl. 23:03

"fordel dem i grupper med hver deres frist for aflevering fordelt over året"

Ha ha, ja den er god.Skal vi så også så og høste på forskellige tidspunkter henover året, LOL.

8
11. april 2011 kl. 13:08

Ha ha, ja den er god.Skal vi så også så og høste på forskellige tidspunkter henover året, LOL.

Nu er jeg godt nok ikke landmand, men er det ikke det man gør, hvis man er tilsluttet en maskinstation?

Der er jo ingen grund til at læse Lasses forslag som om nogle af landmændene skal til at høste om vinteren og andre om sommeren.

9
11. april 2011 kl. 22:59

Alvorlig talt, så sår man altså om foråret og høster om efteråret, og det kan der af gode grunde ikke laves om på. Der er strenge regler om hvilken dato man sidst skal have sået, høstet og sået evt. efterafgrøde/vintersæd. Det vil simpelthen ikke være praktisk muligt at lave forskellige ansøgningsfrister, da det så også burde udløse forskellige datoer for de andre ting. og det er jo ikke bare enkeltbetaling der skal søges via markkortet, det er også MVJ og Ø-støtte.