Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet, når det gælder hurtigt internet, og det har et næsten enigt folketing valgt at gøre noget ved med et statstilskud på 60 millioner kroner.
Og hvordan det tilskud skal omdannes til bedre bredbåndsforbindelser er Erhvervs- og Vækstministeriet nu klar med et bud på, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet.
Teleselskaberne får 60 millioner kroner i tilskud og skal så konkurrere om at levere den bedste løsning. Alle skal dog leve op til mindstekravene: I 2016 skal bornholmerne have adgang til bredbånd med 30/5 megabit/sekund i download/upload, og fire år senere er kravet hævet til 100/30 megabit/sekund. Netværket skal i mindst ti år være åbent, så andre teleselskaber også kan få adgang til det.
Processen begynder med to høringer, hvor den første handler om den nuværende internet-status på Bornholm, altså hvor der i forvejen er hurtige forbindelser og hvor det er planlagt. Den anden høring finder sted, når hele udbudsmaterialet er klar til at blive lagt frem.
De 60 millioner kroner er et tilskud, som skal gøre det muligt for teleselskaberne at dække Bornholm med hurtigt internet og derefter få en kommercielt bæredygtig forretning ud af det. Men netop fordi det er direkte statsstøtte, skal hele konceptet først godkendes af EU-Kommissionen, før den kan sættes i gang.
Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet, målt på hvor hurtigt internet, man kan få på øen. Der er for eksempel kun halvt så mange bornholmere, som har adgang til hastigheder på 30 megabit/sekund download og derudover, i forhold til gennemsnittet for hele Danmark.
##Bedre bredbånd til bornholmerne
24. oktober 2013 Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Vækstplan DK er enige om at gennemføre en høring over udbud af de 60 mio. kr. fra vækstplanen til bedre bredbånd på Bornholm.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
Vi lægger op til, at de 60 millioner fra Vækstplan DK til bedre bredbånd på Bornholm skal gå til det bredbåndsselskab, som kan levere det hurtigste bredbånd til flest mulige borgere og virksomheder. Det er vigtigt, fordi adgang til hurtigt bredbånd er et grundvilkår for både virksomheder og borgere.
Når vi har valgt at gennemføre en høring over udbuddet, er det fordi, vi gerne vil give mulighed for, at flere kan byde på opgaven.
Dækning af højhastighedsbredbånd på Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Fx er dækningen mindst 50 pct. lavere end landsgennemsnittet, når det gælder hastigheder på 30 Mbit/s og derover.
Med Vækstplan DK afsatte regeringen og aftalepartierne (V, DF, KF og LA) derfor i alt 60 mio. kr. i 2014 og 2015 til højhastighedsbredbånd på Bornholm.
Det er nu aftalt at gennemføre en høring over et udbud, som skal give tilskud til det bredbåndsselskab, der kan give flest mulige bornholmere hurtigt bredbånd på den korteste tid.
Høringen gennemføres i to trin. Først indsamles data over hvor, der allerede i dag findes højhastighedsbredbånd på Bornholm, og hvor der er planer om udrulning. Dernæst gennemføres høring over det samlede udbudsmateriale med budvilkår og indsatsområder.
Fakta
Bredbåndsdækningen på Bornholm
Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet målt på den samlede dækning med højhastighedsbredbånd, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2012. For hastigheder på 30 Mbit/s og derover, er adgangen til bredbåndshastigheder mindst 50 pct. lavere end landsgennemsnittet.
Krav til modtager af tilskud
I det materiale, som bliver sendt i høring, vil der bl.a. blive lagt op til følgende minimumskrav:
Højhastighedsbredbånd skal være udrullet senest 2016.
Der skal leveres hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload i 2016 samt mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020.
Der skal i mindst 10 år være åben adgang til nettet, dvs. at andre udbydere kan levere tjenester via nettet.
Der lægges op til, at udbuddets evalueringskriterier skal fremme, at hurtigt bredbånd udrulles hurtigst muligt til flest mulige bornholmere.
Samlet budget
De 60 mio. kr. gives som et tilskud, der skal dække investeringsgabet (forskellen mellem omkostningerne ved den ønskede udrulning og en bæredygtig kommerciel udrulning). Det betyder, at modtageren af tilskuddet forventes at bidrage med egen finansiering. Det samlede budget for projektet forventes derfor at være mere end 60 mio. kr.
EU-godkendelse
Udbuddet af tilskud falder under EU’s retningslinjer for statsstøtte til bredbånd. Støtteordningen skal derfor godkendes af Kommissionen.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kære debattører
Vi har slettet en række indlæg i denne debat. Desuden har vi lukket tråden for yderligere indlæg, da den var kørt helt af sporet, og ikke længere kan fortsættes uden at bryde Version2's debatregler.
Mvh. Martin Bjerge Community
Fint nok.
Men så bør version2 også følge op på sagen, hvor der nu foreligger et konkret oplæg til anvendelse af støtten til Bornholm.
Jeg fastholder min kritik af dit faglige niveau
Velkommen i klubben, der ikke holder faglig standard ifølge John Strand. Jeg har kænge været medlem.
Men jeg mangler overblik over dem, der holder hans standard. Så kunne man måske ellers lære noget.
Man må alligevel sige at det må da gøre ondt på TDC at de mister alle de kunder til fiber.
Kommune/Stats ejet fiber fungerer fint i Sverige. Bla. med Stokab. Se f.eks. http://www.swedishwire.com/politics/17384-stockholm-fibre-network-adds-billions-to-economy
Men det er jo nok én af de historier vi kommer til at se John Strand skrive om i sin rapport (Som alligevel ikke er offentlig, selvom vi bare kan læse den og få det endelige svar)
I min samlede skitseplan indgår statsstøtte/garantier med en samlet ramme på 100 mill. pr åe på betingelse af et lignende beløb fra kommunerne.
Det er et af mange elementer.
I JS høringssvar (rapport) fra 2010 skriver han, at indtægterne fra frekvensauktioner bør tilbageføres.
Det er vel også statsstøtte. For det er jo helt ligegyldigt, om statens støtte relateres til en bestemt type indtægter.
JS forslag bliver et langt større beløb end 200 mill. pr. år, hvis vi ser på de hidtidige indtægter fra auktioner. Hvordan skal pengene efter JS forslag bruges, så det ikke med hans egne argumenter ødelægger sektoren?
Han skriver således i høringssvaret:
"Tilbageførsel af indtægter fra auktioner.
Med forslaget om at kanalisere auktionspengene tilbage til industrien vil man sikre, at branchen ikke agerer malkeko for staten. Men man kan spørge, hvorfor det så overhovedet er nødvendigt at tage disse store beløb fra licenshaverne, som man har gjort,og om hvordan frekvensskatten har påvirket den mobile udvikling i Danmark.
Med forslaget får man et værktøj til at gennemføre nogle af de omkostningstunge anbefalinger."
Og for nu lige at komme et falsk argument i forkøbet.
Indtægter fra auktioner er ikke en skat. Det er udtryk for den kommercielle værdi frekvensadgangen tillægges på gældende vilkår.
Mobilselskaberne kan jo bare byde noget mindre samt forbruge færre frekvenser gennem konsolidering.
Det er en ren forretningsmæssig vurdering hos selskaberne.
Grundlæggende set ser jeg at udviklingen på Borgen går i retning af at et mandat er en karrierevej - ikke et ansvar om at sikre en god udvikling i Danmark.
Når en virksomhed skal afgøre om en investering kan betale sig, skal den se en vis årrække frem og vurdere om det forventede afkast står mål med investeringen. Alt opgøres i økonomi idet en virksomhed (som skrevet ovenfor) skal forvalte aktionærernes/ejernes investering fornuftigt.
Et lands styre skal se anderledes på det. Hvordan sikrer vi landets uafhængighed, hvordan sikrer vi en fornuftig og bæredygtig udvikling (deriblandt økonomisk) i landet, så langt vi kan se frem?
Et af de problemer, som vores folkestyre har, er at vi har de politikere vi har fortjent. I meget høj grad ser jeg embedsvældet og MF'erne foretage kalkyler og valg, som er en virksomhed værdigt - ikke et land. Tidshorisonten der ofte bruges er "indtil næste valg" og teknologiske valg begrundes i "fornuftig økonomisk udvikling over de næste få år".
Og hvad så?I den periode vil de internationale aktionærer trække sig ud af danske teleselskaber, begrundelsen vil være at man ikke ønsker at investere i et marked hvor man skal til at konkurrere med staten.
Det er vel ret ligegyldigt om der er udenlandske investorer som hiver deres overskud til udlandet, det bliver landet ikke rigere af.
Omvendt så kunne det være at det ville tiltrække andre virksomheder, hvis landet kunne bryste sig af en stabil og hurtig infrastruktur.
Igen, og hvad så, drejer det her sig om landets tarv, eller teleselskabernes?Teleselskaberne der ejer fast infrastruktur vil stoppe med at investere i den infrastruktur - hvorfor skulle de gøre det når de ved at længere ned af vejen kan de få adgang til en ny infrastruktur og hvor forretningsmodellen er at man betaler i forhold til hvor mange kunder man smider på nettet.
Er det ikke sådan det allerede foregår - er der nogen der malker, så er det da TDC.Teleselskaberne vil malke deres forretning og gøre alt hvad de kan for at tjene penge frem til at de kommer til at møde konkurrence fra den nye nationale infrastruktur.
Det er ikke noget unikt for danskerne at "elske billige produkter", men omvendt så er der faktisk også et ret købedygtigt publikum, som gerne vil betale for kvalitetI takt med at de møder konkurrence fra den nye infrastruktur som er dyr at etablere og som har brug for høje indtægter så vil de langsomt men sikkert sænke deres priser - danskerne elsker billige produkter.
Iøvrigt er du da selvmodsigende her, fordi forbrugeren vil jo blive vinderen.
Hvilke nye aktører?Det betyder at det bliver svært for den nye aktør at få det for varen som de havde budgetteret med - det er det som fiberselskaberne har oplevet de sidste 5 - 6 år og det var årsagen til at MVB gik konkurs.
Glem DSL nettet - det har ingen fremtid.Med lavere priser og en mindre kundetilgang end man forventer så vil den nationale satsning havde det rigtig hård i konkurrencen mod de to kabel TV udbydere der adressere over 1,8 millioner husstande og det DSL net som rammer de fleste.
"Revenue streams" er soo yesteryear, fremover vil teleudbyderenes rolle være reduceret til at levere rent bredbånd, enten fast eller mobil.På toppen af det så vil OTT spilere som Netflix, Google etc. kannibalisere på en række af de revenue streams der er i dag og der er indtægter der vil fordampe meget hurtigt.
Content leverandører (og det kan være mange forskellige slags) vil alle have glæde af et hurtigt og stabilt netværk - men afregning vil være en sag direkte mellem Content leverandøren og kunden.
Radiokommunikation vil altid være fiber underlegen - der er nu engang nogle fysiske grundlove der ikke kan ophæves.Ud over det så vil de mobile løsninger skabe yderligere konkurrence, de vil tilbyde lave priser fornuftige hastigheder og en stigende andel af danskerne vil vælge mobile løsninger - det vil skabe et yderligere pres på den nye nationale spiller.
Det kan da godt være at teleselskaberne ikke kan tiltrække investorer, og hvad så?I 2020 vil det nationale net stå færdig, internationale aktionærer vil have forladt landet og teleselskaberne vil have svært ved at tiltrække investorer
Hvis resten af landets industri og forretningsliv ellers boomer, pga en velfungerende infrastruktur, så vil de fleste da græde tørre tårer over teleselskabernes selvskabte problemer.
Nu lever kobberet altså ikke evigt (coax ej heller) og meget af det er allerede så slidt, at det står foran en større renovering - og det vil det da være direkte tåbelige at geninstallere fortidens kabeltype i stedet for at fremtidssikre.og alt det på et marked hvor dem der ejer den gamle teknologi dumper priserne således at man fjerner fundamentet for det net som Mogens og vennerne anbefalede.
Jeg ved godt at der er en del af jer der ikke er enige med mig. Det kan skylde to ting, enten er i mere begavet end jeg alternativt så ved jeg mere om telemarkedet end i gør
Ha ha ha.....
Det med at være mere begavet, skal vi nu til at pære i det ?
Om du ved mere om telemarkedet. Tja, det virker jo ikke specielt som om du har overbevist nogen som helst om det. Så det er jo bare endnu én af dine påstande... Det eneste du har overbevist mig om, det er at du er fantastisk god til at svine folk til. Den skal du have. På det punkt vil jeg kalde dig eksperten over alle eksperter. Måske du skulle bruge den energi lidt anderledes ?
Skal jeg hjælpe dig lidt på vej mht. om du ved mere om telemarkedet end nogle af os andre ? Prøv at komme med nogle overbevisende fakta og dokumentation om det du mener at vide. Acceptér at andre ikke læser det der så skrives i dokumentationen på samme måde som dig, men tænk i stedet over hvorfor det er sådan de tolker det og kom så med saglige argumenter hvorfor du tror det er sådan og vedkommende måske tager fejl (Læg mærke til det "måske").
Så tror jeg faktisk du på et tidspunkt kan overbevise folk om at du måske ved en del om telemarkedet. Især hvis din argumentation er understøttet og underbygget af eksempler, dokumentation osv.
Nu vil ovenstående selvfølgelig være op ad bakke et langt stykke hen af vejen for dig, for du har trods alt jokket gevaldigt i spinaten og det glemmer folk ikke sådan lige. Du kender godt den med at man skal lave 10 gode for at ophæve 1 dårligt (Eller når nej, det virker ikke som om du kender den ;-) ...)
Men du kan jo overraske os alle på et tidspunkt......
@John Strand
Det er så en stråmand, for det har Mogens ikke skrevet. Mogens skrev at man ved udrulningen af telefoni til hele landet havde nogle fornuftige incitementer til at få dækkes hele landet og at det viste sig at være essentielt for udbredelsen. Jeg skrev derimod at statsfiber er en god idé.Det er nu hvor vi løfter glasset, råber hurra og takker Mogens for at være den visionære mand som viste os lyset for enden af tunellen - mit spørgsmål til jer er var det lyste Mogens så eller var det et modkærende tog.
Grundlæggende set hylder jeg et princip om at vigtig infrastruktur er i statens hænder. Vi kan jo fx se hvor elendigt TDC forvalter deres fiber i det Nordsjællandske. De har jo tydeligvis ikke det rette incitement for at udbrede hurtigt internet. De har i stedet lavet en kold kalkyle, som beregner hvad der bedst kan svare sig i en given tidsramme. Jeg ville heller ikke forvente andet, for TDC er et aktieselskab som 100% står til ansvar overfor deres aktionærer - ikke staten. Og deres ansvar er i forhold til et økonomisk afkast - ikke en visionær teknologisk strategi, med mindre de to kan forenes.
Jeg ved godt at der er en del af jer der ikke er enige med mig. Det kan skylde to ting, enten er i mere begavet end jeg alternativt så ved jeg mere om telemarkedet end i gør
Alt er sort/hvidt for dig.
Sørgeligt.
Jeg skal nok love jer at I inden for kort tid får dokumentation for at det jeg skriver er sandt,
Det kan du jo tidligst gøre om 7 år, da man ikke kan bevise hvordan verden ser ud i 2020 før 2020.
Hvordan gik det egentlig Facebook Home og dens indflydelse på Apple?
<strong>John Strand skrev:</strong> Her er hvad der vil ske i perioden 2014 til 2010 - tænk over det jeg skriver og overvej om jeg har ret:...
Hold nu op, du bare maler fanden på veggen og opremser stråmandargument efter stråmandsargument uden hold i virkeligheden og uden det mindste forsøg at underbygge påstander (for at ikke sige dokumentere).
Jeg skal nok love jer at I inden for kort tid får dokumentation for at det jeg skriver er sandt, det bliver ikke i en debat men den historie er så god at den skal på forsiden af avisen...
Definer kort tid for det har vi hørt sååå mange gange før. I mellemtiden iPhone vil aldrig opnå betydelige markedsandele, Nokia gør det fantastisk, Jorden er flad og Månen er lavet af ost. Bare vent, inden for kort tid får I dokumentation for at det jeg skriver er sandt, det bliver ikke i en debat men den historie er så god at den skal på forsiden af avisen.
På sigt vil vi nok se teleselskaber reduceret til simple carriers samt kommunikation vil flytte over på instant message systemer som Skype ol. Jeg kan ikke se belæg for at betale 4.-DKK for at sende 160 bytes (!) til en udelandsk mobil.
JA det kan man, det er vi nok nogen der er, men det er lige meget, for hvis du læser hvad Mogens skriver, så er målsætningen for 2013 ikke opfyldt, tror du så vi når 2020, hvis ikke vi gør noget andet?</p>
<p>Hvis man gør som man plejer, så for man de resultater som man plejer at få.
Nikolaj, jeg tror ikke, du bliver tilfreds, før du har fået din vilje, og alle danske har adgang til statsstøttet fiber. Det er fair nok, og så kan jeg komme med alle de indvindinger, som jeg kan finde på, men det ændre ikke på, at du allerede på forhånd har bestemt dig for, at fiber er den eneste løsning.
Når du citer Mogens omkring Højhastighedskomiteens bredbånds-målsætninger så glemmer du desværre et ret så væsentligt fakta, som du måske lige burde have i mente. Først og fremmeste blev komiteens målsætninger lagt i graven af den daværende minister:
http://www.computerworld.dk/art/56403/ministeren-laegger-hoejhastighedskomiteen-i-graven
Derfor er Højhastighedskomiteen anbefalinger ikke opfylde, fordi telebranchen ikke har skulle forholde sig til Højhastighedskomiteens anbefalinger.
Så når Mogens siger, at målsætningen ikke er opfyldt, så er det helt korrekt, og forklaring på hvorfor målsætningen ikke er opnået, det har jeg lige givet svar på.
Det kan ikke komme bag på nogen, der følger bare lidt med, at telebranchen ikke har opfyldt nogle mål fra Højhastighedskomiteen, når både den nuværende og daværende regerings målsætning er en hel anden (2020 planen).
Og jeg går så id fra du nu har læst Mogens svar.Så når Mogens siger, at målsætningen ikke er opfyldt, så er det helt korrekt, og forklaring på hvorfor målsætningen ikke er opnået, det har jeg lige givet svar på
Det handler ikke om at jeg vil have min vilje. Det handler om at jeg vil have ret til at have min holdning. Men den har du meget svært at acceptere at jeg har.
For at skære det ud i pap, så handler det for mig om forebygning. Dvs. langstrakte mål. Ja og jeg er fortaler for fiber, for jeg kan på den lange bane ikke rigtigt se nogen anden infrastruktur, som vil løfte opgaven på en bagevet langsigtet og fremtidssikret på samme måde. Og her er det jeg er overbevist om, at hvis vi ikke regulerer dette, så vil vi opdele Danmark endnu mere i A, B og C hold når det kommer til adgangen til bredbånd, end det er allerede. Og ja jeg mener det er statens opgave at regulere området, da det for mig er vital infrastruktur for fremtidens Danmark. Jeg mener ikke det kan overlades til private aktører at sikre dette. De kan godt være med til at etablere det.
At du og John Strand så taler om hvad befolkning i 2013 benytter af streaming, besøger af hjemmesider osv. Så hjælper det ikke særlig meget. Det løser ikke de fremtidige behov. Det svarer lidt til at et flyselskab ikke skal købe flere fly for de har jo de passagere de har nu. Sådan foregår det jo ikke, de har selvfølgelig en forventning om vækst i passagere, og vil også gerne åbner nye ruter.
Der er jo en indbygget catch 22 i det her, der handler om at man ikke kan markedsføre services der vil have mere stabile linjer eller benytter mere båndbredde end der er tilgængelig. Ligesom det ikke er muligt at stimulere en vækst og innovation på området for internet service, der benytter mere stabile og mere båndbredde, når den ikke er tilgængelig.
Det handler for mig i den grad om forebyggelse og ikke helbredelse.
Jeg kan heller ikke helt forstå din argumentation for at en lige adgang til infrastrukturen for alle aktører, skulle forfordele store spillere? Det mener jeg er omvendt argumentation - de små vil få de samme vilkår som de store, og dermed burde lige og åben konkurrence være sikret. Hvis du har eksempler der beviser det modsatte, så ser jeg dem gerne?
Det vil også muligvis kunne fritage os fra at skulle købe et TV produkt fra en leverandør for at kunne få internet.
Teleselskaberne kom vel egentlig kun på banen mht. internettet fordi de besad en infrastruktur som kunne benyttes på daværende tidspunkt. Den er dog efterhånden langt over sidste salgsdato, da den ikke er vedligholdt optimalt, og meget tilfældigt etableret.
Jeg kan heller ikke helt forstå din argumentation for at en lige adgang til infrastrukturen for alle aktører, skulle forfordele store spillere? Det mener jeg er omvendt argumentation - de små vil få de samme vilkår som de store, og dermed burde lige og åben konkurrence være sikret. Hvis du har eksempler der beviser det modsatte, så ser jeg dem gerne?
Jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne finde et eksempel, som vil kunne overbevise dig, da de ikke er sort/hvide eksempler. Men vi kunne selvfølgelig kigge på eksemplet fra Gotland, og så tælle hvor mange områder de store "telefanter" har sat sig på de næste ti år.
Jeg vil hellere påpege, at der foregår et spil om rettigheder og stordriftsfordele på det danske marked lige nu. Waoo har lige tab slaget, og Sydenergi smutter fra samarbejdet. Det er det rigtige valg af Sydenergi, men det viser også med det pt. kun findes et fiberselskab, der træffer de nødvendige beslutninger. Energimidt burde følge Sydenergi, og Altibox burde skynde sig at komme ud af det danske marked, og sælge aktivisterne til Sydenergi. Men nu begynder jeg at dagdrømme...
Jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne finde et eksempel, som vil kunne overbevise dig, da de ikke er sort/hvide eksempler. Men vi kunne selvfølgelig kigge på eksemplet fra Gotland, og så tælle hvor mange områder de store "telefanter" har sat sig på de næste ti år.
Kan du komme på eksempler på hvor små spillere klarer sig godt ved at etablere egen infrastruktur?
Du har simpelthen ikke noget grundlag for at udtale det du gør. Der registreres jo ikke efterspørgsel på produkter der ikke findes. Varen kan ikke blive udsolgt, så det er ikke muligt at opgøre at efterspørgslen er større eller mindre end udbuddet.Nu er det sådan at siden internettet blev lanceret som et produkt for masserne så er den båndbrede folk bliver tilbudt vokset hurtigere end efterspørgslen.
hvis fiber var en attraktiv vare i dag så ville mere end 1 ud af 4 sige ja tak til at få fiber.
Er det fiberen eller tvungen tv-pakke der ikke er attraktiv?
Er det fiberen eller tvungen tv-pakke der ikke er attraktiv?
Hos Waoo kan man købe internet helt uden TV-pakke. Så køber man en fiberforbindelse til internettet, og så kan man frit vælge TV fra f.eks. Viasat, Canal Digital eller Boxer TV.
Det er vel ikke TV-pakken der skal sælge fiberen? Det er vel de høje hastigheder, stabiliteten og fremtidssikringen der skal sælge fiberen?
Jo men come on, i hovedstaden kan Waoo ikke levere, hvorfor ikke, fordi der ikke er adgang til andet end kabel TV, xDSL eller mobilt bredbånd.Hos Waoo kan man købe internet helt uden TV-pakke. Så køber man en fiberforbindelse til internettet, og så kan man frit vælge TV fra f.eks. Viasat, Canal Digital eller Boxer TV.
Hos Waoo kan man købe internet helt uden TV-pakke.
Det kunne man så vidt jeg husker ikke i starten. Mine svigerforældre havde ikke muligheden, men jeg kan godt se at EnergiMidt har et rent internetprodukt nu.
Tja. Selv om målsætningen var fastholdt, ville den ikke være blevet opfyldt. For anbefalingerne indeholdt jo ikke nogen instrumenter til sikring af opfyldelsen.Derfor er Højhastighedskomiteen anbefalinger ikke opfylde, fordi telebranchen ikke har skulle forholde sig til Højhastighedskomiteens anbefalinger.
Derfor var det under alle omstændigheder nødvendigt at skrinlægge den og i stedet opstille en fjern målsætning for 2020.
Er der så instrumenter til sikring af, at denne nye målsætning opnås, kan man spørge.
Ofte opstår behov, når mulighederne er til stede. Det gør sig også gældende på det danske marked. Så længe hovedparten af danskerne ikke har hurtigt internet (enten det er fordi priserne er for høje eller fordi der kun tilbydes ringe kobber), er det kritiske marked ikke til stede for udbredelsen af tjenester.
En diskussion af, hvad vi benytter vores nuværende forbindelser til, er fhv. ligegyldig. Hvis der kommer lidt mere gang i udbredningen af fiberforbindelser (der er til at betale) vil udbuddet og konkurrencen på samme stige - til gavn for forbrugerne!
Det er eksempelvis "sjovt" at den fhv. mest købedygtige befolkningsgruppe i Danmark (Kbh-områder), ikke har adgang til fiber, mens det er de mere økonomisk udfordrede, som får gravet fiber ned... Og så undrer vi os over at så få bliver tilsluttet fiber i Jylland? Og så undrer vi os over at der ikke bliver tilbudt flere tjenester med behov for stor båndbredde? De fattige har fiber men ingen penge. De rige har penge men ingen fiber...
Hvis jeg ser på de tjenester folk bruger i Hong Kong, Japan og Korea så er der ingen af de tjenester der ikke kan afvikles i Danmark - rent faktisk så har den høje fiberpenetration i Korea ikke skabt nogle unikke tjenester.
Hm. Det er ihvertfald ikke med til at udvikle nye tjenester, der f.eks. er afhængige af hurtigt bredbånd.
Der var vel en årsag til at det ikke gik med Joost alligevel. Det var nok ikke alene båndbredden, men den har nok også haft en del at skulle have sagt.
Der er meget mere i internettet end kun "tjenester", som basalt set ikke er meget andet end avanceret fjernsyn.Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke tjenester der ikke kan benyttes med den infrastruktur der er i Danmark og så kunne jeg godt tænke mig at vide om de tjenester der bliver udviklet bliver lavet med fokus på fiberforbindelser eller på de bredbåndsforbindelser som de fleste folk har i verden.
Internettet kan også bruges til deling af data i store mængder, det være sig mellem firma og underafdelinger, eller mellem firma og medarbejdere etc, etc.
Og for at lave en fornuftig fildeling over internettet kræves høj hastighed og god kvalitet!
Endvidere så vil flere og flere firmaer have et behov for selv at skabe deres egne "tjenester" eller lad os kalde det services, hvor der vil være behov for en rimelig kapacitet - det kunne eksempelvis være on-line skadesbehandling med tilknyttede højkvalitetsbilleder, eller video konference (af en acceptabel kvalitet, ikke noget laggy komprimeret noget), f.eks. i forbindelse med reparationsopgaver mv.
Så der er altså meget mere i internettet end Google, Facebook og Netflix (og i øvrigt så er 4K fjernsyn begyndt at komme på gaden) , og behovet samt "tjenesteudbydere" vil øges voldsomt i de kommende år.
I følge Netflix så kræver 4K ikke mere en end 15 mb forbindelse - du vil ikke kunne se forskel på Netflix hvis du ser den på en DSL forbindelse i forhold til en fiberforbindelse.
Så må man da håbe at resten af familien vil se det samme så, hvilket sjældent er tilfældet i en almindelig familie i dag.
Med ét Netflix abonnement kan en familie med 4K trække 60mbit/s til tv alene.
Så må man da håbe at resten af familien vil se det samme så, hvilket sjældent er tilfældet i en almindelig familie i dag.</p>
<p>Med ét Netflix abonnement kan en familie med 4K trække 60mbit/s til tv alene.
Så må vi håbe, at resten af familien også har 4K TV. I dag er det sådan, at rigtig meget af forbruget på Netflix IKKE foregår på enheder der streamer i højeste kvalitet. Rigtig meget af streamingen foregår til tablets, der bruger markant mindre båndbredde, og sådan vil det nok også være i fremtiden.
Rigtig meget af streamingen foregår til tablets, der bruger markant mindre båndbredde, og sådan vil det nok også være i fremtiden.
Bl.a. iPad understøtter fint Super HD i dag, så det passer ikke.
Så er der også Sonys high end 4K tjeneste, hvor en 2 timers film fylder 40 GB.
Og resten af familien skal nok få 4K tv på et tidspunkt. Det er jo fremtiden vi taler om. Du og John hænger jo fast i nutiden.
Bl.a. iPad understøtter fint Super HD i dag, så det passer ikke.</p>
<p>Så er der også Sonys high end 4K tjeneste, hvor en 2 timers film fylder 40 GB.</p>
<p>Og resten af familien skal nok få 4K tv på et tidspunkt. Det er jo fremtiden vi taler om. Du og John hænger jo fast i nutiden.
Ja, en iPad kan godt bruge Netflix's højeste opløsning, men reelt så kører langt de fleste Netflix enheder ikke med Super-HD.
Og ja, det var noget af en påstand, men man skal bare kigge på Netflix's speedindex over Danmark for at nå frem til den konklusion.
Den gennemsnitlige hastighed hos samtlige internetudbydere er under 3 Mbit/s hvilket er under halvdelen af den hastighed Netflix Super HD streames med. Det må altså være mange enheder, der ikke kører Netflix Super-HD.
Ja, en iPad kan godt bruge Netflix's højeste opløsning, men reelt så kører langt de fleste Netflix enheder ikke med Super-HD.
I dag!
Om kort tid er dagens high end udstyr low end, og så har alle pludselig en tablet der kan streame Super HD eller 4K.
Den gennemsnitlige hastighed hos samtlige internetudbydere er under 3 Mbit/s hvilket er under halvdelen af den hastighed Netflix Super HD streames med. Det må altså være mange enheder, der ikke kører Netflix Super-HD.
Ikke alt er i HD, men mon ikke andelen vokser over tid?
Du hænger igen fast i hvordan verden er i dag.
Ja, en iPad kan godt bruge Netflix's højeste opløsning, men reelt så kører langt de fleste Netflix enheder ikke med Super-HD.</p>
<p>Og ja, det var noget af en påstand, men man skal bare kigge på Netflix's speedindex over Danmark for at nå frem til den konklusion.
Johnny, dit strømnet i dit hjem er dimentionerert til 32A. Hvor tit har du behov for at bruge alle 4 komfurens plader samtidig som du steger noget i ovnen mens vakemaskinen og opvasken kører... og fryseren med køleskab i det fruen støsuger mens ungerne ser 2 forskellige TV mens de surfer på PCer... og du oplager dine bærbare enheder?
Men sker det? Du kan sagtens nøje dig med 8A og bruge blot et aparat ad gangen. Tænk nu Jul og Påske f.eks.
Den 6-felts motorvej, jeg bor lige ved, er typisk ubrugt med nogle få biler der passerer, specielt om natten... Skal vi så nedlægge den? Dog der findes tidspunkter når de 6 felter ikke er nok!
Venligst slå op hvad overdimentionere betyder og vigtig det er. Det er det vi taler om.
Du kan godt argumentere at der ikke er behov for stabil 100Mb fulduplex - der er tilsvarende ikke behov for 32A belastning 24/7 i dit hjem, de 6 felter og din bil der typisk kører kun 40km/t (eksempler er mange) men underdimentionering vil være en katastrofe.
Det kan vi hurtig blive enige om.
PS. Jeg er i gang med at reinstallere Windows7. Har lige hente SP1 på 600MB og nu kommer div. patch på i alt 220MB ... samtidig som alle andre i hustet bruger nettet. Jeg kan love jer jeg er glad for min 40/40mb fiberforbindelse fra ComX :O)
Jeps de er på gaden, og man har efterhånden i en del år optaget film i 8K - det går kun een vej. Informationerne i billeddata stiger hele tiden. Men vi er gode til at opfinde "lapper" fordi vi ikke har ressourcerne til rådighed. Før havde vi begrænsninger på lager (langsomme diske og små hukommelseskort), og langsomme lokale forbindelser (USB 2.0 f.eks.). De er så småt ved at være overvundet - Thurderbolt løber nu med f.eks. 20 Gbps.Så der er altså meget mere i internettet end Google, Facebook og Netflix (og i øvrigt så er 4K fjernsyn begyndt at komme på gaden) , og behovet samt "tjenesteudbydere" vil øges voldsomt i de kommende år.
Når nu der flere gange i debatten er blevet taget fat på hvor meget folk bruger i dag, så vil jeg så smide en anden målestok på bordet, nemlig fremskrivning af hastigheder. I 1998 var det hurtigste man kunne få en 128 kbit ISDN. Det kunne stort set alle få. I 2013 er det hurtigste YouSee med 100 mbps, det kan under 65% få. Det er en faktor ca. 780 på 15 år.
Hvis vi skal bruge det som en linært fremskrivning står vi med et behov i 2020 på ~36 Gbps. Samtidigt kan vi fremskrive faldet i antallet der kan opnå denne hastighed skulle den fremkomme, så er vi nede på ~48%.
Det er meget simple linære fremskrivninger, men trods alt lidt bedre end gætterier funderet i Facebook og Google.
Lige pt. er der ikke andet end fiber der kan løfte opgaven. DOCSIS 3.1 er på 10 Gbps, men det kan fiber jo langt overgå, ligesom den type forbindelser sikkert kræver totalopgradering af kabel TV nettet. DOCSIS 3.0 kan slet ikke, den kan vel uden TV og radio i kablet levere noget der ligner 3000/1500.
Jeg tror ikke mobil bredbånd kommer i nærheden af hastigheder der ligner i 2020.
Overraskende. Spørgsmålet er så om deres forbrug er større end hvis de ikke havde haft fiber og om deres brug af nettet er anderledes. Har du data på det? Og hvad med Googles satsning på udrulning af gigabitforbindelser i nogle USAnske områder - har det kastet ny brug af sig? Spørgsmålet er naturligvis også hvor mange hurtige forbindelser og hvilken slags forbrugere der skal være, for at skabe ny brug?Hvis jeg ser på de tjenester folk bruger i Hong Kong, Japan og Korea så er der ingen af de tjenester der ikke kan afvikles i Danmark - rent faktisk så har den høje fiberpenetration i Korea ikke skabt nogle unikke tjenester.
Denne debat drejer sig om statsstøtte til bredbånd og der er nogle mennesker der mener at det er vigtiger at diskutere min person frem for at komme med eksempler på lande hvor man med succes har ydet støtte til bredbånd.
Ja denne debat hndler nemlig om bredbånd. Derfor forsøger vi at fortælle dig, at du skal lade være med at angribe andre personligt, bare fordi de ikke er enige i dine holdninger, eller påpeger at du læser rapporter og statistik på din egen måde, og de vælger at læse dem på deres måde. Der er heller ingen grund til at du sviner Mogens til, som ikke har gjort dig noget, og bibeholder en sober tone, på trods af dine massive personlig angreb, bare fordi han tilfældigvis ved en hel del om området, og kan tilbagevise dine påstande, så let som ingenting. Der er heller ingen grund til at gå efter Dorte Toft, som egentlig bare gerne vil have klarhed og transparens over dit regnskab for din biks. Det er journalistisk arbejde, og det bør du respektere. Alle dine andre angreb, behøvede du heller ikke komme med. Men du starter altså personlig angreb op, når du bliver modsagt. Nu står du så og beder om at andre skal holde sig til debatten og stoppe angreb mod din person. Det er hykleri af værste skuffe - fik du slået det op? Så please John, hvis du holder dig til emnet i debatten, så tror jeg de fleste ander også gør. Men husk nu, at du selv smed med den først sten.
Rettelse: Jeg mente ikke "kritisk marked" men "kritisk masse" i foregående indlæg
Jeg kan også læse mange, som efterlyser eksempler på lande, hvor statsstøtte af bredbånd har givet katastrofale resultater?Måske skulle du læse debatten og se hvor mange gange jeg har efterlyst cases på lande der har brugt skatteyder penge med succes til bredbånd.
Blev der forresten givet statsstøtte til udbredelse af vores nuværende telefonnet? I så fald vil jeg være enig - se bare hvilken katastrofe TDC er ;-)
Nej der blev ikke givet statsstøtte. Og der var faktisk heller ikke nogen forsyningspligt. Men der var et krav om lige adgang for kunderne til anlæg, der hvor de nu engang var.Blev der forresten givet statsstøtte til udbredelse af vores nuværende telefonnet? I så fald vil jeg være enig - se bare hvilken katastrofe TDC er ;-)
Forsyningspligten blev først indført i 1998, da alle allerede havde fået adgang - i det mindste i vejen. Så det betød bare, at anlæg ikke måtte helt nedlægges.
Udbredelsen af kobbernettet skete over en lang årrække i regi af telefonselskaber med monopol - men altså ikke en forsyningspligt.
Hvorfor kom de så helt ud på landet?
Fordi de kun kunne øge deres forretning gennem større udbredelse med flere kunder. I virkeligheden en slags strukturel adskillelse, kan man sige. Hvis den skillevæg til anden virksomhed ikke havde været der gennem tilsynet, ville de være fristet til at kaste sig ud i helt andre forretningsområder i stedet for at udbrede nettet.
Og så var der jo en trafikeffekt. Jo flere kunder des flere kunne ringe til hinanden. Altså øgede trafikindtægter.
Så med alle disse effekter og en god rod i de lokale samfund fik vi kobberet ud til alle uden den store omfordeling og uden statsstøtte.
Det viser bare, at man godt kan få god dækning, når incitamenterne skrues rigtigt sammen.
Men selvfølgelig kan man ikke ggentage det med fiber på samme måde. Men med lidt omtanke kommer man langt. Det er slet ikke en evt. statsstøtte, der er altafgørende.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at John Strand fortsætter sin årelange stalking af mig, og nu igen hos Version2. Som springbræt til en ny gang angreb brugte han en anden persons reference til mit blogindlæg om den mangeårige dårlige økonomi i Strand Consult Aps. (http://bizzen.blogs.business.dk/2013/04/05/fjerde-ar-i-minus-for-strand-consult-aps/)
Lad mig slå fast, at blogindlægget om Strand Consults regnskaber ikke var i Pressenævnet - altså ikke har noget med den sag at gøre, som John Strand tager frem flere gange her i kommentarfeltet. Der er tale om et lokumskoldt referat af regnskaber suppleret med John Strands afvisning af at ville kommentere de dårlige regnskaber.
Kun blogindlægget om en erhvervsph.d., bevilget til det ifølge årsregnskabet for 2011-2012 økonomisk trængte Strand Consult Aps, var i Pressenævnet, indklaget af John Strand.
John Strand havde krævet 4 næser til mig, men Pressenævnet gav 2. Læs evt. om mit forsøg på at decifrere den ene næses betydning for journalistik: http://journalisten.dk/comment/21470#comment-21470
John Strand helmer, som det bekræftes af dette debatspor, aldrig. Hverken over for mig eller overfor de andre, han gennem årene har stalket.
Men det da muntert, at han – efter igen at have svinet mig til her i kommentarfeltet - påstår, at Pressenævnssagen er slut for hans vedkommende. For så at trække den frem igen.
Det gør jeg også gerne, da John Strand gang på gang har undladt at svare på, hvorvidt han har trukket en overmåde grov, usand påstand om mig i klagen tilbage. Læs nærmere om den, om at fejle, og om John Strands stalking siden august 2012 her: http://journalisten.dk/comment/21428#comment-21428
Jeg håber snart at V2 lukker denne debat for den er løbet helt af sporet nu - desværre sker det ret tit når specielt én person deltager i debatten.
Jeg kan have umådeligt svært ved at se hvordan denne debat kan reddes.
Folketinget mener at Bornholm skal have støtte - det er et næsten enigt folketing med på. Er man enig eller ej, så ændre det ikke det faktum at der bliver givet støtte til at højne niveauet på Bornholm - jeg kan have svært ved at tro at alle regler ikke er overholdt når det meste af folketinget er med på det, samt diverse styrelser og ministerier. Er man ikke enig i det, så må man indgive en klage (dog bør man være stor nok til at erkende nederlag når disse gives)
Hvis verden mangler eksempler på en success, så lad dog Bornholm være det (på samme måde som Samsø er det i forhold til borgerindragelse). Mangler verden fiaskoer, så kan det også være at Bornholm bliver det. Men hvis ikke vi gør et forsøg, så vil de stagnerede markedskræfter ikke gøre noget - for Bornholm er bare ikke en "god business case".
Er det ensbetydende med at der skal gives støtte alle steder? Nej ikke nødvendigvis. De steder hvor der er konkurrence og hvor markedet driver udviklingen der bør staten nok ikke give støtte, men de områder hvor dækningen er dårlig eller tæt på ikke eksisterende - der har jeg heller ikke de store problemer i at der gives støtte.
Strand, Prøv at anvende funktionen Ctrl-F (for find) i din browser i denne tråd. Du vil da opdage at du er den første der nævner Dorthe Toft! Surprise!
Så naturligvis har Dorthe Toft al mulig ret til at pege på det, også selv om det ikke vedrører emnet.
Du har ret - sådan da.Nej det var jeg ikke - Der vr en der skrev en kommentar hvor han svinde mig til og hvor han linkede til Dorte Tofts blog.
Der var en anden, der henviste til artiklen på bizzen om dine offentlige regnskaber, alene med det formål at understrege, at du tilsyneladende ikke er så succesfuld. Og det må man jo erkende, når regnskabet ser sådan ud. Det er der så mange andre, der må indse.
Men det var så dig, der i en hurtig replik henviste til pressenævnets sag, der drejer sig om noget helt andet end artiklen om dit regnskab. Jeg husker det ikke helt. Men var det ikke noget med at din kæreste gennemfører en offentligt støttet phd. med din virksomhed som vidensgrundlag.
Så jeg formoder, at du ikke i den sammenhæng er modstander af statsstøtte.
Hele den sag har jo intet med artiklen om dine regnskaber at gøre.
Så det var sådan set dig, der åbnede for den sag, der har været i pressenævnet inkl. den polemik, der udspandt sig ved journalisten.dk's dækning.
Så jeg formoder, at du ikke i den sammenhæng er modstander af statsstøtte.
Selvfølgelig John er imod at tage fra de gamle, de syge og børnene. Det har han jo sagt mange gange... så længe det er ikke han og/eller hans kæreste der tager. Han er nok den med korte arme og dybe lommer.
Hmm. Er det ikke nemmere hvis vi opremser de steder hvor du faktisk har ret? Listen vil da i hvert fald blive noget kortere....Hvis der er nogle faktuelle fejl i det jeg skriver høre jeg gerne fra dig - tror at dit indlæg er skrevet uden at du har læst hvad jeg skrev her på Version2.
Hvis man ser i den rapport som Højhastighedskomiteen lavede tilbage i 2009 så vil man se at Gartner i den forbindelse lavede en forudsigelse af danskernes behov for båndbrede i 2013 og den ramte meget skævt.
Og i dit høringssvar ramte du jo også rigtigt vedrørende situationen i 2013, hvor rapporten målsatte 50 Mbit/s til 80 % af befolkningen. Og jeg ser ingen kritik af Gartner i dit 23 siders høringssvar.
https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001251
gå til anden link til høringssvar
Du skrev bl. a.:
"Rapporten anbefaler, at 80% af Danmarksbefolkning på sigt skal have adgang til 50 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. Disse hastigheder er realistiske med den teknologiske udvikling, vi ser, og vi tror, at Skylines Wimaxnet samt de kommende LTE mobilnetværk vil være med til at sikre, at flere får adgang til bredbånd i yderområderne."
Når vi at se LTE og Skyline som vægtige løsninger på dækningsproblemet i 2013?
Jeg er glad for at du kan linke til vor rapport. Hvis du læser den rapport som vi lavede den gang så vil du se at den ikke er lavet som en respons til det baggrundsmateriale medlemmerne af Højhastighedskomiteen fik men som en respons på den rapport de lavede og som blev publiceret den gang.
Jeg forstår ikke, at dit høringssvar på høringsportalen er en "rapport" om rapporten. Hvorfor er det så vigtigt?
Har du indtægter fra rapporter, som du ikke kan opnå fra et høringssvar?
Højhastighedskomiteen sagde, at 80 % skulle have adgang til 50/10 og de resterende 20 % med meget få undtagelser skulle have adgang til 10/5 i 2013. Den sagde ikke at de alle skulle være tilsluttet dette maksimum.
Og hvad er så resultatet?
Nogen blandt de 80 % bedst betjente har adgang til betydeligt mere end målsat. Men i 80% fraktilen har alle ikke adgang til 50/10 i praksis.
Værre ser det ud blandt de sidste 20 %.
Billedet er således blevet meget mere skævt end forudset, og nu begynder andre kvaliteter end hastigheden at blive rigtigt vigtige, herunder driftssikkerhed, delay osv.
Så konklusionen må være, at det blevet mere inhomogent end forudset. En udvikling som vil fortsætte mod de nye mål i 2020, hvis der ikke gøres noget.
Hvis du bladrer lidt længere frem blandt høringssvarene finder du et fra mig. Det synes jeg selvfølgelig selv er bedre - og jeg ved, at der også er andre, der synes det.Jeg syntes faktisk at vor rapport er et fantastisk supplement til Højhastigheds kommissionens rapport da den er meget konstruktiv på en række områder - kan du fortælle mig om der er andre der har lavet lige så omfattende kritik af den rapport som komiteen kom med - svaret er NEJ det er der ikke.
Men sådan er vi jo så forskellige.
@Nikolaj: Godt skrevet! +1
De høje hastigheder bliver dog aldrig brugt af andre end en håndfuld nørder/pirater, der spender deres tid på at suge (porno)film via bittorrent eller newsgroups.
Fantastisk, du er hemed med i "Last famous words"-klubben:
What can be more palpably absurd than the prospect held out of locomotives traveling twice as fast as stagecoaches? (The Quarterly Review, March, 1825.)
That the automobile has practically reached the limit of its development is suggested by the fact that during the past year no improvements of a radical nature have been introduced. (Scientific American, January 2, 1909.)
Well-informed people know that it is impossible to transmit the human voice over wires as may be done with dots and dashes of Morse code, and that, were it possible to do so, the thing would be of no practical value. (Boston newspaper, 1865)
A rocket will never be able to leave the Earth's atmosphere. (The New York Times, January 13, 1920.)
Og glem nu ikke disse:
There's no chance that the iPhone is going to get any significant market share. (Steve B)
There is no reason for any individual to have a computer in his home. (Ken Olson)
Der laves et kablet ethernet, og så er der WiFi som supplement. Vi har forsøgt med ren WiFi og det virkede nogenlunde indtil vi var over 20 mennesker (5 hotspots i radiokæde), så begyndte problemerne at hobe sig op. Vi er nu over 50. Vi har nu kablet netværk med WiFi som supplement. Ja det koster noget at etablere den kablede infrastruktur, men den holder så til gengæld i mange år. Vi allerede har måttet udskifte hotspots nogle gange fordi udviklingen der løber så hurtigt og hardwaren er bundet til den nuværende teknologiske løsning.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6184326/historisk-hoejvande-i-kassen/
Ikke at det nødvendigvis skal kanaliseres over i fiber, men tankevækkende alligevel.
Og så må man da heller ikke glemme at tænke på, at en stor del af de 17KKr, det i snit koster per bruger (og så er det underordnet at måske kun en ud af tre tilslutter sig fra dag et, dette er en investering der har en ramme på over 30 år), er gravearbejde - dvs. meget af arbejdet kan udføres af lokale gravemestre, til gavn for den nære økonomi.
Det er ikke så interessant at finde ud af hvem der begyndte. Det er træls at se det fortsætte...Hvis du har læst debatten så kan du se at det ikke var mig der startede med personangrebene (jeg forsvare mig) og du vil se at jeg flere gange har efterlyst cases på lande hvor man har haft succes med at bruge skatteyder penge på bredbånd - det har det vist været svært for folk at finde.
Så vidt jeg kan læse, siger du at du/I er ved at undersøge effekten af offentlige støttekroner til udbredning af bredbånd, og hvilken katastrofe det er. Jeg har se mange efterlyse eksempler, der underbygger din påstand men uden at du har leveret nogen. Så er det svært at tage påstanden for gode varer - den er imho lige så valid som påstanden om at det giver god mening at støtte udbredningen af bredbånd...
Jeg går stadig ind for nationalisering af fiberinfrastrukturen. Den er for vigtig til at efterlade i ejerskabet af tdc og bredbåndsselskaberne. Af hele denne ejerskabsbreds er det jo kun Sydenergi, som lader til at styre denne investering fornuftigt (regnskabsmæssigt og mht. hvad der tjener danske interesser)
eg går stadig ind for nationalisering af fiberinfrastrukturen. Den er for vigtig til at efterlade i ejerskabet af tdc og bredbåndsselskaberne. Af hele denne ejerskabsbreds er det jo kun Sydenergi, som lader til at styre denne investering fornuftigt (regnskabsmæssigt og mht. hvad der tjener danske interesser)
Må jeg spørge om noget dumt? Er det overhovedet realistisk at nationalisere hele telebranchen? Her tænker jeg blandt andet på, hvad EU siger til det.
Nu kører du sgu ud af en tangent igen. Der er tale om en statsinfrastruktur - ikke at nationalisere teleselskaberne. Det ved du også godt. Dine manipulerende udmeldinger kan jeg kun se som et sidste krampagtigt forsøg på at fastholde en misforstået libreal tankegang. Infrastruktur har altid været et statsanliggende i det her land, og der skal enddog meget vægtige grunde til, at det ikke skal fortsætte på den måde. At d ikke mener bredbånd er infrastruktur (for det er vel det du mener) er så noget andet. Du mener det er luksus. Jeg kan også forstå at du ikke vil bruge skattekroner på det, for du har ikke behov for det. Fra nu af vil jeg så gerne have at vi ikke bruge skattekroner på at vedligeholde veje ud i forstæderne og de fleste steder på Jylland, for det bruger jeg alligevel ikke, og virksomhederne heller ikke. Alle kan da tage en cykel til nærmeste station/busstoppested. Når du ikke vil bruge statsmidler på bredbåndsinfrastruktur, så husk lige på hvor din analogi til vejnettet er blevet etableret. Hvordan tror du vejnettet og jernbanerne i DK havde set ud hvis det havde været op private aktører?Må jeg spørge om noget dumt? Er det overhovedet realistisk at nationalisere hele telebranchen? Her tænker jeg blandt andet på, hvad EU siger til det.
Der skal bruges statsmidler der hvor det kan give samfundsmæssigt gevinst at gøre det. Ligesom en eller anden anden virksomhed vil investere i noget, hvis det på lang sigt er en gevinst for virksomheden, f.eks. dens konkurrenceevne. I det her tilfælde mener vi at bredbånd er netop sådan en størrelse for DK.
TDC går jo heller ikke ud fra at der kommer nogen og etablere en fordelagtig masteinfrastuktur der understøtter deres mål, sådan helt af sig selv. De sætter den selv op. Ligeså bør staten, for at sikrer, at deres bredbåndsmål bliver nået, udrulle bredbånd. Skal denne bredbånd være en nogenlunde fornuftig investering er der altså ikke rigtigt nogen alternative til fiber (det ved jeg så godt du mener, men det kan du så stå alene med - ikke engang TDC, som er mest truet af statsfiber, mener det). Der er gode supplementer i 4G, WiFi og andre teknologier. Men de er og bliver supplementer.
Nu kører du sgu ud af en tangent igen. Der er tale om en statsinfrastruktur - ikke at nationalisere teleselskaberne. Det ved du også godt. Dine manipulerende udmeldinger kan jeg kun se som et sidste krampagtigt forsøg på at fastholde en misforstået libreal tankegang.
Med udgangspunkt i Michael Jensens forslag: Sælg dit fibernet med tab til os, eller vi opretter et alternativ fibernet for skatteydernes penge og udkonkurrerer jer. Ja, sikke et tilbud.
Nej, det er rent teknisk ikke det samme som tvunget nationalisering af fiberselskaberne, men det er at sætte den pistolen for panden. "Damned if you do, damed if you don't" pricippet.
At d ikke mener bredbånd er infrastruktur (for det er vel det du mener) er så noget andet. Du mener det er luksus.
Nej, du skal altså lade være med at tolke på det jeg skriver. Adgangen til internet bør være en menneskeret, men det er ingen menneskeret at have adgang til en fiberforbindelse. ALLE danskere skal have adgang til internettet med en rimelig minimumshastighed, og så er det lige meget hvordan de får denne adgang.
Og det er sjovt nok netop det politikerne har opsat som mål i 2020.
Min holdning er fuldstændig på linje med den OFFICIELLE DANSKE HOLDNING som er politisk bestemt på demokratisk vis af de folkevalgte politikere.
I stedet for at gå efter budbringeren, så start med dem, der kan ændre det DU er utilfreds med Nikolaj.
Du kan læse de demokratisk folkevalgte politikers målsætning her: http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_mobil_daekning/0/7
Jeg kan også forstå at du ikke vil bruge skattekroner på det, for du har ikke behov for det. Fra nu af vil jeg så gerne have at vi ikke bruge skattekroner på at vedligeholde veje ud i forstæderne og de fleste steder på Jylland, for det bruger jeg alligevel ikke, og virksomhederne heller ikke.
Alle kan da tage en cykel til nærmeste station/busstoppested.
Når du ikke vil bruge statsmidler på bredbåndsinfrastruktur, så husk lige på hvor din analogi til vejnettet er blevet etableret. Hvordan tror du vejnettet og jernbanerne i DK havde set ud hvis det havde været op private aktører?
Analogien er ganske fin. Her i det mørke Jylland har vi ikke metro, s-tog og busser der kører hvert 10. minut. Det har man i storbyerne.
Vi har ikke hospitaler, der kan nås indenfor 45 minutters kørsel. Vi har ikke universiteter, vi har kun få store offentlige arbejdspladser osv.
Der er ALLEREDE i dag stor forskel på, hvor man bor, og hvilke offentlige tilbud man har adgang til, og hvilken infrastruktur man har adgang til.
Jo, vi har vand og el i vestjylland (basal adgang til infrastruktur), men vi har ikke s-tog, metro og busserne kører kun hver 3. time og ikke efter klokken 18. Den slags er ren luksus, som vestjyderne ikke får tilbudt.
Det er ikke folketinget, men regeringen, der står for den undersøgelse. Regeringen er ikke folkevalgt.Du kan læse de demokratisk folkevalgte politikers målsætning her: <a href="http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_mobil_daekning/0/7">http://erhver…;
Det er ikke folketinget, men regeringen, der står for den undersøgelse. Regeringen er ikke folkevalgt.
Okay, så er den er fra regeringen, der er udpeget af et flertal af de folkevalgte i folketinget, som er valgt direkte af danskerne.
Flueknepperi.
Nu begynder du at minde om Hr. Strand med personlige angreb. Jeg ved ikke hvilket budskab du bibringer ud over din egen holdning.I stedet for at gå efter budbringeren, så start med dem, der kan ændre det DU er utilfreds med Nikolaj.</p>
<p>Du kan læse de demokratisk folkevalgte politikers målsætning her: <a href="http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_mobil_daekning/0/7">http://erhver…;
Erhvervsstyrelsens rapport, er det ikke den Mogens diskvalificerede tidligere, med henvisning til misvisende og forkert oplysninger, bla. pga. postnr opdelingen?
Ja du har veje, vand og kloak fordi det er en statslig opgave. Netop derfor er der idag kobber her. Havde det været en privat opgave, havde der intet været.Analogien er ganske fin. Her i det mørke Jylland har vi ikke metro, s-tog og busser der kører hvert 10. minut. Det har man i storbyerne.</p>
<p>Vi har ikke hospitaler, der kan nås indenfor 45 minutters kørsel. Vi har ikke universiteter, vi har kun få store offentlige arbejdspladser osv.
I stedet for at gå efter budbringeren, så start med dem, der kan ændre det DU er utilfreds med Nikolaj.</p>
<pre><code>Du kan læse de demokratisk folkevalgte politikers målsætning her: http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaand_mobil_daekning/0/7
</code></pre>
<p>Nu begynder du at minde om Hr. Strand med personlige angreb. Jeg ved ikke hvilket budskab du bibringer ud over din egen holdning.</p>
<p>Erhvervsstyrelsens rapport, er det ikke den Mogens diskvalificerede tidligere, med henvisning til misvisende og forkert oplysninger, bla. pga. postnr opdelingen?
Jeg forklar dig blot, at mine personlige holdninger næsten til fulde falder i tråd med det som de folkevalgte politikere på Christiansborg har bestemt.
Ang. linket så skal du lige læse den før du begynder at afvise den. Nej, det er ikke den Mogens Ritsholm tidligere - fuldstændig korrekt - har kaldt noget makværk. Linket er til regeringens udspil om bedre bredbåndsforbindelser og mobildækning til hele Danmark. Altså regerings officielle linje på området.
Analogien er ganske fin. Her i det mørke Jylland har vi ikke metro, s-tog og busser der kører hvert 10. minut. Det har man i storbyerne.</p>
<pre><code>Vi har ikke hospitaler, der kan nås indenfor 45 minutters kørsel. Vi har ikke universiteter, vi har kun få store offentlige arbejdspladser osv.
</code></pre>
<p>Ja du har veje, vand og kloak fordi det er en statslig opgave. Netop derfor er der idag kobber her. Havde det været en privat opgave, havde der intet været.
Vandforsyningen, kloakering/spildevand og elforsyningen samt busserne i min kommune er et kommunalt anlæggende. Det er ikke staten, der styrer den del. Alle veje ekskl. statsvejene er også kommunens ansvar.
Kommuner og stat er ikke det samme.
Nej det er det ikke, det er vi enige om. Regering og folketing er heller ikke det samme.Kommuner og stat er ikke det samme