Borgerservicechef: Digital signatur er 'nærmest ubrugelig'

OFFENTLIG DIGITALISERING: Formanden for brancheorganisationen Borgerservice Danmark indrømmer, der er lang vej igen med digitale borgervenlige løsninger. Han skyder skylden på den 'nærmest ubrugelige digitale signatur.'

De lange debattråde og Version2's opfølgende artikler med eksempler på klampede og brugerfjendske digitale selvbetjeningsløsninger taler for sig selv. Og nu erkender formanden for brancheforeningen Borgerservice Danmark, Carsten Jensen, at det ikke er godt nok.

"Vi er helt klar over, at kommunerne samlet set ikke har været dygtige nok til at lave intelligente digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger - og den nærmest ubrugelige digitale signatur har bestemt ikke gjort opgaven lettere for os.?

Sådan siger Carsten Jensen efter at Version2 og Ingeniøren i fredags kunne fortælle, at under 5 procent af borgernes ansøgninger til kommunerne sker ved digital selvbetjening. Resten sker ved besværlige papirskemaer.

Borgerservice Danmarks formål er at medvirke til udvikling og effektivisering af kommunernes borgerservice.

?Skal vi have borgerne til at benytte kommunale digitale selvbetjeningsløsninger, så kræver det en enorm målrettet indsats for udvikling og implementering af nye løsninger. Jeg forventer, at KL's overskud fra salget af it-virksomheden KMD kan hjælpe kommunerne til at blive bedre til at udvikle og implementere intelligente digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger,? siger Carsten Jensen.

Borgerne vil gerne - man kan ikke
Ifølge ham oplever landets kommunale borgerservicecentre, at mange borgere gerne vil betjene sig selv på nettet, men desværre har kommunerne faktisk ingen reelle borgervenlige selvbetjeningsløsninger.

?Det er helt tåbeligt, at borgerne udfylder skema på skema, sender i kuverter eller mailer til os ? og vi bagefter indtaster de selvsamme oplysninger - bare i kommunens eget edb-system,? siger Carsten Jensen.

Han peger på især to faktorer der de seneste år har været med til at bremse udviklingen for kommunerne.

?Den vigtigste er, at kommunerne i fællesskab ikke har formået at stille krav til it-leverandørerne på digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger, som reelt har kunnet skabe en merværdi for borgerne, borgerservicemedarbejdere og kommunerne som helhed,? siger han.

?Målet i fremtiden må derfor være, at borgerne og borgerservicemedarbejderne arbejder i de samme digitale løsninger.?

Kommunerne mangler vilje
?En anden væsentlig faktor er den digitale signatur, som har været en begrænset succes fra starten,? siger Carsten Jensen, der nu håber på lys forude, når den kommende version er klar i slutningen af 2009.

Derudover har kommunerne haft alt for lidt vilje til at satse på digitalisering af arbejdsgangene fra borgerens pc direkte til de enkelte fagsystemer ? og alt for få afsatte ressourcer til borgerinformation, herunder oplæring i de pt. ganske få kommunale borgervenlige selvbetjeningsløsninger.

?Det resulterer i et samlet billede af, at under 5 pct. benytter den digitale henvendelseskanal til kommunerne,? siger Carsten Jensen.

Carsten Jensen er alligevel optimistisk. 34 kommuner har i efteråret 2008 arbejdet sammen om at udvælge og prioritere 100 selvbetjeningsløsninger, hvoraf de 10 løsninger er klar til udvikling i det fælleskommunale projekt Umbrella.

?Projektet vil kunne sørge for en kraftig digitalisering af kommunerne de kommende 3-5 år, hvis der kommer kapital til projektet. Pengene kan som nævnt komme fra KL's overskud fra salget af KMD, men de enkelte kommuner skal naturligvis også bidrage til projektet,? siger Carsten Jensen.

?Min forventning er, at disse intelligente digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger vil kunne effektivisere meget store millionbeløb rundt i de enkelte kommuner,? siger Carsten Jensen.

Chef i center for borgerbetjening og it-politik i KL, Jakob Aagaard Harder, siger til Version2, at det pt. diskuteres i KL, hvordan provenuet af salget af KMD skal bruges.

KL bestyrelse har i dets eget nyhedsbrev meldt ud, at det er vigtigt at få drøftet både fordelingen af provenuet for salget af KMD og de fremtidige udfordringer for kommunerne på it-området efter ejerskabet af KMD. Drøftelser, som bestyrelsen vil komme med oplæg til på borgmester- og repræsentantskabsmøderne den 22. januar 2009.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Coene

Det er en dårlig system. Du har nogle filer som skal installeres et eller anden sted og "forsvinder" i OSen. Hvad med de tusindvis af folk som har en god computer på arbejde men uden administrator rettigheder? Løsningen vil være at staten samarbejder med bankerne og drøfter en standard til en chip læser. Vil jeg betale på nettet? Hop, Dankort ind i computeren. Vil jeg brokke mig om min skraldespand? Dankort ud og kørekort eller sygesikring ind. Din ID bliver lige pludselig håndgribelig, noget du kan lægge ind i din pung. Ingen vil gå ud og købe en kortlæser kun til at snakke med kommunen. Men hvis bankerne også er med...

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Man kan placere sin digitale signatur på en usb-stick som du kan stikke i alle nyere computere, og inden for nær fremtid vil den nye signatur, udbudt af DanID istedet for TDC, også kunne tilbyde login til netbanker.

Jeg synes det har taget lidt tid, men Rom blev heller ikke bygget på én dag, vel? :)

  • 0
  • 0
#3 Niels P Sønderskov

”Det er helt tåbeligt, at borgerne udfylder skema på skema, sender i kuverter eller mailer til os – og vi bagefter indtaster de selvsamme oplysninger - bare i kommunens eget edb-system,” siger Carsten Jensen.

Ja, men så galt troede jeg godt nok heller ikke det stod til. Det er fint at nogle politikere efter lang tid er vågnet op, men behøver man nu at gentage alle de fejl vi andre gjorde for to år siden?

  • 0
  • 0
#4 Vagn Rydeng

Fro omkring 12år siden til et IT-seminar i Folketinget foreslog Mousehouses direktør, at der skulle etableres én side til hver borger, hvorfra man kunne selvbetjene sig digitalt på alle offentlige hjemmesider og alle de private firmaer kunne gå med.

Forslaget er igen blevet lanceret som en nyhed inden for det sidste år. Det afgørende er at det skal være nemt og enkelt for borgerne, og det er det langtfra nu, selv om adgang via netbank, som mange flere kan finde ud af, gør det nemmere end digital signatur, som man som oftest kun bruger få gange årligt.

Da muslimerne erobrede Sicilien, lavede de en særskat på ikke-muslimer, og i løbet af kort tid var der (næsten) ingen kristne tilbage, det er jo ikke et rigtig flot martyrium at betale lidt mere i skat. Hvis borgere, der selvbetjente sig på nettet oplevede enten bedre og hurtigere service, eller fik en skatterabat på en andel af det de havde sparet det offentlige for skulle der nok komme gang i den digitale selvbetjenening.

Jeg oplever ofte at mails til det offentlige enten slet ikke besvares, eller lægges nederst i bunken, så skal jeg have et hurtigt svar skal jeg ringe, eller skrive en snail-mail. Ved godt mails ikke er ægte selvbetjening, men stadig billigere for det offentlige end telefonsamtaler, Og har fordelen at der er en form for dokumentation.

  • 0
  • 0
#7 Thomas Lønskov Luther

Hvis staten skal udvikle en standard for chipkort læsere så stiller det pludselig også krav til at man skal have en computer hvor dette kan lade sig gøre... dvs. der skal leveres drivere til alle OS'er man kan finde på (Windows, Linux, Mac, *BSD, Solaris mm) og denne fine læser skal desuden også gerne virke på tynde klienter og den skal gøres sikker så man stoler på at man kan jokke den i på fx. biblioteket. Hvem betaler SUN, MS, Citrix, VMWare og lign. for udviklen af support for et sådan device?

Derudover så skal vi alle sammen lige have nye kort og de skal blive enige om at der skal samme chip i alle kortene. Det er utopi at tro på at man kan blive enige om en standard, se bare hvor svært det var at blive enige om en standard for digital-signatur kontra bank-login systemer.

End ikke enighed om digitale dokumenter kan man finde eller en fælles digital postkasse som kan bruges af alle (nej nu skal vi have skat.dk, e-boks.dk, tilfældigbank.dk og mange andre)

Hvis man skal se på omkostningerne for at udvikle et sådan system som kan bruges nu og i fremtiden så tvivler jeg på det sker, se bare på hvad fx. e-boks har kostet kontra at det fik ca. 5 år hvor det var valget og er nu allerede vraget af rigtig mange, inkl. det offentlige.

  • 0
  • 0
#8 Anonym

Hvem i alverden siger at vi skal lave endnu en dårlig standard? Standarder er historie og skaber legacy.

I fremtiden skal vi standardisere i det semantiske lag, så vi kan have mange måder at gøre det samme på.

eBoks er ikke og har aldrig været en løsning - det er NetId om igen - en central gatekeeper ønsker at sætter sig på samfundet til skade for alle - både sikkerhedsmæssigt og samfundsøkonomisk.

  • 0
  • 0
#9 Keld Nielsen

Ja man kan have en nøgle og man kan så meget andet. Men jeg har nu haft den på en usb nøgle, så glemte jeg den bare hjemme og senere fik nøglen lige som min computer virus. Så synes nu ikke en nøgle er bedre end at have den på sin computer. Men signaturen er mega besværlig at flytte og få til at virke igen efter at have om indstallert sin computer. Den burde lige ude på nettet et sted, og jeg så let kunne hente den til min nøgle eller min computer. Den burde også være en del af vores sygsikringskort.

  • 0
  • 0
#10 Michael Coene

I Belgien har de en elektronisk ID kort og myndighederne har frigivet open source drivers for Windows, Mac og Linux. Og hvis det nu decideret skal køre på din mikrobølge ovn er du fri til at nærlæse koden og gå i gang. Og hvad angår banker: dem skal du heller ikke vente på. 10 år bliver der allerede svindled med kreditkort på nettet og hvilken genialt system har de fundet på til at beskytte os? Tre ekstra tal på bagsiden af kortet! Fuck man, hvor er den Nobelpris når man har brug for den? Banker kan jo bare sende regningen videre til deres kunder. Som samfund er det vores pligt at bekæmpe svindel, fordi det er en næringkilde til mafia og terrorister. Banker skal men derfor TVINGER til at beskytte deres kunder.

  • 0
  • 0
#11 Michael Deichmann

Jeg har lige haft en sjov oplevelse med at sende en e-mail til en minister. Efter en rimelig behandlingstid fik jeg skam en fin mail fra en medarbejder i ministerens sekretariat - vedhæftet en PDF fil der var et scan af et papirbrev med hoved og det hele samt ministerens underskrift! Jo jo - jeg antager at e-mailen har været skrevet ud og forelagt ministeren i de der røde læderindbundne mapper man har set på TV. Hun har så skrevet et svar i hånden som en sekretærhar skrevet rent, ministeren har skrevet under efter endnu en tur i den røde mappe. Så er det scannet ind og en mail er sendt fra sekretariatet. Besparelse: 2 x brevporto :-) Men her skal man lige huske på at ministerierne skal føre journal over al kommunikation og det understøtter Exchange eller Lotus Notes ikke lige of the shelf mig bekendt.

  • 0
  • 0
#12 Ulrich Østergaard

Desværre er Danmark blevet et land, hvor vejen mellem innovative firmaer og beslutningstagere inden for dette område er blevet uendelig lang. Faktum er at dansk udviklet teknologi muliggør at et og samme kort - med biometrisk sikkerhed i form af fingerprint scanner - som kan fungere som både kredit kort og digital ID. Om kommunikation mellem PC/terminal og kortet skal ske via chip-læser, RFID eller dynamisk magnetstripe er underordnet. Det vigtige er, at den digitale sikkerhed bliver mobil og ikke ligger på PC'en eller en central gatekeeper. Endnu mere ærgeligt er det, at PBS ikke kan få øje på potentialet. De har om nogen muligheden for at samkøre bank-kort, digital ID og for den sags skyld sygesikringsbevis i en og samme løsning, og dermed sende DK i front på området. Men som vi kunne se i indslaget i TV hvor ´Cardlab præsenterede det biometriske kort - skal vi danskere nok vente et par år endnu. Indtil da må vi leve med kredit kort svindel, og udstedelse af et nyt kort hver gang vi kommer retur fra udenlandet samt en digital signatur som ingen orker at benytte.

  • 0
  • 0
#13 Keld Nielsen

Ulrich Østergaard, jeg synes du har fat i noget af det rigtige, jeg har det nemlig sådan at jeg hellere vil købe en kortscanner til min computer, så kan jeg bruge den hvis man lagde digitalsignaturen på et kort, gerne sygesikringskortet, og for mig måtte dette kort gerne være med billed så kan det erstatte kørekortet ved samme lejlighed. Og havde vi alle en kort læser ved maskinen evt. indbygget så kunne en hver jo bruge maskinen, for denne skulle ikke indholde mine eller andre oplysninger. Og sikkerheden må kunne laves sådan at jeg og andre ikke kan komme til at rette i indholdet på kortet.

  • 0
  • 0
#15 Henrik Carlsen

Eller hvad med at tage skridtet helt ud. Jeg anser det ikke for usandsynligt at vi ender med en indopereret RFID. Hvis nu vi alle fik et IPv6 nummer og det lå på en RFID-chip i armhulen, så kunne vi følges overalt på jorden. Ikke at jeg just jubler ved sådan en løsning, men den er da realistisk. Vi mangler bare at USA forlanger det ved indrejse.

  • 0
  • 0
#16 Steffen Møller

Nu er det ikke alle der har et sygesikringskort så det løser ikke problemet. Det er heller ikke alle som har kørekort, og der er masser som ikke har kreditkort.

Problemematikken omkring at få borgerne til at bruge digital kommunikation med det offentlige kan ikke handle om en digital signatur som for borgeren bare er noget der skal virke - hvor den kommer fra er underordnet. Problemet er derimod den digitale løsning.

Det er klart at hvis der skal to underskrifter på et stykke papir, så skal der også kunne sættes to digitale signaturer ellers er man ligevidt. Og har man behov for at vedhæfte filer så kan det selvfølgelig også løses.

Den nemmeste måde at tvinge borgerne til vælge den digitale løsning er formentligt at indføre forskellige svartider på digitale og analoge ansøgninger/formularer/osv. Fx. kunne man sige at en digital ansøgning om boligstøtte ville blive behandlet indenfor to uger og en analog ville blive behandlet indenfor 4-8 uger. Hvis folk kan få deres penge hurtigere gør de fleste gerne det.

  • 0
  • 0
#19 Anonym

Den store fejl i hele denne diskussion er at man tror at Digital Signatur MÅ bruges til at logge på.

Plejer du at skrive under for at gå ind af en dør?

Der er 2 hovedproblemer her.

a) Det er ikke teknisk sikkert. Man skal ikke bruge identifikation hvor man kun bør bruge authentikering i forhold til det specifikke formål. Identifikation kan let misbruges og ikke datasikres. I stedet skal man tænke i afledte/relaterede nøgler kontrolleret CLIENT-side.

b) Den offentlige sektor agerer planøkonomisk. I stedet for at SPØRGE så tvinger man borgeren ind i en umynddiggørelse. Man gennemtvinger en identifikation og så via total registersamkøring dikterer man hvad borgeren skal have uden nogen former for mekanismer til at understøtte allokering eller tilpasning.

Alternativet er at lade borgeren SELV hente de relevante data - selvfølgelig understøttet med den nødvenidge teknologi, men så man sikrer at BEHOVET styret processen fremfor omvendt.

Her støder man så på det tåbelige argument - det skal være "nemt" og "borgerne kan ikke". Sure - planøkonomi er nemt for dem som dikterer proceserne, men det giver hverken kvalitet eller effektivitet.

Hvad vi er vidne til at en offentlig sektor som selv underminerer sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af offentlige services.

Man glemmer at man ikke skal sammenligne den ikke-digitalisere service med den digtialiserede service, men HVORDAN man digitalisere så behovet styrer værdikæderne.

Men selvfølgelig - hvem skulle dog lære den offentlige sektor at tænke respekt i omgangenm ed skatteborgernes penge, tid og kvaliteten af services? Fejlen kommer jo helt inde fra Finansministeret som dikterer planøkonomi og ineffektivisering.

Det starter med balacnen i kontaktpunktet- og derfra går det hastigt ned af bakke, når man altså starter med at identificere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere