Borgerrettighedsudvalg inviterer Snowden til EU-høring

EU’s borgerrettighedsudvalg har ved en afstemning sagt god for, at whistlebloweren Edward Snowden kan vidne i en særlig høring, der muligvis kan finde sted i april. Høringen skal dog først stemmes igennem et splittet parlament.

Den kontroversielle whistleblower Edward Snowden skal muligvis vidne for europæiske politikere over et videolink fra sit eksil i Rusland. I hvert fald har Europaparlamentets borgerrettighedsudvalg med stemmerne 36 for, 2 imod og en blank sagt god for, at den tidligere NSA-ansatte kan få foretræde for udvalget, skriver Euronews.

Men invitationen til Edward Snowden vækker bekymring blandt parlamentsmedlemmer, der er bange for at sætte EU’s forhold til USA over styr. Formanden for det amerikanske efterretningsudvalg i Repræsentanternes Hus, har ifølge flere medier kaldt en eventuel invitation for »under værdigheden« af Europaparlamentet.

Netop parlamentet skal nu stemme om Edward Snowdens høring. Ifølge Euronews kan høringen komme til at finde sted til april, hvis afstemningen falder positivt ud. Enkelte parlamentarikere udtrykker bekymring, mens andre har svært ved at se formålet.

»Hvad kan han forklare os, som ikke allerede har været offentliggjort,« spurgte det tyske europaparlamentsmedlem Axel Voss retorisk tilbage i december ifølge Euronews.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Watts

Det er i øvrigt interessant, at rapporten i udkast allerede indeholder en anbefaling af at suspendere Safe Harbour.

Et udsnit fra undersøgelser november 2013 lyder f.eks.:

" [...] the Commission identified further wide-ranging weaknesses and
shortcomings in the Safe Harbour and concluded that the current implementation could not be maintained".

Det kan vist ikke siges meget klarere ift. EUs egen holdning til den aftales brugbarhed.

Datatilsynets principielle godkendelse af brugen af cloud fra amerikanske virksomheder beror på, at man stoler på Safe Harbour aftalen, så det bør have konsekvens for danske virksomheder/organisationer der arbejder med persondata, og som håbede at bruge denne aftale.

(uden at tage stilling for eller imod konceptet her, men bare konstatere det rent juridiske i det...)

Hele rapporten, hvis man orker det:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-%2f%2fEP%2f%2fNONS...

...forbandet være autoformattering af links, der klipper halvdelen fra og kræver copy/paste. Men jeg er principielt imod at bruge Bitly så man ikke kan se, hvad man klikker (eller her - copy/paster)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize