Borgernes digitale henvendelser til Ankestyrelsen forsvandt i 12 dage

Illustration: morganlstudios, BigStock
Underretninger, der er sendt via Ankestyrelsens kontaktformularer, er ikke kommet frem til Ankestyrelsen de seneste 12 dage. Det gælder blandt andet underretninger om bekymringer

Har du for nylig kontaktet Ankestyrelsen med et spørgsmål om adoption, ligebehandling eller en bekymring om et barn, du frygter mistrives, og fået svaret »Tak for din henvendelse«?

Så er der en god chance for, at din digitale henvendelse er forsvundet langt ud i cyberspace og ikke er endt hos Ankestyrelsen.

Der gik nemlig 12 dage, fra Ankestyrelsens digitale kontaktformular gik i sort, til det blev opdaget, og fejlen blev udbedret.

Det skriver Ankestyrelsen på sin hjemmeside.

»Den elektroniske løsning har desværre ikke virket mellem den 5. og den 17. april i år. Ankestyrelsen opfordrer derfor til at sende meddelelserne til os igen via vores elektroniske kontaktformularer. De virker nu. Du skal skrive til os igen, selv om du har fået et skærmbillede eller svar med beskeden 'Tak for din henvendelse'.«

Læs også: Elev-boykot på 20 til 50 procent kan lægge omstridt trivselsmåling i graven

Bekymringer om børn forsvundet

Det drejer sig blandt andet om underretninger om bekymringer for børn, hvor borgere oplever, at kommunen ikke lever op til sine forpligtelser.

Man kan henvende sig til Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor man som borger har underrettet kommunen om et barn, men har indtryk af, at kommunen undlader at give barnet den tilstrækkelige hjælp. Ankestyrelsen har herefter mulighed for at gå ind i sagen.

Det er den typer underretninger, der ikke er kommet igennem til Ankestyrelsen, selvom brugerne har fået en bekræftelse på deres henvendelse. Ud over underretninger om børn har kontaktformularen til Ligebehandlingsnævnet, Adoptionsnævnet og Ankestyrelsens generelle kontaktformular været ude af drift fra 5. april til 17. april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017