Overvågningsmodstandere og andre nysgerrige danskere kan sende supermarkeder, storcentre og andre ejere af overvågningskameraer på dyrt og besværligt arbejde.
Et foto eller en overvågningsvideo af en person er nemlig ‘personhenførbare data’, og derfor har enhver, der har passeret et af landets ca. 1,5 mio. overvågningskameraer, ret til at få billederne af sig selv udleveret.
Retten til indsigt i optagelserne er ikke ny, men bekymringen hos ejerne af overvågningskameraer er voksende. Det bekræfter en håndfuld virksomheder, som Ingeniøren har besøgt og siden søgt indsigt i videomateriale hos.
Hos Coop, Dansk Supermarked og landets største ejer af overvågningskameraer, DSB, er beskeden den samme: Der er endnu meget få, der beder om billederne, men hvis flere får øjnene op for muligheden, bliver det dyrt.
»Jeg er meget bekymret. Det må jeg sige. Ingen har kendt til den rettighed før, og nu kender alle til den,« konstaterer direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsen med henvisning til EU’s nye persondataforordning, GDPR, og det politiske fokus generelt.
GDPR giver blandt andet mulighed for bøder på op til 4 pct. af en virksomheds omsætning, hvis den uberettiget afviser en anmodning om indsigt.
En times arbejde i ét minuts video
Ifølge Sikkerhedsbranchen, som blandt andet organiserer installatørerne af overvågningskameraer, er en tommelfingerregel i branchen, at det kræver en times arbejde at forberede og udlevere ét minuts video.
Hverken Dansk Supermarked eller Coop har ønsket eller været i stand til at sætte konkrete timetal på, hvor lang tid bearbejdningen af Ingeniørens anmodning om indsigt har taget.
Hos DSB lyder et »kvalificeret bud« dog på ti timer, hvoraf tre er brugt af en ekstern virksomhed, der har anonymiseret de øvrige personer på videoen. Prisen for de tre timers arbejde har DSB imidlertid undtaget fra aktindsigt af hensyn til den eksterne virksomhed.
Det er Datatilsynet, der afgør klager i indsigtssager, og her er meldingen klar: Økonomi og besvær er ikke grund nok til at afvise borgernes anmodninger, hvilket blev understreget af en afgørelse fra tilsynet sidste år. Her afgjorde tilsynet, at Dansk Supermarked skulle udlevere optagelser til en kunde trods flere indvendinger fra virksomheden.
»I afgørelsen skrev vi direkte, at økonomien normalt ikke er et hensyn, man kan tage,« siger chefkonsulent i Datatilsynet Mia Staal.
»En veletableret grundrettighed«
Det samme fastslår partner og advokat i Labora Legal Catrine Søndergaard Byrne. Hun rådgiver blandt andet virksomheder i, hvordan de overholder de nye regler i GDPR.
»Billeder af genkendelige mennesker er personoplysninger, og derfor er denne type rettigheder med til at sikre privatlivets fred. Det handler om gennemsigtig persondatabehandling og sikring af en veletableret grundrettighed,« fastslår hun.
En af dem, der allerede gør hyppig brug af sin ret til indsigt i persondata, er it-sikkerhedskonsulent og internet-aktivist Christian Panton, der bl.a. tidligere har stået bag en kortlægning af overvågningskameraer og fortsat driver et register over politiets nummerpladegenkenddelseskameraer (ANPG).
For ham er argumenterne fra branchen ikke nok til at forsvare, at man begrænser retten til indsigt:
»Det er det ansvar, der følger med, når man sætter kameraer op. Så må man vurdere, om det er det værd,« siger han.
»Årsagen til, at vi har denne ret, er jo, at vi kan få en fornemmelse af, hvad andre ved om os,« påpeger han.
Chikane-indsigt
Det er særligt muligheden for at genere en virksomhed ved at bede om indsigt, der bekymrer ejerne af overvågningskameraer:
»Hvis man bare er forbandet på tv-overvågning generelt, kan man valse rundt på alle fire etager i Magasin og bede om indsigt bagefter,« påpeger Kasper Skov-Mikkelsen.
Hos Dansk Supermarked vil kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen ikke afvise, at arbejdsbyrden kan betyde kortere opbevaring af optagelserne eller færre kameraer.
»Det kan godt være, vi ville indrette os anderledes, hvis det blev en stor byrde,« konstaterer han og understreger, at videoovervågning af supermarkeder er accepteret af danskerne i dag og nødvendigt for at mindske tyveri.
IRMA, ISLEV STATION, 12.3.2018 kl. 16.36: Ingeniørens journalist køber kaffe i Irma på vej hjem fra arbejde. Den korte indkøbstur giver anledning til et månedlangt arbejde for Coop og et eksternt firma. Resultatet er syv video-filer på en krypteret USB-stick.
Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
