Borgere uden MitID-app får ingen udsættelse: Onlinekøb bliver umuligt uden telefon

23. september 2022 kl. 10:0540
MitID, App, Digitaliseringsstyrelsen
Illustration: Pr-Foto.
Fra 31. oktober kan borgere, der ikke har en mobiltelefon og derfor bruger kodeviser eller kodeoplæser, ikke handle på nettet. Løsningen kommer først i det nye år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det bliver mere besværligt for borgere, der ikke har MitID-appen at handle på nettet frem til nytår. Det kunne Politiken fortælle tidligere på ugen.

Fra 1. november skal man logge ind med MitID, for at handle online. Dermed bliver danskere der bruger en kodeviser eller kodeoplæser og ikke har en mobiltelefon afskåret fra onlinekøb frem til nytår.

Og der er ingen udsigt til, at den beslutning bliver udskudt af Finans Danmark, der er medansvarlig for udrulningen af MitID. Det kan dog stadig lade sig gøre at få tilsendt en SMS-kode på sin mobiltelefon, hvis man har sådan en.

Læs også: Deadline nærmer sig: En halv million danskere mangler stadig at få MitID

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det giver stor frustration hos blandt andet Ældre Sagen, der har flere medlemmer, som man vurderer vil blive ramt af overgangen.

»For dem, der ikke har det (en mobiltelefon, red.), der vil jeg sige, at de bliver digitalt udelukket. Det mener jeg ikke, at man kan tillade sig overfor en hel befolkningsgruppe, som klart har behov for nethandel,« siger direktør Bjarne Hastrup til Ritzau.

Finans Danmark forklarer, at implementeringen af MitID allerede er blevet udskudt på grund af pres på borgerservice. Det fik Finanstilsynet til at indskærpe over for bankerne, at bankerne skal lukke for adgangen til NemID 31. oktober.

Dermed er der ingen udsigt til at beslutningen bliver udsat for de borgere, der kommer i klemme ved overgangen.

Læs også: Borgerservice-chef: MitID har været en meget større opgave end forventet

40 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
29. september 2022 kl. 14:36

Så det nye er, at man skal have mit-id med app for, at man kan købe ting online.

Men sådan er det jo allerede: Man SKAL have nemid for at kunne købe ting online.

Et ældre familiemedlem uden PC og med en gammeldags mobiltelefon uden "smart" - og følgelig uden nemid (og/eller mitid) kan ikke længere få lov til at tilknytte sit dankort til betaling hos fx Boxer. Kan man oprette sms-koden? Nej, for det kræver nemid. Kan man ringe til dem og få det tilknyttet? Nej, det vil de ikke længere (det kunne man godt før). Så der er kun to muligheder: Betal på en anden måde (som koster en mindre formue), eller benyt et andet familiemedlems kort til at foretage betalingern.

Det er efterhånden umuligt at være dansker!

39
29. september 2022 kl. 01:28

De sidste 4 kommentarer er nu fundet gemt bag små links under de kommentarer, de er svar på. My bad. Undskyld forstyrrelsen.

38
29. september 2022 kl. 01:07

Tak for svar Anne-Marie Krogsbøll.

Et lille sidespor, hvis det må være mig tilladt: Efter artiklen står der 37 kommentarer. Jeg kunne kun se 33, inden jeg skrev dette indlæg, selv om jeg havde kigget indlæggene igennem flere gange. Hvor er de sidste 4 indlæg blevet af?

Dem er jeg i hvert fald afskåret fra at kommentere på inden de evt. dukker op.

32
27. september 2022 kl. 02:53

Hvad er det, jeg har misforstået?

Det bliver mere besværligt for borgere, der ikke har MitID-appen at handle på nettet frem til nytår. Fra 1. november skal man logge ind med MitID, for at handle online. Dermed bliver danskere der bruger en kodeviser eller kodeoplæser og ikke har en mobiltelefon afskåret fra onlinekøb frem til nytår.

Jeg har MitID uden app, men med kodeviser. Desuden har jeg aftalt med NETS, at de kan sende mig en SMS-kode, når jeg handler på nettet. Det har hidtil fungeret udmærket. Jeg har kunnet købe på nettet med mit VISA/Dankort, kunnet logge ind i banken og i e-boks.

Hvad er det, jeg ikke vil kunne gøre fremover uden en app? Og hvorfor ikke?

Man hører et kor af onde ånder i baggrunden: Hvis ikke der findes en app, så findes det ikke.

33
27. september 2022 kl. 07:46

Hvad er det, jeg ikke vil kunne gøre fremover uden en app? Og hvorfor ikke?

Som jeg forstår det, så vil man fortsat kunne handle sådan,forudsat at man har været klog/forudseende/oplyst nok til, at man har oprettet sms-løsningen, inden NemId udfases 31/10. For man skal bruge NemId for at koble betalingskortet på mobilnummeret.

Hvad der så sker, hvis man skifter kort og eller mobilnummer efter 31/10, ved jeg ikke. I så fald må man måske bare håbe på, at der er hold i løfterne fra FinansDanmark om, at *der kommer en god løsning i morgen".

27
25. september 2022 kl. 17:24

Jeg er normalt seende, med to arme, pc, tlf, fiber osv. Min tlf har ikke nfc, eller mitid-app. Det er er bevist fravalg.

Jeg klarer den nok, syntes selv jeg har lidt mellem ørerne, men man er velkommen til at mene det modsatte.

Jeg har det bare svært med sikkerhed og mobil, og har sat den op til at kunne behandles med den ligegyldighed, som den fortjener. Møder jeg to bøller, så kaster jeg den over nærmeste hæk, mens jeg spænder den modsatte vej ;). Se, dét er sikkerhed.

28
25. september 2022 kl. 18:23

Den efter min mening største skandale er, at det offentlige prøver at låse os alle til Android eller iOS. I realiteten kan du ikke være borger i Danmark hvis ikke du har solgt din sjæl til et af de 2 firmaer. Det er efter min mening ikke i orden.

26
25. september 2022 kl. 16:29

Så må netbutikkerne bare undvære mine penge, heldigvis kan jeg dog købe det meste af mine hverdagsting hos mine leverandører... bruger selv eOS, så ingen MitID App på min telefon...

23
25. september 2022 kl. 10:08

Det er vel grundlæggende et problem. for at deltage i vores samfund er man nød til at kunne bruge IT (nemid/mitid), og til tider engelsk (eks. for at give fuldmagt til en anden et formularen på engelsk).

Det er åbenbart også et krav at man har en smart phone, og kan og finde ud af at bruge den, hvilket kan udelukke den ældre del af befolkingen.

eks. svagt seende, alzheimers patienter. personlig erfaring med familie medlemmer

PS. er der nogen der har fundet ud af hvordan virker den omtalte SMS løsning til MitID, kan ikke finde noget om dette på deres hjemme side

24
25. september 2022 kl. 10:45

Så vidt jeg husker, så kan man koble sit betalingskort og telefon sammen på nets hjemmeside. Så får man mulighed for at godkende en online betaling med en sms kode og en selvvalgt kode man har oprettet da man knyttede betalingskort og telefonnummer sammen ved nets

25
25. september 2022 kl. 11:02

Ja, det er rigtigt. Det kan man gøre her:

"Registrer, ændr eller slet mobilnummer og kodeord tilknyttet dit kort På de følgende sider kan du registrere, ændre eller slette mobilnummer og kodeord tilknyttet dit kort, som er tilmeldt en af nedenstående sikkerheds løsninger: Dankort Secured by Nets Visa Secure Mastercard Identity Check Du skal bruge mobilnummeret og kodeordet når du skal bekræfte en betaling på nettet. Du kan læse mere om sikker netbetaling her. Vær opmærksom på du skal bruge NemID for at gennemføre resten af processen."https://enroll.3dsecure.no/nets-nemid-enroller/EnrollSite

Men læg mærke til, at man skal bruge NemId for at oprette kodeord, så det skal gøres inden 31/10, går jeg ud fra. Det kan godt undre, at der ikke bliver råbt meget højt fra Nets og myndighedernes side om, at den, løsning de foreslår, skal oprettes, inden NemId udløber. Det er da ret væsentligt. Efter den dato ser det nemlig ud til, at man ikke længere kan oprette sig til den kattelem.

Jeg ser det som endnu en gang chikane af restgruppen, at man ikke gør klart opmærksom på dette, samtidig med at man slår på, at man fortsat efter 31/10 kan anvende sms og kodeord (dem, der kan bruge den løsning - det er jo ikke alle).

Kan Version2 ikke bore lidt i, hvorfor myndigheder og Nets ikke gør befolkningen opmærksomme på, at kodeord og sms skal oprettes, inden NemId løber ud? Og om man har en nødløsning klar til dem, som ikke når at opdage den fælde?

17
23. september 2022 kl. 19:20

Hvad fanden er meningen!! Hvorfor skal vi udsættes for dette i det hele taget?

...og hvad gør udlændinge som vil handle online i Danmark ?

36
28. september 2022 kl. 13:55

Udlændinges handel i DK: Jeg kender ikke arkitekturen, men forventer at brugere med udenlandske betalingskort præsenteres for et "Verified by Visa" el. "3D Secure" skærmbillede der matcher det de har i deres hjemland. Ellers kan de heller ikke handle online i DK i dag.

37
28. september 2022 kl. 15:48

Udlændinges handel i DK: Jeg kender ikke arkitekturen, men forventer at brugere med udenlandske betalingskort præsenteres for et "Verified by Visa" el. "3D Secure" skærmbillede der matcher det de har i deres hjemland. Ellers kan de heller ikke handle online i DK i dag.

Netop. Det følger selvfølgelig løsningen hos den lokale udsteder af kortet, og ikke løsningen der benyttes i det land hvor onlineshoppen er hjemmehørende. På mit corporate American Express benyttes der konsekvent en kombination af 2 tilfældige cifre fra pinkoden på kortet samt en SMS-kode.

21
24. september 2022 kl. 16:31

Hvad gør udlandsdanskere med en dansk bankkonto men uden dansk telefonabonnement? Tjo, appen virker ikke uden et dansk nummer på smartphonen. Så eneste mulighed for at få adgang til online bank (og e-boks, hvor breve fra pensionsordninger m.v. ender) er kodeviseren.

Vi køber online via den bank / de kreditkort vi har i det land vi bor i. Det er normalt ikke det store problem, men det kan ærgre mig at skulle gøre det hvis jeg f.eks. bestiller en fødselsdagsgave til levering hos familie i danmark fra en dansk onlinehandel.

15
23. september 2022 kl. 16:27

Fra artiklen:

"Løsningen kommer først i det nye år."

Ved vi det, eller tror vi det? Ved vi overhovedet, om der faktisk arbejdes på en løsning? Eller kommer vi til at opleve, at man så ikke lige er blevet færdige, så det må udsættes lidt - og lidt mere - indtil man på et eller andet tidspunkt når frem til, at det er for svært og dyrt, så man må opgive at udvikle en løsning?

Af Politiken-artiklen fremgår:"Finans Danmark, der ejer MitID sammen med Digitaliseringsstyrelsen, oplyser, at løsningen for MitID-kodeviser og -kodeoplæser til nethandlen ikke vil være på plads før »i begyndelsen af 2023«. »Det er meget beklageligt. Men løsningen med kodeviser og kodeoplæser har desværre vist sig at kræve et større analysearbejde i partnerskabet, end vi oprindelig havde antaget«, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark"

Jeg synes ikke, det lyder tillidsvækkende.

Og hvornår er man egentlig begyndt at arbejde på denne "løsning", siden man først nu opdager, at det "har vist sig at kræve et større analysearbejde i partnerskabet"? Noget tyder vel på, at det har man slet ikke kigget på før til allersidst - hvis man overhovedet er begyndt at kigge på det?

Jeg stoler ikke på dem over en dørtærskel. Ikke en meter. Det bliver spændende at se, hvornår løsningen så faktisk foreligger - om overhovedet nogensinde...

16
23. september 2022 kl. 16:57

Spændende, om nogen alligevel kryber til korset når 1. november nærmer sig, og giver NemID en nødvendig livsforlængelse - uden bestemt slutdato

Men rigtigt pinligt bliver det da først, hvis samme afdøde, efter et stykke tid med forgæves søgen efter nogenlunde fungerende løsninger, må manes frem til temporær genopstandelse.

Ingen af delene kan vist afvises som helt usandsynlige. Vi får se...

14
23. september 2022 kl. 16:26

Bag de meget tykke mure på Borgen, er det stadig ret svært at forstå, at love og forordninger, selv om de behørigt er bleve vedtaget og ikrafttrådt, ikke nødvendigvis kommer til at fungere efter hensigten af sig selv - eller overhovedet. Den del af processen kræver nemlig både tid, organisation og resourcer - noget som nærmest rutinemæssigt overses af lovgivere. Særligt IT-projekter har traditionelt en stærk tendens til, som det første, at blive kraftigt forsinkede (og dyrere), for derefter, under tidspres og i økodesperation, at blive rullet ud i noget, som dårligt nok kan kaldes beta-versioner - og med institutioner, virksomheder og borgerne som forsøgskaniner med lange øren. Listen over eksempler tillader jeg mig at springe over hér - den bliver for lang, og nye eksempler kan i øvrigt findes næsten dagligt i aviserne. Og som tingene i øvrigt har udviklet sig, formodes man nu som almindelig borger, som en helt naturlig ting, at være i besiddelse af en mobiltelefon af nyeste model - samt beherskre dens finesser. Opfylder man mod forventning ikke disse to forudsætninger, vil man hurtigt opdage, at man kun delvist eksisterer som borger - og måske slet ikke, hvis man er af ældre dato og uden mobiltelefon. Med MitID udrulningen ser vi nu bare et nyt eksempel på en kaotist og tankeløs halvfærdig udrulning uden gran af hensyntagen til borgere, som ikke ejer en mobiltelefon og er IT-ekvilibrister. Eller sagt ganske enkelt: Som gammel eller mindrebemidlet risikerer du nemt at blive ladt i stikken af IT- begejstringen i Det Danske Velfærdssamfund.

12
23. september 2022 kl. 15:22

Hvorfor skal vi TVINGES til at lade os overvåge konstant af enten google eller apple? Jeg har en smartphone, men fordi jeg har installeret et privacywise sikkert os på den (e/os/) virker mitid-appen ikke. Hvilken interesse har staten i at vi lader os overvåge af kapitalistiske it-giganter?

13
23. september 2022 kl. 16:14

Data ... derfor.

Så kort kan det siges - data er guld værd.

7
23. september 2022 kl. 12:59

Du glemmer de blinde og svagtseende. Jeg tænker, at de handler meget online og har en kodeoplæser.

Denne video på Youtube har desværre kun været vist 556 gange. Dit indlæg synes i hvert fald at indikere, at den godt kunne have behov for at blive vist noget mere:

Som blind eller svagsynet, hvordan godkender jeg med MitID appen?

10
23. september 2022 kl. 13:58

Det er godt nok fredag, men skal blinde se en video på Youtube?

Denne video på Youtube har desværre kun været vist 556 gange.

34
27. september 2022 kl. 09:25

Videoen er udarbejdet i samarbejde med Dansk Blindesamfund, hvilket fremgår af ledsageteksten på Yotube, så jeg tænker, at det er dem, du kan sende dine billige vittigheder til.

Dit indlæg demonstrerer sådan set meget godt, at man kan være blind på mange måder.

8
23. september 2022 kl. 13:18

Linket er fint, men det handler om de borgere der fortsat ikke har MitID, dermed den besværlige process med at møde op i Borgerservice, "når borgerservice har ledige tider".

9
23. september 2022 kl. 13:40

Nej, det gør det ikke. Det handler om hvor vidt borgere har mulighed for at godkende køb på nettet eller ej i en periode på to måneder.

Og som det fremgår af artiklen:

Det kan dog stadig lade sig gøre at få tilsendt en SMS-kode på sin mobiltelefon, hvis man har sådan en. (sic)

11
23. september 2022 kl. 14:01

Så vidt jeg kan se, handler videoen om smartphones...

Det vil for det første for mange være økonomisk uden for rækkevidde i øjeblikket.

For det andet er der grupper, der pga. f. eks. motoriske vanskeligheder ikke kan betjene en sådan.

For det tredie er det uacceptabelt at tvinge borgere i armene på BigTech på den måde, i det smartphones indebærer privatlivskrænkende datahøst og tracking/overvågning. Det har selv Wammen indset (siger han):

"»En smartphone må ikke blive den eneste adgangsbillet til velfærdssamfundet.«"https://www.version2.dk/artikel/nyt-udspil-fra-regeringen-det-skal-vaere-nemmere-vaelge-det-digitale-fra

6
23. september 2022 kl. 11:37

Mere PS: Hvad blev der egentlig af FinansBigTechMinisterens aldeles nylige løfter om, at mobiltelefon ikke må være en forudsætning for at hænge på i digitaliseringen?

Jeg ser frem til at hurtigt og resolut indgreb fra ministerens side.....Eller var det som sædvanligt bare varm valgluft?

5
23. september 2022 kl. 11:35

Det er simpelthen noget svineri - der er faktisk mennesker, som kan bruge en computer, men ikke en mobiltelefon. De kan samtidig have handicap, som gør det svært at handle ind i fysiske butikker - de er åbenbart ikke en gruppe, man behøver behandle som borgere? Samfundet skal åbenbart fremover - dikteret af BigTech og BigTechs lydige fodsoldater i Danmark - indrettes på de stærkestes præmisser?

"Finans Danmark forklarer, at implementeringen af MitID allerede er blevet udskudt på grund af pres på borgerservice. "

TUhuuuu...Hvor er det synd for jer! For I er slet ikke blevet advarede om, at dette ville gå galt?

Nårrh nej - det går jo ikke galt for Finans Danmark.... det går kun galt for 2-3-4 % af befolkningen, som ingen alligevel regner for noget, ikke?

Så nu laver man et hul i udrulningen på et ukendt antal måneder. Hvorfor skulle det ikke være muligt at udskyde den endelige udrulning i nogle måneder af hensyn til en befolkningsgruppe, som uden skyld kommer i klemme?

Fordi hele toppen af Danmark er fast besluttede på, at alle skal tvinges til at anskaffe mobiler og abonnementer og apps. De skal!!!! For toppen af danmark kunne bare beslutte noget andet - hvis de altså ville.

PS: Jeg forstår ikke "forklaringen" med, at implementering allerede er udskudt pga. pres på borgerservice. Ville det omtalte problem ikke snarere være blevet endnu værre (et længere "hul"), hvis der ikke havde været udsættelse pga. pres på Borgerservice? For løsningen er jo slet ikke udviklet endnu, vel?

Hvorfor er den i øvrigt ikke det? Nogen forklaring? Jeg gætter på ren chikane mod restgruppen for at tvinge den ind i folden.

3
23. september 2022 kl. 11:13

Ingen arme - ingen kage!, som det hed i en sort vittighed for mange år siden.

Det bliver så synd for bageren.

2
23. september 2022 kl. 10:54

Finansverdenen har åbenbart en interesse i at kunderne bruger app til godkendelse selvom sikkerhedsfolket anbefaler at undgår disse som mindre sikre?

1
23. september 2022 kl. 10:48

97 pct. af befolkningen har en internet-forbindelse i eget hjem. 96 pct. af befolkningen har en mobiltelefon.

En mobiltelefon kan købes i Elgiganten til 249 kroner og et abonnement kan fås til 59 kr. om måneden eller billigere, hvis man vælger en forbrugstakseret model.

Relevante citater fra artiklen:

Det kan dog stadig lade sig gøre at få tilsendt en SMS-kode på sin mobiltelefon, hvis man har sådan en.

Fra 1. november skal man logge ind med MitID, for at handle online. Dermed bliver danskere der bruger en kodeviser eller kodeoplæser og ikke har en mobiltelefon afskåret fra onlinekøb frem til nytår.

Problemstillingen kan altså koges ned til følgende: Den op til ene procent af befolkningen, som af uransagelige årsager handler på nettet uden at have en mobiltelefon, og som ikke ønsker at/kan bruge 249 kr. på en mobiltelefon og 59 kr. på et abonnement, mister midlertidigt muligheden for at godkende online-køb i to måneder.

Det lyder som en udfordring, der er til at overskue.

20
24. september 2022 kl. 16:24

Ahhh... Her antager du at der er en corelation mellem folk uden internet i eget hjem og folk uden mobil. Eksempel:

Næsten alle hjemløse har en mobil. Da jeg var studerende kendte jeg mange som ikke havde internet, men benyttede "hotspots" fra omkringliggende lejligheder. Så er der mange der har fravalgt fast internet, pga. pris eller at de har nok i deres betalte firma mobil. Så er der mange hvor det ikke er muligt at få en fast internet forbindelse (for nylig sad jeg med en bekendt, som kun kunne få mobil net i en lejlighed i Aarhus og min søster har det samme problem på Nørrebro i KBH).

Praktisk set er der jo nærmere op mod 235.000 danskere der bliver ekskluderet (med de tal du præsenterer).

29
25. september 2022 kl. 23:06

Så er der mange hvor det ikke er muligt at få en fast internet forbindelse (for nylig sad jeg med en bekendt, som kun kunne få mobil net i en lejlighed i Aarhus og min søster har det samme problem på Nørrebro i KBH).

Dette er faktuelt forkert, TDC har stadig pligt til at levere kobber på enhver adresse. De har derfor altid mulighed for at få xdsl. Selv ved privat værelsesudlejning trækker TDC stadig kobber og mig bekendt kan ingen udlejer forbyde dette.

31
26. september 2022 kl. 10:56

Dette er faktuelt forkert, TDC har stadig pligt til at levere kobber på enhver adresse. De har derfor altid mulighed for at få xdsl. Selv ved privat værelsesudlejning trækker TDC stadig kobber og mig bekendt kan ingen udlejer forbyde dette.

Man skal dog være opmærksom på, at i nyere bygninger kan man selv komme til at betale for nedgravning af kabler. Mit hus er fra 2016, og blev leveret med tom-rør til fibre, men fiber-leverandøren sprang i målet. Da der ikke var gravet kobber-ledninger ned, ville TDC have ca 14.000 i for at grave kabler ned til en xDSL. Bygherren fandt heldigvis en anden løsning (coax fra YouSee) hvor vi slap for at betale for nedgravningen.

35
27. september 2022 kl. 09:38

Den forpligtelse som TDC/Yousee har eller havde var til at levere en telefonforbindelse, i princippet en fastnet telefon. De har aldrig haft forpligtielse til nogen form for dataforbindelse. Begrundelsen for dettte var deres dominerende stilling, som ejer telenet.

Så sent som i 2011 kunne jeg bestille sådan en forbindelse og betale mindre end 2000 kr i installation, selvom der skulle graves over 30 meter. Vi bestilte telefonen og skulle forpligte os til et halv års fastnet, bagefter kunne den så konverteres til en Adsl forbindelse.

30
26. september 2022 kl. 08:58

Takker, den er lige noteret ned. Går ud fra at den nye leverandør bare etablere et nyt telefonstik og kobber til lejligheden.

22
24. september 2022 kl. 17:08

Mange af dem uden en smartphone har typisk truffet et aktivt valg udfra et praktisk synspunkt, eksempelvis hårdt fysisk udearbejde. Jeg ved godt der er en forstilling om at alle danskere vimser rundt i nogle kontorfællesskaber og bytter rapporter og excelark med hinanden, mens de remser deres "elevator pitch" op. Men der findes stadig folk rundt om på byggepladserne endnu, hvor produktivitet ikke handler om hvor mange timer man har brugt i Outlook.

18
24. september 2022 kl. 11:49

Det var også min første tanke. Må dog indrømme, at jeg er lidt målløs over at finde ud af, at man ikke fra start har gjort det muligt at godkende med alle de muligheder, MitID stiller til rådighed: App, kodeviser, kodeoplæser, når nu NemID kan, og at man først finder ud af det en måned før løsningen udfases.

19
24. september 2022 kl. 16:23

Tjah - det er jo et ordinært IT-projekt, så alt er vel bare, som det plejer.

4
23. september 2022 kl. 11:20

Du glemmer de blinde og svagtseende. Jeg tænker, at de handler meget online og har en kodeoplæser.