Borger.dk-undersøgelse hacket: Hackere har downloadet borgeres oplysninger

Illustration: Jesper Kildebogaard
En brugertilfredshedsundersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen er blevet hacket. Gerningsmændene har downloadet borgernes e-mail-adresser og besvarelser.

Ukendte hackere har via en underleverandør haft adgang til borgeres data i en brugertilfredshedsundersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen selv i en pressemedddelelse.

Undersøgelsen blev gennemført i slutningen af 2017 for at belyse borgernes tilfredshed med borger.dk, og Digitaliseringsstyrelsen benyttede sig af underleverandøren Peytz og Co.

Peytz og Co. benyttede sig af endnu en underleverandør, Typeform, til teknisk assistance, men hackere har imidlertid haft uautoriseret adgang til Typeforms servere.

»Typeform har dermed været i besiddelse af data fra denne undersøgelse, og der har efterfølgende været uautoriseret adgang til deres servere, hvorfra der er blevet downloadet en kopi af backup-data,« hedder det i Digitaliseringsstyrelsens meddelelse.

»De pågældende data omfatter personoplysninger, blandt andet mailadresser, besvarelser fra undersøgelsen mv. for 3098 personer, som har deltaget i brugerundersøgelsen hos borger.dk sidste år.«

Digitaliseringsstyrelsen har underrettet de berørte borgere og informeret Datatilsynet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"via en underleverandør "
"Peytz og Co benyttede sig af endnu en underleverandør"
"hackere har imidlertid haft uautoriseret adgang til Typeforms servere"

Hvordan kan det mon ske? For man har vel haft styr på sikkerheden i alle led, dvs. man har haft styr på alle underdatabehandlere, sikkerhedsprocedurer hos disse, bedt om revisionsrapporter, udført kontrolbesøg osv.? Så dette må jo være en meget enlig svale, som aldrig kan ske igen ..(ironi kan forekomme).

I øvrigt andre spørgsmål:

  • Er denne brugerundersøgelse det eneste på Borger.dk, Peytz & Co og Typeform har haft adgang til? Bruges de også andre steder?

  • "personoplysninger, blandt andet mailadresser" - f.eks. passwords, cpr, alder, etc.? Hvor stor er skaden, sådan "potentielt"? Worst case scenario?

  • Bør læren - based on de seneste års historier - ikke snart være, at man fra myndighedernes side må råde borgere til aldrig at besvare spørgeskemaundersøgelser online?

  • 21
  • 0
Gunner Hansen

Et eksempel på hvad der sker når man ansætter studiekammerater, venner og bekendte til opgaver de ikke er kompetente til.

Skandalen er ikke selve hacket, men nepotismen, der førte til opbygningen af en inkompetent offentlig organisation.

Hvis du mener det er en påstand, så brows rundt i medarbejderne hos Digitaliseringsstyrelsen på LinkedIn og Facebook. Enhver med en IQ over 70 vil undres over de faglige baggrunde og sjove personlige sammenfald.

I gamle dage var det old boys netværk, der gav jobbet, i dag er det mødregrupperne på Fredriksberg.

  • 10
  • 0
Johannes Ørskov

Politiken har nogle lidt væsentlige oplysninger med i forhold til hvilke data der er blevet tilgået:

"Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Politiken, at der ikke er tale om oplysninger fra borger.dk. Det er udelukkende de svar, der er givet i brugerundersøgelsen, sammen med respondentens e-mail-adresse, som hackerne har fået fat i.

Svarene omhandler hovedsageligt graden af tilfredshed med borgerservice og borger.dk, men respondenter er også blevet bedt om at udfylde alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og antal børn i husstanden." (https://politiken.dk/indland/art6627955/Hackere-rammer-Borger.dk-og-stj%...)

Det er altså ikke oplysninger fra borger.dk, men "kun" fra selve spørgeskemaundersøgelsen.

  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Johannes Ørskov:
Gode præciseringer.

respondenter er også blevet bedt om at udfylde alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og antal børn i husstanden."


Kun og kun.... (du skrev det da også i anførselstegn). Ret nærgående oplysninger, og hackere har trods alt gjort sig den ulejlighed at stjæle oplysingerne, så noget må de kunne bruges til....

Nogen bud på hvad?

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

I gamle dage var det old boys netværk, der gav jobbet, i dag er det mødregrupperne på Fredriksberg.

Borgerlön, Nu!

Der er jo overhovedet ikke arbejde til alle de her projektmedarbejdere, administratorer og kommunikatörer: Jeg påstår at det ville väre bedre for alle hvis de her mennesker sad på en cafe og fedede den med deres digtsamling - eller hvad det nu er de i virkeligheden helst ville gøre hvis regningerne var betalt - i stedet for at "hjälpen til de trängende" tager plads og energi fra de folk der er kompente og som gider at väre der!

  • 1
  • 3
Denny Christensen

Fik indbydelse i eboks til noget arbejds et eller andet fra Danmarks Statistik og slettede bare beskeden.

Det sker gang på gang at uduelige systemer og personer håndterer data således at de lækkes - måske er 'systemet' (smiler stort) ved at køre os trætte så vi giver op?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere