Hvis du vil sende digital post til din kommune, er det bare ærgerligt. Hvis du leder efter en myndighed eller information om det offentlige, er det også bare ærgerligt.
Det offentliges samlede digitale indgang, borger.dk, har siden onsdag lidt under store driftsproblemer, der gør adgangen meget ustabil.
Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Jimmy Kevin Pedersen kan torsdag eftermiddag ikke give noget bud på, hvornår problemerne er løst.
»Vi arbejder på at analysere, hvad problemerne består i, og hvad der skal til for at løse dem,« siger Jimmy Kevin Pedersen til Version2.
Han understreger, at ikke alle servere er nede, så enkelte borgere vil stadig kunne logge på.
»Borger.dk vil være nede for nogen, men ikke for andre. Problemerne har eksisteret on and off siden onsdag, men jeg kan ikke sige, hvornår de er løst,« siger Jimmy Kevin Pedersen til Version2.
Det er NNIT, der er driftsleverandør af borger.dk.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.