‘Borgen’ fjerner Apple-logo men beholder Sony Vaio

DR har fjernet det lysende Apple-logo fra en MacBook i søndagens afsnit af tv-serien Borgen. Derimod fik Sonys Vaio-logo lov at blive stående bag på Katrine Fønsmarks bærbare.

Da andet afsnit af DR’s dramaserien ‘Borgen’ løb af stablen, havde producent Camilla Hammerich valgt at fjerne et Apple-logo fra en computer brugt i afsnittet.

Men senere i anden del af ‘Borgen’ kunne man pludselig se en bærbar fra Sonys Vaio-serie tone frem på skærmen, på trods af DR som public service kanal ikke må lave product placement (hvor der indirekte reklames for produkter).

Det skriver Tv2.dk.

»I dette tilfælde var scenerne med Mac-computeren så lange. Det kom til at ligne reklame, så vi valgte at retouchere logoet. Men vi gør det ikke hver gang. I det hele taget er der ikke meget konsekvens i det. Det er lidt en skønssag fra gang til gang, siger Camilla Hammerich til Tv2.dk.

DR's producenter henviser samtidig til, at serien foregår i en digital verden med journalister og politikere, så holdet bag ‘Borgen’ bestræber sig på at vise så mange forskellige mærker som muligt.

Også det Microsoft-ejede videochatprogram med danske rødder Skype var at finde i seriens andet afsnit.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Jensen

Det er nødvendigt for der sidder et par butthurt Apple hadere der brokker sig over DR hver gang DR siger PODcast, og går helt i det røde felt hvis de kommer til at sige at man kan PODcaste deres programmer til ens IPOD.

Så for at bevare freden så fjernes udelukkende Apple logoer da det er det folk har ondt i måsen over. :*)

  • 2
  • 17
Jens Lund

Til gengæld har DR ingen problemer med at fremhæve firmaet Facebook konstant. Diverse debatter i forbindelse med både radio- og tv-programmer, foregår på Facebook og det fremhæves konstant i selvsamme programmer, som eks. Debatten og Mads og Monopolet.

Er det ikke reklame?

  • 6
  • 1
Ronny Jakobsen

Det er nødvendigt for der sidder et par butthurt Apple hadere der brokker sig over DR hver gang DR siger PODcast, og går helt i det røde felt hvis de kommer til at sige at man kan PODcaste deres programmer til ens IPOD.

Nu er podcast ikke et Apple varemærke, så der er det vel OK? I dag hvor Android har fået en betydende markedsandel, nævner DR jo også i flæng både Iphone eller Android telefon.... Der har så aldrig værret noget reelt alternativ til Ipod, med hensyn til markedsandele og funktionalitet, så det har nok værret det mest "brugervenlige" over for lytterne/seerene at sige Ipod. Og hvad skulle den iøverigt så kaldes hvis der ikke måtte indgå varemærker? bærbar musikfils afspiller ?

  • 1
  • 0
Jens Rasmussen

Helt enig: dette censurprægede medium fortjener ikke reklame i Public Service-tv.

Ang podcasting, så er det eneste, der generer mig, at de påstår "du kan podcaste vores programmer"; det kan jeg godt, hvis jeg optager dem og lægger dem på en server, men det er næppe lovligt. At podcaste er at udsende noget. Som forbrugere kan vi MODTAGE deres programmer som podcast. Men DR podcaster - vi modtager.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere